Hvis du er en af de utallige, der mangler et godt fast arbejde, eller bare kørt surt i det, du har, så fortvivl ej. Vi er på sagen og sørger for at holde dig opdateret på de mest uimodståelige tilbud.
Hvad får du?
Din egen bar.
Videos by VICE

Undskyld, hvad?
Ja, for lige præcis 900.000 danske kroner kan du blive bodegaejer i København. Du får simpelthen 116 kvadratmeter brun beværtning i starten af Amagerbrogade for samme pris som en etværelses lejlighed på Vesterbro. Og det er ikke alt. For ud over selve lokalerne, som der ikke umiddelbart lægges op til kan bruges til andet end køre Håbets Bodega videre, er biksen oven i købet fuldt møbleret. Så med i prisen følger 40 indendørs siddepladser, 10 udendørs og, hvis billederne taler sandt, får du også både fadølshaner og grumsegrønne sofaer med, når du overtager.


Hvad kan jeg bruge det til?
Hvad kan du ikke bruge det til? Helt ærligt, DIN EGEN BAR. Desuden gør de i opslaget ret meget ud af, at Håbets Bodega er en “god forretning” – hvilket lægger op til, at du kommer til at tjene fint med penge på overtagelsen. Så mangler du et job, ville jeg alene af den grund skynde mig at slå til, hvis jeg var dig.
Men der er selvfølgelig meget mere til det end bare det: Forestil dig, at baren aldrig lukker. Det er din virkelighed nu. Byturen stopper først, når du siger, den stopper. Tænk derudover på dine næste mange fødselsdage, nytårsaftner og julefrokoster, som du aldrig mere behøver at fejre i et dyrt og ubehageligt festlokale, der ligger i Rødovre og lukker klokken 01 – for hey, du har din egen bar! Og igen – du kommer til at kunne fortælle til alle, du møder, at du ejer en bodega, hvilket i sig selv formentlig vil forhøje din livskvalitet markant.
Du kan jo bare fortsætte listen, hvis du stadig er i tvivl.
Hvad forlanger de af dig?
Som sagt ligger det helt klart i kortene, at du kører biksen videre. Og egentlig nok også, at du ikke laver om på for meget helt generelt. Håbets Bodega er et fint sted, og det behøver man ikke lave om på, bare fordi der kommer nye ejere. Og hvorfor skulle man dog også have lyst til det? For som de skriver i annoncen er her tale om en “meget hyggeligt indrettet bodega,” et “velindrettet serveringslokale,” “pæne” toiletter og i det hele taget “en bar med gode arbejdsforhold”, der kan “køres videre uden yderligere investering.” Men helt ærligt, det ser sgu også ret skønt ud.

Vigtig detalje
De fleste rygere kan genkalde sig den ydmygende mavefornemmelse, der følger med, når man rejser sig fra sin hyggelige plads ved bordet og for en stund forlader sine venner for at træde ind til de andre triste typer i barens rygeboks. Så står man der og gør sit ypperste for ikke at få øjenkontakt med de andre stakler i boksen, mens man pulser løs – kun for at få krads i halsen og blive mindet om, man kommer til at dø tidligt. Men det pis slipper du for på Håbets Bodega – de har nemlig virkelig fanget, hvad det handler om, og har indrettet et “seperat ikkeryger-rum,” hvor man kan sætte sig med sin øl, hvis man ikke kan klare lugten i bageriet, der hvor det rigtigt sker.

Hvad sker der lige for dig, hvis du ikke køber det nu?
Mere
fra VICE
-
Screenshot: Sony Interactive Entertainment -
Screenshots: HBO, Sony Interactive Entertainment -
Screenshot: ASUS -
Screenshot: WWE/USA Network