“Inden vi tog afsted, så vi Gossip Girl om dagen og sad på brun bodega om aftenen. Pludselig sad vi på den samme bar som Chuck Bass (karakter fra Gossip Girl spillet af Ed Westwick, red.), midt på Manhattan. Det var en vild forandring.”
Det fortæller Tine, som i juli 2011 sammen med en veninde byttede hverdagen i Danmark ud med et luksusliv i en af verdens mest elektriske metropoler. Ved et rent tilfælde endte de som hundeluftere for en rig kvinde i en luksusvilla nord for New York. Et job, hvor minimale arbejdsopgaver gav egen bil, et kreditkort til fri rådighed og flere funny money, end de kunne bruge.
De brune beværtninger i København blev fra den ene dag til den anden erstattet af seks måneder med morgenfester med verdensstjerner, gourmetrestauranter og natklubber – kun afbrudt af en smuttur til et femstjernet resort på Bermuda. Men det var bestemt ikke givet, at det skulle ende sådan for de to danske piger.
Tine på gaden i New York. Privatfoto.
De havde talt om at tage til New York i et stykke tid, men de manglede desperat penge for at realisere drømmen.
”Når man er meget ung og både ryger og drikker og synes, livet er en fest, er der ikke meget opsparing at tage af,” fortæller Tine. ”Vi var broke.”
Men ved et tilfælde overhørte Tine en studiekammerat fortælle om en ven, der havde været hundelufter hos en rig dansk kvinde i New York. Det lød meget Sex & the City-agtigt, og det lød, som om det gav noget frihed til faktisk at opleve byen. For det er fedt at rejse til udlandet for at fyre den af i et halvt eller et helt år, men hvis man arbejder fra morgen til aften, får man jo ikke set meget af den fremmede kultur, som eftersigende skal kravle ind under huden og gøre os til bedre mennesker.
Efter en kort samtale med deres amerikanske velgører kom aftalen på plads, og få uger senere sprang de to unge kvinder på et fly tværs over Atlanten med alt betalt. Foruden logi i den gigantiske villa nord for Manhattan, havde de også tre biler til rådighed, et kreditkort til fri afbenyttelse og en månedlig løn på nogle tusinde danske kroner.
”De penge, vi fik, var intet andet end funny money, for vi havde jo ingen udgifter, så de gik alle sammen til at feste,” husker hun. ”Det var en fed tid. Det var samme år, som vi fyldte 21 og måtte drikke i USA, så vi fyrede den virkelig meget af.”
Tine (til venstre) og hendes vendinde Renna i et ømt øjeblik i byen. Privatfoto.
Tine og hendes veninde til en Halloweenfest i en lejlighed på Manhattan. Privatfoto.
Kvinden, de boede hos, var omkring 70 år, men det afholdt hende ikke fra at arbejde fra 8 til 20. Hendes mand var død året forinden, og hendes børn og børnebørn boede i Danmark, så hundene var hendes et og alt.
”De blev fodret med både filet mignon og flødeis,” fortæller Tine og ryster på hovedet med et grin. ”Vi var en slags au pair, hvor hendes børn bare var to forkælede gravhunde.”
Hundene hed Molly og Charlie og udover en diæt, der ville få de fleste mennesker til at slikke sig om munden, skulle Tine og hendes veninde gå tur med hundene minimum to gange om dagen fra mandag til fredag, ligesom de hver morgen serverede et smilende æg til de pelsede venner. Desuden skulle hundene jævnligt til både dyrlægen og frisøren, og når udlejeren var på forretningsrejse, skulle hundene også sove i samme seng som Tine og veninden.
En af de biler, Tine og hendes veninde havde til rådighed, når de skulle køre ind til Manhatten. Privatfoto.
Var det i Danmark, havde de to piger måske fået en Christianiacykel til at transportere dyrerne rundt, men de befandt sig i et rigmandskvarter nord for New York, så de fik i stedet lov til at bruge en af hendes tre luksusbiler – der var både en lille Jaguar og to Lexus – en stor hvid og en noget mindre sort. Og selv om de frit kunne benytte sig af den bil, deres boss ikke selv valgte til job, endte de tit i den mindre sorte Lexus, der forresten havde tilhørt Eddie Murphy.
Bilen var nødvendig – ikke kun til at køre hundene frem og tilbage fra hårvask og massage, men også fordi området, de boede i, lå lige præcis et kvarter i fra Manhattan i bil – en tur, der tog cirka en time med offentlig transport.
”Vi boede i noget, der hedder Cresskill. Det ligger i New Jersey, tæt på broen til Manhattan,” husker Tine om deres hjem i USA. ”Det er et meget pænt område, hvor den rige del af befolkningen holder til.”
Der var pænt og stilet i Cresskill, men også kedeligt. Når de to piger gik rundt på gaderne eller i parken for at få hundene til at tisse en tår, så de sjældent andre mennesker, og hvis de gjorde, var det mest de ansatte hos de andre rige, som også boede i store mansions bag høje mure. Så hver gang de fik muligheden, drønede de ind til Manhattan.
En vinterdag i den luksuriøse have i Cresskill. Privatfoto.
Her fik deres overskydende dollars hurtigt ben at gå på, og det gav dem adgang til barer og klubber, hvor klientellet ikke var hvem som helst. På Manhattan samles de rige, de kendte og de smukke, så det var ikke unormalt, at de festede samme sted som dem fra fjernsynet – også selv om de ikke altid vidste, hvem de var.
“Vi endte engang i penthouse-værelset på Four Seasons med nogle NBA-stjerner,” husker hun. “Problemet var, at vi ikke anede, hvem de var.”
De to piger havde stået og hamret på døren til en lukket McDonald’s for at få natmad, da en limousine kørte op, og en meget høj mand spurgte om de ville med til morgenfest.
“De var ret lækre og lidt ældre end os,” husker hun. “Først dukkede mors advarsel op på nethinden om, at man ikke skal gå med fremmede. Men så var situationen lidt for fed til at lade være, så vi hoppede ind.”
Selv om de to piger også havde en ret prangende livsstil, var det intet sammenlignet med de mænd, de lige havde mødt. Tine fortæller, at de to NBA-spillere bestilte Dom Perignon ved et tryk på en knap, og deres hotelværelse kostede mere, end man kunne fatte. Limousinen havde også været ret lækker, men lige præcis på det punkt kunne Tine og hendes veninde godt selv være med.
Efter en særlig våd nat i byen, ville de ikke køre hjem og syntes ikke, en taxa var helt chic nok, så de bestilte en bil hos en limousine-service, som deres vært naturligvis var medlem af. Da de kom hjem, havde hundene dog raseret deres værelse.
“Jeg trådte i en lort, så snart vi kom ind ad døren,” fortæller Tine. “Der var helt smadret. De havde flået vores pakkekalender i stykker, skidt indenfor, og vasketøjet flød ud over hele værelset. De havde været alene for længe og var ude af kontrol. Vi kunne slet ikke holde op med at grine, fordi det var så komisk.”
Trods lort på skoene var livet som curling-hundenes au pair ikke så ringe endda. Der er rigeligt med historier om au pairs, som bliver dårligt betalt og udnyttet – Rytteriet er ikke ren fantasi – men for Tine og hendes veninde var virkeligheden en ganske anden. Når man er to unge mennesker med kost og logi, egen bil og penge til overs i Guds eget land, føler man sig som en narkoman, der har fået nøglerne til apotekets lager.
Tine går tur med hundene Charlie og Molly.
Ligesom junkier, der har svært ved at stoppe igen, var Tine og hendes veninde også kede af, at deres fest skulle slutte, bare fordi deres visum udløb efter tre måneder. Det samme var deres vært, så den ældre kvinde betalte simpelthen for, at hendes to hundepassere kunne flyve til Bermuda og nyde en daseferie med drinks ved hotellets pool. Da de kom tilbage til New York, var de berettiget til et nyt visum – og festen kunne begynde forfra.
Da der var gået et halvt år, besluttede pigerne sig alligevel for at tage hjem til Danmark.
”Den eneste grund til, at det sluttede, var, at vi havde aftalt på forhånd, at vi skulle være afsted i et halvt år,” siger Tine, men husker også, at livsstilen sled på kroppen.
”I virkeligheden var det nok også en god beslutning at vende hjem, for vi gav den virkelig gas i den periode!”