Annoncering

Jeg er ’enhjørning’ i et polyamorøst forhold med to andre

"Når man er sammen med to mennesker på én gang, skal man lære dem at kende hver især, ligesom man skal forstå dynamikken som gruppe."

af Nicole Everett; som fortalt til Sirin Kale
01 oktober 2018, 4:12pm

Illustration: Soofiya Andry

Artiklen er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Jeg er opvokset i en meget lille by i Australien. Min forældre gik fra hinanden, da jeg var syv år gammel, og jeg passede tit på mine søskende som barn. Jeg havde aldrig mulighed for at udforske min egen seksualitet, og ord som ”transkønnet” og ”biseksuel” var slet ikke en del af mit ordforråd.

Da jeg flyttede fra byen, hvor jeg er opvokset, erfarede jeg for første gang, hvor mange forskellige måder folk lever deres liv på. Jeg stiftede bekendtskab med mine egen spirende seksualitet i mit arbejde som stripper. Jeg omgikkes en masse smukke kvinder, så dem på scenen, og det var der, jeg første gang blev nysgerrig på at have sex med kvinder.

Jeg blev nære venner med en anden pige på klubben, og en aften spurgte hun mig, om jeg kunne du tænke mig at have en trekant med hende og hendes partner. Jeg havde lige slået op med en kæreste og havde det skidt, så jeg tænkte, Hvorfor ikke? Vi tog hjem til hendes partners lejlighed, og det var første gang, jeg havde sex med to personer på samme tid. Det var en smuk oplevelse, og det føltes helt instinktivt. Det var første gang, jeg dyrkede sex med en anden kvinde.

På det tidspunkt overvejede jeg slet ikke tanken om at indgå i et forhold sammen med to andre personer. Men så flyttede jeg til Storbritannien og deltog i en sexfest kaldet Killing Kittens sammen med en god ven. Vi legede sammen med et andet par, og det var rigtig sjovt.

I dag lever jeg i et forhold med to andre mennesker – vi indgår alle tre i forholdet på lige fod. De hedder Thomas og Cathy og er gift med hinanden. Jeg identificerer mig som den tredje part i forholdet. Betegnelsen, som mange folk bruger, er ”enhjørning”. Det betyder, at man er den tredje person i et forhold mellem to andre, som lever i et fast, polyamorøst forhold.

Nogle gange er man den tredje person i forhold, hvor de to andre allerede kender hinanden så godt, at de har et dybt følelsesmæssigt bånd knyttet mellem sig. Det bliver man aldrig en del af, så man bliver nødt til at skabe sit eget bånd med dem begge som den tredje part. Man kan føle sig lidt udenfor, men det kan være en fordel, fordi det på samme tid giver en mulighed for at tage et skridt tilbage og se et smukt forhold mellem to mennesker udfolde sig. Jeg kan godt lide at se mennesker være glade, især når det er et par, jeg føler mig tæt knyttet til.

Kommunikation er enormt vigtig. Man kan ikke komme videre i teksten, med mindre man er åben overfor at diskutere problemer – det øjeblik man begraver tingene, bliver de til større problemer. Da jeg først begyndte at date Thomas, talte jeg tit i telefon med Cathy og udspurgte hende om ham. Jeg spurgte også ind til Cathy, når jeg var sammen med Thomas. Det hjalp mig til at føle mig tryg i hele situationen.

Fra venstre mod højre: Nicole, Cathy, Thomas. Foto: Nicole Everett

Når jeg hænger ud alene med enten Thomas eller Cathy, eller de hænger ud alene uden mig, kalder vi det for tosomhedstid. Når vi alle sammen hænger ud sammen, kalder vi det for tresomhedstid. Vi er åbne omkring alt, så hvis jeg er vild med en anden, fortæller jeg dem det.

I vores lige verden har jeg aldrig følt jalousi. Jeg kom ind som tredje part i forholdet, og deres ægteskab er meget solidt – jeg kunne aldrig bryde deres bånd, og det vil jeg heller ikke. Jeg har aldrig været en jaloux person. Jeg er en person, der altid forsøger at være positiv. Jalousi er en meget negativ følelse – den kan få folk ned med nakken, uden de selv er klar over det. Der har helt sikkert været øjeblikke i vores forhold, hvor jeg har tænkt, Det var nyt. Den følelse har jeg aldrig oplevet før. Er det jalousi, eller er det noget helt andet?

Engang skulle Thomas for eksempel på date med en helt ny kvinde, og han fortalte os ikke, hvem hun var. Da oplevede jeg en følelse, som jeg først troede var jalousi. Jeg kendte ikke kvinden, og jeg vidste ikke, om hun ville tage ham fra os. Men da jeg tog et skridt tilbage og lod følelsen passere igennem mig, gik det op for mig, at det slet ikke var jalousi, men en beskyttertrang: jeg var bekymret for Thomas.

Jeg tror altid, jeg vil være i et åbent forhold, for der har jeg mulighed for at elske mere end en person ad gangen, og det, vil jeg gerne have, er både en mand og kvinde. Der er derfor, mit forhold til Cathy og Thomas fungerer. Når man er sammen med to mennesker på én gang, skal man lære dem at kende hver især, ligesom man skal forstå dynamikken som gruppe. Man bliver nødt til at skabe et rum, hvor man føler sig åben og tryg nok til at stille spørgsmål og har overskud til at sørge for, at alle føler sig trygge.

Som enhjørning i et forhold er det vigtigt, at man mestrer kommunikation. Det er dér, det hele begynder. Man skal altid lægge sine følelser på bordet. Man skal også være åben i forhold til, hvor forholdet kan bevæge sig hen. Sommetider havner man pludselig i et forhold med to andre mennesker uden helt at være bevidst om det. Man tænker bare, wow, jeg er tredje part i et åbent forhold.

I sidste ende føler jeg stor tryghed i mit forhold. Thomas og Cathy er min familie. Jeg er ikke bare nogens kæreste – jeg er deres kæreste.