Thomas Rode-sandwichen med flæskesteg i en flækket frikadelle redder dit liv

Jeg kommer nok aldrig nogensinde til at anskaffe mig et fitness-abonnement. Jeg kommer heller ikke til at gå til bouldering eller crossfit og løfte dumbbells i Kødbyen, mens jeg sender highfives efter alle de andre fitnessfantaster. I en alder af 30 er det efterhånden ved at gå op for mig, at den slags aktive livsstil for evigt vil være mig en urealiserbar fantasi.

Så da jeg hørte, at en københavnsk slagterbutik serverer en flæskestegssandwich, der er opkaldt efter landets mest profilerede helsekok, var min første reaktion, at den her sandwich måske fremover ville kunne gøre min hverdag en smule mere fit.

Da jeg træder ind ad døren til Slagteren ved Kultorvet en mandag formiddag – med tredjedagstømmermænd og trang til vitaminer – og beder om en “Thomas Rode-sandwich”, går det hurtigt op for mig, at den her sandwich ikke er som sandwiches er flest.

En yderst kompetent herre iført bowlerhat bekræfter min bestilling med et “så gerne”, griber en frikadelle lavet på flæsk og kalv, flækker den i to, placerer to skiver flæskesteg på vægten, lægger den ind mellem de to halve frikadeller og spørger mig om den skal pakkes ind eller nydes med det samme.

LÆS MERE: Jeg mødte Thomas Rode og kunne ikke sidde ned i tre dage

“Øh, den skal nydes med det samme,” får jeg fremstammet, inden jeg betaler (prisen fastsættes efter vægt på ægte slagtermanér, så jeg kom af med 45,75 kroner for 86 gram øko-frikadelle og 98 gram øko-flæskesteg). Jeg stirrer målløs på den mørkebrune kødklump med fedtglinsende svær. Selvom kød i kød er det mest Thomas Rode-agtige, jeg overhovedet kan komme på, var det her alligevel ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Men det giver selvfølgelig meget god mening, da konventionelt brød er bandlyst, når man lever af stenalderkost.

Sandwichen dufter smukkere, end den ser ud, og da jeg tager den første forsigtige bid, åbenbarer en helt ny verden sig for mine smagsløg. En fedtet, saftig og knasende verden. Det er helt perfekt. Men det er også tungt, og jeg tænker, at det umuligt kan være godt for min kranspulsåre. Hvem fanden har fundet på den her servering?

Hos slagteren er chefen på ferie, og ingen af de travle slagtere ved præcis, hvor sandwichen stammer fra, så jeg ringer til Thomas Rode for at finde ud af det.

MUNCHIES: Hej Thomas. Har du hørt, at man kan få en sandwich, der er opkaldt efter dig?
Thomas Rode: Ja, det har jeg. Det er mig selv, der har fundet på den. Jeg var lidt træt af, at jeg ikke kunne få noget ordentligt fastfood, og en dag spurgte jeg Jens nede fra Slagteren ved Kultorvet, om ikke jeg kunne få et par skiver ribbenssteg i en frikadelle med ekstra svær i midten. Og det fungerer bare, for man bliver satme mæt af den.

Ja, den er lidt voldsom. Jeg følte mig ekstremt syndig, da jeg spiste den.
Det er fordi du er uvidende. Men det gør dig jo ikke til et dårligt menneske. Jo bedre beskaffenhed fedtet er i, jo bedre er det for dig. Det er min tese. Så du skal satme ikke have dårlig samvittighed. Du skal bare lade være med at spise brød eller en pose matadormix bagefter, for så har du et problem.

LÆS MERE: Fedtglad rapport sår endnu engang tvivl om dine kostråd

Men kunne den ikke godt have brug for noget surt? En asie for eksempel?
Jo, men jeg undgår sukker. En agurkesalat smager jo fantastisk, men det skyldes jo mest sukkeret. Jeg ville nok foretrække at putte noget fermenteret kål i. Noget kimchi eller sådan noget. Det ville være helt fantastisk. Men nu er det jo en slagter, der sælger den.

Hvor ofte spiser du den selv?
Jeg køber den meget tit. Hvis jeg befinder mig i Indre By, plejer jeg faktisk at suse ned og hente den. Og den smager jo bare pisse godt.

Men du kan godt lige skrive, at både du og jeg synes, at Jens godt kan smide noget fermenteret rødkål og kimchi i. Det ville være fantastisk. Jeg tror faktisk, jeg vil løbe ned og hente en nu, og så vil jeg tage den med hjem og putte kimchi i.

Det lyder som en god idé, Thomas. Tak for snakken!