Annoncering
Det sker lige nu

Nogen har stjålet stykker af en helgens hjerne fra en italiensk kirke

Det er underligt nok ikke første gang, nogen har neglet kropsdele fra afdøde helgener.

af Drew Schwartz
06 juni 2017, 10:43am

Billede via Wikimedia Commons

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

I fredags gik en tyv forklædt som en katolik på pilgrimsfærd ind i kirken i Catelnuovo i Italien og slap ud med et temmelig besynderligt stykke tyvegods: hjernefragmenter fra en helgen. Det rapporterer Religion News Service.

Mange kirker af forskellige trosretninger rundt om i verden har dele af helgeners kroppe, også kendt som relikvier, liggende, så troende har mulighed for at bede til dem. Ved Basilikaen i Castelnuovo kan man blandt andet prale af at have små fragmenter af helgenen John Boscos hjerne liggende. De er bevaret i en lille glasbeholder, og det er den, som er blevet hugget.

Efter tyveriet blev opdaget, samledes kirkens menighed søndag for at bede for, at Boscos hjerne snart finder hjem igen.

"Jeg opfordrer, hvem end der tog den, til at levere den tilbage omgående, så vi kan lukke den her pinefulde sag og fortsætte med at ære Don Boscos minde på hans fødested," siger ærkebiskoppen Cesare Nosiglia til RNS.

Det italienske politi har efter sigende opstillet vejblokader over hele landets nordlige region for at stoppe tyven, som man mener kan have stjålet hjernefragmenterne for at afkræve kirken løsepenge eller for at bruge dem i et satanisk ritual. Selvom det er svært at forestille sig, at hjernestykker er specielt tilfredsstillende at bede til – eller lukrative at stjæle – forsvinder relikvier faktisk ret ofte fra kirker.

I 2012 kunne New York Times fortælle, at to tyve uden besvær var kommet ind i Irlands Christ Church Cathedral, hvor de havde stjålet Dublins skytshelgens hjerte. De undgik overvågningskameraerne, holdt fingrene fra kirkebøssen og tændte to bedelys på vejen ud. Sagen er kun en ud af flere bizarre tyverier, der har frarøvet europæiske kirker deres uerstattelige relikvier – fra Saint Brigids kæbe til splinter from Jesus' kors.

Tilbage i 828 stjal tyve Sankt Marks lig fra Alexandria og skjulte det på en vogn, der transporterede kødvarer til Italien. Det måske underligste tilfælde var, da en kvinde bed Sankt Francis' storetå af efter hans død i 1500-tallet og tog den med hjem, hvor den ifølge Time senere blev fundet.

Man kan kun håbe Sankt Boscos hjerne snart vender tilbage på samme måde.