Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA
Henover foråret besøgte jeg Boys and Girls Club i New Haven. Det er en organisation, som tilbyder fritidsaktiviteter for børn fra mindre bemidlede hjem, hvor man især lægger vægt på idræt. Jeg kom for at finde en vej tilbage til basketball, sporten som definerede mig, da jeg var ung. Men selv om basketballbanen i mange år var et andet hjem for mig, er det med ængstelse, at jeg træder ind i gymnastiksalen. Der er gået to år, siden jeg sidst har spillet en kamp.
Videos by VICE
”Spiller du?” spørger en knægt, som ikke kan være en dag over 11 med det samme. Som tidligere topspiller på uni må jeg sige, ja, det gør jeg faktisk. ”Jeps,” svarer jeg. ”Skal jeg rebounde for dig?” Han nikker, og jeg følger med ham ud på banen.
Det var der, jeg begyndte at mærke den gamle ild igen. Det var lidt underligt at stå der blandt en flok drenge, som var halvt så høje som mig, men jeg følte en forbindelse til sporten og ungerne, der spiller den. Det var lige meget, at de var drenge, og jeg er en kvinde, fordi vores erfaring med sporten er den samme.

En af de sidste dage, jeg tilbragte i New Haven, mødte jeg en otteårig dreng ved navn Jacier, som fortalte mig, at han lige var begyndt at spille basketball. Han genkendte min retrotrøje med Steve Nash på, og efter han havde spurgt, om han måtte prøve den, gav jeg den til ham, selv om den var lang som en kjole på ham. Pludselig så jeg for mig, da jeg selv var Jaciers alder, og min fætter endelig fandt mig værdig til at arve hans Michael Jordan-trøje. Det var lige meget, at Steve Nash gik på pension, da Jacier stadig gik med ble. Og det var lige meget, at jeg lige akkurat var kommet til verden, da Michael Jordans karriere nåede sit højdepunkt. Basketball og sportens legender eksisterer udenfor tiden.
For at fange måden hvorpå basketball transcenderer tid, køn og race har jeg blandet billederne fra New Haven med billeder af mig selv som ung basketballspiller. Basketballdrømmene dør aldrig.














Mere
fra VICE
-
Iryna Alekseienko/Getty Images -
Screenshot: Bandai Namco -
Jamali with Passport Bros Harry and Sam. -
Justin Setterfield/Getty Images