Musikkollektivet Vellness Plader er kendt for at lave mixtapes med nyt materiale fra deres forskellige kunstnere. Nu har de i fællesskab med Noisey og filmkollektivet Ophav Film opgraderet til en form for video-mixtape, så vi eksklusivt kan præsentere fire helt nye sange med dertilhørende live-sessions. I dag er det Sjæl I Flammers “Krydset”.
På mange måder minder Sjæl I Flammers nye track, ”Krydset”, om din første store teenageforelskelse. Det er ømt, storslået og besnærende. Og røvforvirrende.
Videos by VICE
Det er svært at forklare, hvad du går ind til, når du lytter til den her sang – og ser den tilhørende live-session – men når du først har hørt den én gang, ætser musikken sig fast i hukommelsen som det første alkoholtågede kys, du fik til en gymnasiefest. Altså, før du gik kold og blev fragtet hjem til dine sure forældre.
Er det, fordi tonerne stikker i alle mulige retninger og skyller over lytteren med ømme melodilinjer fra guitar, cello, violin og trompet? Er det den boblende, forårsagtige basgang? Er det 80’er-trommerne, der emmer af overskud? Eller frontmændene Jens Rubin og Anders Winklers vokaler, der snor sig om hinanden i et lige dele harmonisk og disharmonisk parløb? Sikkert lidt af det hele. I hvert fald fortsætter nummeret den linje, Sjæl I Flammer allerede har lagt, hvor de udfordrer konventionerne for dansk popmusik. Det kræver, at lytteren er villig til at bruge noget tid på musikken, men til gengæld er der meget mere belønning i det, end hvis du bare klasker en Thomas Helmig-cd på.
Bandet blev stiftet i 2015 af de to sangere, og udover at optræde på Vellness Pladers mixtapesudgav Sjæl I Flammer sidste år også deres debut-ep, Åh, hvor især tracket ”Cowboyperioden” stak ud for sit syrede take på afslappet, dansk 80’er-pop og sin overlegne, stilbevidste og selvironiske musikvideo. Men siden da har Sjæl I Flammer undergået en transformation og er blevet udvidet med Peter Bruhn og Nicolaj Dam Rasmussen på guitar, Peter Buch på bas og Gregers Møller Jensen på trommer. Og det kan høres på ”Krydset”, der er skrevet af hele bandet.
Det udvidede ensemble – som helt ekstraordinært på det her track også byder på Oscar Lemke på cello, Jamie Metcalfe på violin og Bertil Heltoft på trompet – har givet Sjæl I Flammer en meget bredere palet at male med, og det minimalistiske sommerlandskab, som kendetegner deres tidligere udgivelser, er udvidet til et helt univers af smukke og mærkelige følelser, der tager tid at fordøje som lytter. Man kunne kalde det et musikalsk K-hole på alle de bedste måder.
Vi tog en snak med sanger Jens Rubin om det nye track, at skrive musik, der stiller krav til sin lytter, og bandets kommende koncert med Kasper Winding.
Hej, Jens. Sjæl I Flammers musik er egentlig ret underlig – det kræver tid at fordøje den. Er det noget, I er bevidste om, når I skriver?
Jens Rubin: Sådan bliver det bare altid. Jeg ved ikke, hvad der sker. I bund og grund kan jeg godt lide musik, der er ret pænt. Det må godt være lækkert og let at lytte til, og så kan man skeje mere ud i forhold til, hvordan man skriver tekster. Anders vil altid fucke lyden mere op. “Nu laver vi fandeme noget mærkeligt trommespil,” eller sådan noget. Vi er nok ret kompromisløse. Hvis vi får en idé, så prøver vi den af. Der er ikke noget, der hedder, at det ikke går, eller at det lyder mærkeligt, eller sådan er et pop-nummer ikke.
Har I nogle regler, når I skriver?
Hvis vi synes, noget er fedt, så er det fucking fedt, og så er det det, vi kører med. Så kan det godt være, det kræver, man hører nummeret flere gange for at forstå det. Musik må godt være underligt. Det er også en måde at tage lytteren seriøst på. Det er en tendens i popmusik i dag til at gøre det for let, og så går gnisten af det. Man føler heller ikke, at man bliver taget seriøst som lytter. Man må godt lave musik, der kræver noget af folk.
Hvad handler teksten til ”Krydset” om?
Jeg har skrevet den ene halvdel, og Anders den anden. Den er ikke sammenhængende som sådan. Vi kører lidt et patchwork-agtigt koncept. Vi sætter os ikke ned og finder på det sammen. Teksten handler om kvinder – det kommer det tit til at gøre. Det handler lidt om, hvordan man ser på et forhold, og om, hvor meget man lægger i det. Men jeg kan nærmest ikke engang huske det præcist. Sangene har lidt deres egne liv. Det er små brudstykker af alle mulige forskellige følelser, vi sætter sammen; nogle gange giver det bare mening.
Hvorfor er I opkaldt efter en Kasper Winding-sang?
Vi skulle have et navn, og jeg syntes bare, det var flot. Det er ungt og naivt. Sjæl i flammer – det beskriver den tilstand, hvor man ikke helt ved, hvad der sker i ens krop, men man kan mærke det. Jeg syntes, det passede godt til vores musik. Det er abstrakt, men på en måde vi alle forstår. Alle kender den der følelse af at være tændt af noget – af musik, af kærlighed. Man er måske ikke helt sikker på hvorfor, eller hvad det betyder, men der er noget, der gør, at man er helt vild med det.
Det der med at skrive musik og tekster er en form for selvterapi. Det er en måde at forstå sin verden og sine følelser på. Når man først har skrevet det eller sunget det, så er det, som om det er ude af hovedet og bliver til noget mere konkret. Det handler om at få de der personlige tanker ned på papir og gøre dem til noget godt for en selv og for andre.
Hvad er jeres planer for fremtiden?
Vi skal spille med Kasper Winding på Badesøen i Albertslund. Det glæder vi os helt vildt til. Han skal spille med på nogle af vores numre, og vi skal spille med på nogle af hans. Vi har ikke øvet med ham endnu. Jeg tror faktisk ikke, han bor i Danmark. Men vi har nogle møder med ham nu her, og så er det bare med at komme i gang og udvikle nogle ideer. Det bliver spændende og fucking lærerigt for os. Forhåbentlig kan han også lære noget af os. Det kan kun blive godt.
Lyder godt. Tak, for snakken Jens!
Se også de andre videoer fra Vellness Plader x Noisey-samarbejdet:
