Videnskaben bag urin har lært mig kunsten at lave vin

Den her artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES Frankrig i september 2016

Efter et væddemål jeg indgik med nogle kolleger en våd aften, besluttede jeg mig for at trodse deres skepsis og plante vinranker i min have på en skråning i Ardennerne.

Videos by VICE

opsomer-vin-8

Reinier Opsomer på sit kontor. Alle billeder af Hadrien Duré.

Mit navn er Reinier Opsomer. Jeg er sexolog og urolog ved UCL hospitalet i Bruxelles. Jeg valgte den her profession, fordi alle aspekter af arbejdet fascinerer mig. Jeg kan godt lide at observere reproduktion, væsker, strømme. Jeg beder mine patienter om at tisse i en kop, så jeg kan finde ud af, hvad der er galt med deres nervesystem.

opsomer-vin-5

Dr. Opsomers bog, “Urininkontinens hos mennesker.”

Jeg elsker videnskaben bag urin. Efter mange år som praktiserende læge havde jeg dog brug for noget mere. Noget der ikke var mit arbejde, men som stadig kunne relateres til min ekspertise: urodynamiske prøver.

opsomer-vin-1

En urodynamisk prøve er en medicinsk test, der undersøger, hvordan urinvejene fungerer. Jeg fandt det, jeg havde brug for i vinverdenen, der har meget tilfælles med urologi.

opsomer-vin-02opsomer-vin-04

Man skal tage sig af rankerne, som man tager sig af patienter. Man udfører kliniske tests ved at studere bladene: Man stiller en diagnose, udtænker en behandlingsplan, og forebygger sygdomme. Man bevæger sig rundt på en vinmark, som man bevæger sig rundt på et hospital. Det eneste, der mangler, er det menneskelige element.

opsomer-vin-11
opsomer-vin-2

I 90’erne tog jeg springet fuldt ud og gik i lære i den belgiske by Huy, hvor jeg lærte faget at kende og blev vinmager. Jeg blev en af de første vinmagere i Vallonien. Jeg tilgår rankerne, som jeg tilgår patienterne i min praksis. Jeg taler med druerne, konfererer med stokkene, mærker på sækkene — jeg mener klaserne — med frugt for at undersøge deres safter, så jeg kan stille en diagnose.

opsomer-vin-3
opsomer-vin-19

Jeg mener, at vinranker er falliske. Det er ikke så mærkeligt, at de altid har været associerede med penis. Adam bruger et vinblad til at skjule sine kønsorganer, og de sygdomme, der angriber bladene, ligner fuldstændig kønsvorter.

opsomer-vin-06

Ligesom vinmagere har urologer nogle forskellige værktøjer til rådighed. Urinflowundersøgelsen gør eksempelvis en i stand til at måle inkontinens — så man kan se, om man har et normalt flow, og om blæren er i stand til at holde på urin længe nok.

opsomer-vin-07

En liter om dagen anses for at være normalt. Befinder man sig udenfor det tal, er man inkontinent.

opsomer-vin-4

Indtagelsen af vin — særligt af rødvin — har forskellige helbredsmæssige fordele, og det gælder især for hjerte-kar-systemet. Det er det berømte “franske paradoks.” I dag anbefaler diætister, at man drikker et eller to glas rødvin om dagen, men ikke mere end det, for så mister man alle fordelene.

opsomer-vin-10

Var det ikke Voltaire, der sagde: “Jeg kender ikke til noget, der er forbundet med så meget seriøsitet som vinproduktion”? Det citat er det vejledende princip i alle mine teorier og min forskning. Det fylder faktisk så meget, at jeg har omformuleret det, så det passer til mit virke: “Jeg kender ikke til noget, der er forbundet med så meget seriøsitet som urodynamik og vinproduktion.”


Som fortalt til Hadrian Duré.

Thank for your puchase!
You have successfully purchased.