Tyga siger, han ikke ved, hvad furryporno er, men det tror jeg ikke på

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA og bringes her med bidrag fra Noisey Danmark

Jeg er ikke glad for at hoppe med på vognen, når man modtager en pressemeddelelse, der tydeligvis er et forsøg på at baite journalister til at skrive om et eller ligegyldigt lort, men Tyga fik i går en del opmærksomhed, da han offentliggjorde artwork til sin kommende plade, der bedst kan beskrives som ”kontroversiel”, men måske egentlig bare er ”respektløs overfor det japanske flag” eller ”straight up furryporno”, som visse kommentatorer har pointeret. I dag har sladderkongerne ovre på TMZ (via Stereogum) talt med rapperen for at finde ud af, hvad fanden han har gang i med det cover, og selv om jeg ikke er synderligt interesseret i at høre om, hvordan han har fundet på at stykke artwork sammen, der både er sexistisk og muligvis racistisk, så vakte det min opmærksomhed, da han til sidst i interviewet påstår, at han ikke ved, hvad furryporno er. (Furryporno er, når mennesker klæder sig ud i dyrekostumer og knalder på kamera. Slå det op på eget ansvar.)

Videos by VICE

Da TMZ’s journalist presser ham, stirrer han bare ind i kameraet, nærmest som for at tiltale den brede offentlighed. ”Næh, det ved jeg slet ikke, hvad er,” siger han. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har nogle konkrete beviser på det modsatte, og det kan også bare være, at min hjerne er permanent ødelagt efter at have været udsat for internettet gennem så mange år, men jeg har utrolig svært ved at tro på Tyga her, især fordi furrykulturen er blevet mere eller mindre mainstream over de seneste år. Hver gang Kellogs Frosties sender et tweet ud, er der altid en masse Twitterbrugere med dyr som profilbilleder, der tigger om at blive pulet af Tony the Tiger. Tyga må da på et tidspunkt have bemærket, hvor vilde folk er efter hans fætter fra dyreriget, Tony, og blevet nysgerrig efter at finde ud af mere om de her antropomorfiske væsner med menneskelige kønsdele. Jeg kender det der afslørende blik, han viser kameraet, det lille smil og rysten på skuldrene, man gemmer sig bag, når man ikke helt vil være ved de vilde ting, man har set i bunden af kælderen på DeviantArt.

Men selv hvis vi tager hans ord for gode varer, så kan Tyga ikke længere påstå at være uvidende om fænomenet efter at have set Hajime Sorayamas fremstilling af en tigerkvinde til coveret. Ligesom med alt andet porno, ”så ved man, hvad det er, når man ser det”, også hvis man ikke lige har ordforrådet til at forstå det.

Du kan se Sorayamas artwork herunder, hvis det lyder, som om det er noget for dig. Jeg dømmer ikke.