Stig Wørmer og Thomas Frank Møller kender ikke hinanden. Men de har det tilfælles, at de begge to har brugt det meste af deres voksne liv på at undervise på gymnasiale uddannelser forskellige steder i landet. Tilsammen har de mere end 60 års erfaring i feltet og har ført flere tusinde elever til eksamen. Thomas har undervist i spansk, samfundsfag og engelsk, mens Stig har været både historielærer, idrætslærer og dansklærer. Thomas har været på Gentofte Studenterkursus i mere end 30 år, mens Stig i over tre årtier har undervist i både hovedstaden og provinsen. Derudover har de begge rejst landet rundt som censorer og har derfor, som Thomas udtrykker det, “set alt,” der kan ske i eksamenslokalet.

Vi har talt med dem og stillet alle de spørgsmål, vi selv ville have ønsket at kende svaret på, inden vi gik til mundtlig eksamen. Hvad virker, hvad skal man virkelig holde sig fra, og hjælper det egentlig at græde? De giver svar på det hele.

Gennemskuer man generelt elevernes tricks?

Thomas: Jeg har været ude for elever, som giver eksaminator og censor ret i stedet for at svare på spørgsmålene. Så sidder de og nikker og siger “ja, det er også rigtigt.” De har sådan en påtaget overseriøsitet. Og det kan man gennemskue. Men samtidig bliver man jo kisteglad og lykkelig, når det går bedre, end man forventede.

Stig: Ja, jeg gennemskuer det, men så længe vedkomne snakker og holder styr på det mest basale, går det nok. Man skal bare være taktisk.

Jeg var engang historiecensor, hvor der var en pige, som egentlig fremlagde ok, men det virkede overfladisk. Jeg vidste, hun ikke havde en dybdegående forståelse, men måtte alligevel give hende 10, da jeg ikke kunne sætte en afgørende finger på, hvad det var. Et par dage senere drak jeg en øl med en gammel elev, der fortalte, at han tog penge for at coache folk til eksamen. Og det viste sig, han havde guidet hende.

Hvordan klarer man sig, hvis man ikke har fulgt med?

Stig: Man skal snakke meget og sørge for, lærer og censor ikke får plads til at tale. Og så skal man tale i generelle termer og gerne lidt udenom. Holder man bolden på sin banehalvdel, kan censor og lærer ikke få fat i den.

Thomas: Find gamle eksamensspørgsmål. Læs beskrivelsen af faget, og find ud, hvad du egentlig skal kunne, og så lær 20 buzzwords. Egentlig kan du ret hurtigt overskue de fleste fag. Lær de vigtigste begreber og teorier – og den vigtigste teknik. Så bør du kunne klare dig.

Hvad skal man virkelig lade være med?

Thomas: Pas på med at spille skuespil – man må jo tænke på, at en gennemsnitlig lærer har omkring 100 elever til eksamen hvert år, og så har man altså set alt.

Stig: Man skal aldrig være stille og lade lærer og censor tage styringen, hvis man ikke ved noget. Så falder man virkelig igennem.

Er det bedre at sige, man ikke kender svaret, end at prøve at fake?

Thomas: Man skal aldrig sige “det ved jeg ikke.” Man skal i stedet prøve at fortælle noget, man ved, og som er nærliggende. Et eksempel er anekdoten om eleven, der kom op i Tysklands historie, og det vidste han altså ikke noget om. Til gengæld vidste han meget om Frankrig, og så brugte han tiden på at fortælle om Frankrigs forhold til Tyskland – og han klarede sig udmærket.

Stig: Jeg havde engang en elev oppe i historie, hvor jeg stillede meget brede spørgsmål til pensum, og han svarede på det hele og endte med et 13-tal. Bag efter fortalte han mig, at han ikke vidste noget som helst, men bare havde brugt de 40 minutters forberedelse på at skimme og memorere de vigtigste pointer fra pensum, så det virkede, som om han kunne det hele. Det var jo aldrig gået ham godt, hvis han havde erkendt, han ikke vidste noget på forhånd – og nu kunne han så klare sig igennem på de brede pensumspørgsmål. Jeg blev på en eller anden måde lidt sur, men tog så beslutningen om aldrig at stille brede spørgsmål igen – fra da af var det specifikke spørgsmål til specifikke kilder.

Hvad er den mest tåkrummende situation, du har været vidne til i eksamenslokalet?

Stig: Jeg har hørt en historie fra en kollega, som havde en elev oppe i geografi. Han trak Egypten og skulle tale om jorddyrkning. Der blev sagt mærkelige ting, som lærer og censor ikke forstod, og læreren spurgte så, hvilken verdensdel Egypten ligger i, og eleven svarede, at det ligger i Sydamerika. Så dumpede han. Det er altså virkelig pinligt.

Thomas: Jeg skulle føre en pige op i spansk. Det er en relativt nem eksamen, hvor det plejer at gå fint, hvis man har læst minimalt. Hun var sød og rolig, og jeg havde gode forventninger. Men i det sekund, hun satte sig, begyndte hun at græde. På et tidspunkt syntes jeg, det var ganske synd for hende, så jeg tog hendes hånd. Men så brød hun helt sammen og hulkede hele vejen igennem. Da vi fortalte hende, at nu var det overstået, holdt hun op med at græde og gik nærmest smilende ud af lokalet. Jeg tror ikke, det har været udspekuleret, men hun endte i hvert fald ikke med at dumpe, selvom det var vanskeligt at føre en samtale på spansk på den præmis.

Har du oplevet nogen have en ekstrem reaktion på en lortekarakter?

Thomas: Ja, da jeg var censor. Hun var den type, der havde det med at give os ret i stedet for at svare på vores spørgsmål, og så sagde hun noget værre sludder. Jeg tror, vi endte med at dumpe hende, og da hun gik ud, sparkede hun til de ting, hun mødte på vejen.

Stig: Nogle græder, og det er ikke rart. Det er rigtig rigtig øv. Så bliver man altså også selv ked af det.

Har du nogensinde fået en klage?

Thomas: Ja, men kun én gang. Det var en samfundsfagseksamen, hvor jeg var censor. Vi kunne ret hurtigt mærke, at der var noget fundamentalt galt, men jeg tænkte, at klappen måske bare var gået ned. Så for at hjælpe hende spurgte vi ind til nogle helt grundlæggende ting i faget. Og så blev hun smadder fornærmet og sagde, at vi “fandme ikke skulle spørge ind til pensum.” Jeg kan ikke huske, om hun dumpede, men hun klagede i hvert fald over os. Men dengang havde jeg min fulde erindringsdrift, så der var intet at komme efter for hende.

Stig: Jeg har oplevet to gange, hvor eleven klagede over lærer, mens jeg var censor. Ingen klager blev taget efterretteligt.

Hvad er det mest ubehagelige, du har oplevet i eksamenslokalet?

Thomas: Jeg har kun oplevet én virkelig ubehagelig ting. Jeg havde en elev, der ikke brød sig om mig – og det kan jo ske. Men hun greb eksamenssituationen ret ubegavet an, men jeg smilede og nikkede, så hun ikke skulle blive nervøs, mens jeg forsøgte at guide hende i den rigtige retning. Men hun var ikke særlig dygtig og endte med at dumpe. Da der så var skoleafslutning og fest og glade dage, kom hendes mor og anklagede mig for at have vildledt datteren med vilje. Jeg prøvede at forklare hende, at det rigtige at gøre her var at sende en klage. Det var en meget vanskelig situation med alle de glade studenter omkring os. Hun endte med at ringe til rektor, men kom aldrig med en formel klage, så jeg forklarede bare, at der måtte foreligge en misforståelse.

Stig: Jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt fra en elevs side. Men da jeg var ny lærer og var ude som censor, blev jeg snydt af eksaminatoren. Han kørte en bevidst taktik og insisterede på at lade den første elev bestå, selvom han burde dumpe. På den måde blev bundniveauet lagt, så alle andre også måtte bestå og få bedre karakterer, end de burde. Det har været for at redde sig selv – for det ser jo ikke pænt ud, hvis hele ens klasse klarer det skidt.

Har du oplevet at fortryde en karakter, du har tildelt en elev?

Thomas: Nej, jeg mener ikke at erindre, at jeg bagefter har haft dårlig samvittighed.

Stig: Ja. en enkelt gang, da jeg var ny i faget. Jeg havde givet et tretal og tænkte bag efter, at det nok burde have været et femtal.

Og så har jeg prøvet det med en årskarakter. Jeg havde en elev i dansk, som op til karaktergivningen kom til mig for at tale om, hvad han skulle have. Jeg havde indstillet ham til ni. Så snakkede han for sin syge moster og fik mig overbevist om, at han skulle have et 10-tal. Bagefter viste det sig, at han havde været rundt til alle lærerne og talt sig selv op. Han var fræk, syntes jeg. Han trak ikke historie, så fik et ufortjent 10-tal på eksamensbeviset. Det havde han ikke fortjent.

Har det indflydelse på eksamen, hvad man synes om eleven i forvejen?

Thomas: Der har i de 30 år, jeg underviste på gymnasiet, været tre elever, jeg ikke har brudt mig om. Det var kun en af dem, jeg førte til eksamen, og jeg vil faktisk sige, jeg lagde mig ekstra i selen for at være sød og ordentlig. Det skulle ikke være noget, der smittede af. Men jeg har som censor været ude for, at der har været et mellemspil mellem elev og eksaminator, som jeg har måttet lukke. Der er det så fantastisk vigtigt at have en censor.

Stig : Ja, men ikke hos mig. Jeg har altid bestræbt mig på aldrig at lade mit personlige forhold til eleven smitte af til eksamen. Men jeg har oplevet, at der har været skisma mellem lærer og elev, når jeg var ude som censor, og så skal man være virkelig opmærksom.

Har du oplevet, at elever har klædt sig ud eller dresset sig ekstra op til eksamen?

Thomas: Ja, da. Jeg havde en, der til daglig gik med hanekam, men da han mødte op til eksamen, var den væk.

Stig: Jeg har engang selv overrasket ved at møde op i slips. Efter eksamen kom eleven hen og takkede mig for, at jeg havde gjort hans dag festlig.

Har du oplevet, at nogen prøvede at flirte sig til en bedre karakter?

Thomas: Ikke flirt, nej. Det har jeg desværre aldrig været udsat for. Ellers har jeg i hvert fald ikke opdaget det, og det er ret sandsynligt, at jeg ikke ville det.

Stig: Jeg har oplevet, at nogle drenge kom i slips, og at nogle piger havde gjort ekstra ud af sig selv. Men jeg har aldrig oplevet, at nogen spillede på sit køn overhovedet.