Spanien åbner det første sexdukkebordel

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

Europas første bordel betjent udelukkende af sexdukker er åbnet til mænd, der godt kan lide at knalde kvinder, der ikke siger noget, ikke bevæger sig og ikke trækker vejret. Lumidolls – som markedsfører sig som “verdens første sexdukkebureau” – åbnede i denne uge i det historiske gotiske kvarter i Barcelona. De ansatte? Fire sexdukker med navnene Lili, Katy, Leiza og Aki.

Videos by VICE

Lumidolls’ ansatte – som vi må antage lever op til de stringente sikkerhedsregler i EU – beskrives på hjemmesiden som “totalt realistiske dukker både i deres bevægelser og følelse, som giver dig mulighed for at udleve dine fantasier uden begrænsninger.” Gæsterne, der tjekker ind på bordellet, bliver mødt af en “diskret” (og forhåbentlig velbetalt) receptionist, som fører dem ind i et rum med levende lys. Der venter deres udvalgte dukke i en allerede arrangeret stilling og er nyligt desinficeret af en forhåbentligt velbetalt medarbejder.

Ligesom virkelige kvinder bliver Lumidolls nemt reduceret til summen af deres kønsdele af de kvindehadere, som hverken har lyst eller evner til at forføre et menneske af kød og blod. “Vores dukker har, ligesom alle kvinder, en oral, vaginal og anal åbning,” forklarer hjemmesiden hjælpsomt på spansk og tilskynder folk til at bruge glidecreme korrekt. Fans af blondiner med store bryster kan vælge storbarmede Katy, og anime-fans kan vælge den asiatiske Aki, som har blåt hår og medfølgende høretelefoner.

Åbningen af Lumidolls i denne uge falder tilfældigvis sammen med en stor europæisk tech-festival, Mobile World Congress, som lige nu afholdes i Barcelona. Selvom det er umuligt at bevise, at Lumidolls blev lanceret for udnytte horden af tech-fyre, der indtager byen, så virker det meget sandsynligt.

Sexdukker fra en tysk messe. Foto: Lisa Ludwig

Broadly kontaktede Lumidolls’ hovedkvarter i Barcelona for at høre mere, men den høflige receptionist kunne desværre ikke give en kommentar. Sexdukke-bordeller er ikke udbredte i Europa eller Amerika, men såkaldte ‘love doll’-bordeller har været en ting i mange år, ført an af sexdukkefabrikanten Orient Industry. Men hvad er det, der giver nogen lyst til at knalde et dødt menneskeformet objekt lavet af kvalitets-silikone?

Psykolog med speciale i seksualitet, Dr. Peter Kanaris, forklarede i 2016 til Broadly, at sexdukker “giver personer mulighed for at projicere følelser.” Han lægger vægt på, at seksuelle forhold til dukker er beslægtet med “fantasy play” og beskriver, at menneskelignende sexdukker kan “give forløsning og afhjælpe følelser af isolation.”

For rige, socialt akavede fyre er det at knalde silikone måske det tætteste, de kommer på en meningsfuld seksuel interaktion med nogen, som holder af dem. Dr. Kanaris fortæller, at “manglende kontakt til andre, generthed eller social angst, manglende erfaring og selvbevidsthed eller måske en partner, der ikke vil deltage i bestemte seksuelle præferencer”, allesammen er mulige grunde til, hvorfor voksne bruger sexdukker.

Tech-fyrene, der ønsker en time med en Lumidoll efter eget valg, skal betale 80 euro i timen, og det er kun et introtilbud – så skynd jer drenge.