Noisey nyt

Donald Trump har fået forbud mod nogensinde at bruge Pharrells musik igen

Efter den amerikanske præsident afspillede "Happy" i kølvandet på masseskyderiet i Pittsburgh, ønsker Pharrell ikke, at Trump skal benytte hans musik igen – nogensinde.
KC
Queens, US
Pharrell - Donald Trump
Pharrell: Alberto E. Rodriguez/Getty Images for Children's Hospital Los Angeles, Trump: Nicholas Kamm/AFP/Getty Images

Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Pharrell Williams er ikke glad ved tanken om, at Donald Trump bruger hans musik – især ikke efter, at den amerikanske præsident spillede "Happy" ved en forsamling i kølvandet på skyderiet i en synagoge i Pittsburgh. Ifølge Pusha T’s Instagram-profil sendte den Virginia-baserede producer et såkaldt ”cease and desist”-brev til det Hvide Hus, for at forbyde Trump at bruge "Happy" fremover.

"Dagen, hvor 11 mennesker blev dræbt af en sindssyg ’nationalist’, valgte du at spille "Happy" foran en større forsamling mennesker ved et politisk møde i Indiana," skrev Howard King, Pharrells advokat, i brevet, som blev sendt til præsidenten. "Der var intet ’happy’, over den tragedie, vores land oplevede i lørdags, og du har på intet tidspunkt fået lov til at bruge sangen til det formål."

I en tid, hvor kunst og aktivisme er tættere knyttet end nogensinde før, er det et modigt træk fra Pharrells lejr. Det bedste ved brevet er ikke bare, at Pharrell tager afstand fra Trumps brug af "Happy", men at rapperen helst ser, at præsidenten aldrig igen bruger nogle af hans sange – nogensinde. "Pharrell har på intet tidspunkt, og vil heller ikke på noget tidspunkt i fremtiden, give dig tilladelse til at bruge hans musik i noget omfang," skrev King. Når man tager alle producerens mange hits i betragtning, kan vi vist godt konkludere, at Trumps musikbibliotek lige er blevet betydeligt mere trist.