Annoncering
Ny Musik

Keep calm, #freethenipple, og se den nye video til danske Jadas "Keep Cool"

Endelig et indspark i musikindustriens kønsdebat, vi faktisk kan bruge til noget. Plus: groovy, uanstrengt soul-pop og en pisseflot video.

af Alfred Maddox
14 februar 2018, 2:59pm

Screenshot via "Keep Cool"-video.

Der er forskel på at snakke om et problem i musikbranchen og faktisk at gøre noget ved det. Som du nok har bemærket, har du dårligt kunne læse en eneste nyhed om festivaler og deres lineups gennem de sidste par år uden at blive haglet ned af løftede pegefingre og tilknyttede statistikker, om hvor oversete vor tids kvindelige artister er på sommerens festivalplakater.

Og det er helt rigtigt, at der eksisterer en skævvridning af kønsroller i musikbranchen – fra mixerpulte til radiobølger til de festivalscener, du drikker dig ned og ryger dig hæs foran hele sommeren. Og fordi handlinger er så meget mere sexede end ord, er det forfriskende at se det tamme og uendelige blame game, omkring hvilket led i vores samfund, der bærer skylden for skævvridningen, erstattet af initiativer, der faktisk gør noget for at hjælpe forandringen på vej – fra internationale samarbejder som Keychange til græsrodsprojekter som "Keep Cool", det første videoudspil fra den københavnske kunstner Jada.

"Keep Cool" udkom for knap tre uger siden og er den første officielle single fra Jada, aka. danske Emilie Molsted – der producerer og skriver sin musik sammen med Morten Winther Nielsen og Awinbeh Ayagiba. Alligevel har den sydvestsjællandske sangerinde, der oprindeligt kommer fra Bisserup, med sin blide potpourri af dekonstruerede beats, lette synth-anstrøg og en soulet, uanstrengt vokal allerede fået en del international opmærksomhed.

"Det er noget musik, der altid har været der – nogle tunes, jeg altid har vidst, hvordan lød. Jeg har bare ikke rigtigt kunne høre det, fordi der har været støj på linjen," fortæller Molsted til Noisey. "Det har været en ret energetisk proces for mig. Jeg var nødt til at finde ro inde i mig selv, så jeg kunne høre, hvad det var for noget musik, der kom ud af mine knogler.”

Og nu kommer det visuelle sidestykke til det neurose-bedøvende soul-popnummer i form af en bramfri video både produceret og instrueret af Molsted selv med et produktionshold udelukkende bestående af kvinder. Og en B-fotograf, der hedder Asger.

”Jeg havde lyst til at skabe et fællesskab i videoen, som kunne brede sig ud gennem skærmen og få alle de kvinder, der havde lyst til at være med, til at føle sig som en del af det. Jeg ville forsøge at genskabe et af de dejlige rum og stemninger, jeg kender, nemlig kvindeafdelingen i kurbade. Jeg havde lyst til at lave en video, hvor personerne laver forskellige ting, der gør dem godt, og som gør hinanden godt, både foran og bagved kameraet,” siger Emilie Molsted om tilblivelsen af sin første officielle musikvideo.

Resultatet er en pisseflot modgift til kummerligt humør og kærestesorger, der bedst kan beskrives som en groovy videodagbog fra bag kulisserne på den der semi-creepy skov-af-hænder-og-ben Dove-reklame. Tjek den ud herunder, og scroll videre for at læse, hvad Emilie havde at sige, da vi ringede hende op til en snak om alting Jada:

Noisey: Hey Emilie. Hvad er din musikalske baggrund?
Emilie Molsted:
Jeg har sunget hele mit liv – straight up, hele mit liv. Der findes ikke en børnevideo af mig, hvor jeg ikke laver et eller andet larm med min stemme. Virkelig en lille pain in the ass for mine forældre. Jeg kommer fra en familie, hvor vi lavede rigtig meget musik sammen. Jeg skrev først musik på klaver og optog det på sådan en lille båndoptager, men så fik jeg en Mac, da jeg var 13, og så lavede jeg et album i GarageBand. Så har jeg gået på MGK og været lidt sådan en hulenørd, der bare har gået og øvet mig derhjemme, indtil jeg følte, jeg var klar. For halvandet år siden mødte jeg Morten og Awinbeh, og vi begyndte at lave musik sammen. Så blev jeg Red Bull Sound Select-artist og havde min (udsolgte) debut som Jada i Pumpehuset for omkring et år siden. Jeg var med Phlake rundt og varme op i efteråret og spillede til VEGAs Udvalgte for to uger siden og Where’s The Music i fredags. Og så BY:LARM om to uger.

Hvorfor “Jada”?
Jeg var i Brasilien sidste år sammen med en teatergruppe, der også lidt agerede min familie. Der var en fyr fra Argentina, der pludselig kiggede ind i mine øjne og sagde: “De er jo jade-farvede, dine øjne.” Så begyndte han at kalde mig jada, jade på spansk. Da jeg kom hjem, skulle jeg finde et navn. Og jeg er aldrig sådan blevet kaldt noget før. Bare “Mille” eller “Molle”, min mors kælenavne for mig, og dem ville jeg hellere beholde for mig selv.

Klart. Fortæl lidt om videoen, og hvordan den blev til.
Jeg har lavet den sammen med en fantastisk gruppe mennesker. Det kom til mig i et syn, at jeg gerne ville lave en video for at forankre noget af det, som jeg synes, sangen kommer ind på. I sangen er jeg mega usikker og tvivler helt vildt meget på, om den, jeg elsker, elsker mig. Og så forestillede jeg mig bare: hvad har jeg brug for, når jeg har det sådan der? Når jeg er så low og tænker, at jeg ikke er værd at elske. Og der ville jeg tage hen til mine venner, og så ville vi gøre et eller andet helt vildt self-care-agtigt. Så ville de bare sidde sammen med mig, indtil vi fik det godt igen. For mig var det også noget med at tage et rum, hvor der var plads til, at feminin energi kunne leve og blomstre og vise det frem.

Hvad for en stemning, føler du selv, er mest fremtrædende mellem dig selv og de andre kvinder i videoen?
Åbenhed og ærlighed er der altid. Så for mig er omsorgsfuldheden det mest fremtrædende. Varme og fysisk kontakt. Vi er der så meget for hinanden i den video, og det, synes jeg, er så smukt. Det var det, jeg gerne ville vise.

Hvordan ville du beskrive antitesen til den musikvideo, du har lavet til “Keep Cool”?
Jeg synes desværre, at det er sådan i popkulturen, at mange videoer bliver ved med at fremstille kvinder som en eller anden passiv part og mænd som en aktiv part. Og det havde jeg rigtig meget lyst til at sørge for, ikke var tilfældet her.

Hvad er vigtigst for dig – tracket eller det visuelle?
For mig er musikken kernen. Sangen blev lavet for over et år siden. Ideen til videoen fik jeg i december, hvor jeg bare manisk begyndte at sidde og tegne ideerne, fordi de bare kom til mig én efter én. Jeg ser sådan på det, at musikken er en torso. Og så er de andre medier arme og ben. Video, billeder, animation, grafik – det hele hænger uløseligt sammen, og sammen bliver det en krop. Jeg kunne også have lavet en video, hvor man så mig være ked af det. Men det var ikke det, jeg ville – jeg ville gerne tilføre sangen noget ekstra.

Det lyder ret J.K. Rowling agtigt, at du sidder febrilsk og skriver ideerne ned, som du får dem. Hvor lang tid går der fra ideen, til I laver videoen?
Du skal bare vide, at du altså taler til en kæmpe HP-fan! Men der går kort tid. Jeg får ideen og nævner for nogle mulige samarbejdspartnere, at jeg gerne vil lave det med så mange kvinder på holdet som muligt, fordi det var den her feminine energi, jeg gerne ville have frem. Det kan også eksistere i mænd, det er slet ikke det. Jeg ville bare gerne lave den med kvinder. Den første udfordring var, at folk sagde ting som: jeg tror ikke, du kan finde en kvindelig klipper eller lysdesigner. Og det var så hovedet-på-sømmet af, hvorfor det var vigtigt at gøre. Fordi selvfølgelig kan man det.

Så dit filmcrew bestod udelukkende af kvinder?
Vi havde en B-fotograf, der hedder Asger, som er helt vidunderlig. Ellers var det kvinder.

Fedt – hvis du kunne give koncert hvor som helst, hvor skulle det så være?
Så skulle det nok være i storsalen på Hogwarts. Til Yule Ball eller et eller andet. Og så skulle de opdage, at jeg også var heks. Så jeg også kunne starte på Hogwarts.

Du slår mig også lidt som en Ravenclaw.
Det er faktisk præcis, hvad jeg gerne ville være. Jeg er en heks. Mine koncerter er ritualer. Sådan er det allerede.

Wingardium Leviosa! Tak for snakken, Jada.