"Luder", "lortekælling", "møgfisse" og tre andre historier fra ugen
Illustration: Søren Arildsen
Broadly Overblik

"Luder", "lortekælling", "møgfisse" og tre andre historier fra ugen

Folketingspolitikere, der bliver kaldt so / slut med podiepiger til Tour de France / nekrologer for kvinder, der aldrig fik dem / retssagen mod Peter Madsen er i gang

Du læser Broadly Overblik – vores korte, ugentlige tilbageblik på de vigtigste feministiske begivenheder og debatter. Læs tidligere udgaver her.

Folketingspolitikere udsættes for vold og chikane online

Luder, lortekælling, klamme so og møgfisse er nogle af de ord, som politikere bliver mødt med, når de åbner deres indbakke eller Facebook. Det viser en interviewundersøgelse fra Amnesty International, der udkom i går. Her fortæller syv kvindelige folketingspolitikere – fra DF’s Marie Krarup til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen – at de oplever trusler om vold og chikane online. Det kommer nok ikke som verdens største chok, men så meget desto mere grund til bekymring, kan man sige. Interviewene er lavet som opfølgning på en større undersøgelse, som Amnesty offentliggjorde i efteråret, der viste at 17 procent af alle danske kvinder har oplevet at blive truet eller chikaneret, når de færdes på sociale medier.

Annoncering

Flere af de syv folketingspolitikere, der har deltaget i Amnestys interviewundersøgelse, fortæller, at de bliver kaldt kønsspecifikke skældsord, som kælling eller luder, bliver talt ned til med udtryk som ”lille pige”. Elller slet og ret trues med voldtægt.

“Jeg har modtaget direkte trusler om voldtægt. Det er klart noget af det mest ubehagelige, jeg har modtaget. Det er næsten lige så slemt som dødstrusler på mange måder, fordi det for en kvinde er noget af det suverænt mest intime og private,” fortæller Mette Abildgaard, der sidder i Folketinget for Det Konservative Folkeparti.

Andre gange er truslerne møntet på deres familier. Blandt andre fortæller Josephine Fock fra Alternativet: “Nu har jeg jo ikke mand og børn, men jeg må sige, at jeg var faktisk påvirket af et tweet – og det var inden, jeg blev opmærksom på, at man kunne anmelde det – hvor der stod: ’Jeg håber, at din mand dør af kræft, og dine børn bliver voldtaget!” Eller sådan noget. Og der tænkte jeg bare: ’Puha’. Der var jeg alligevel glad for, at jeg hverken havde mand eller børn.”

Ifølge Helle Jacobsen, der er programleder hos Amnesty, oplevede de fleste af de interviewede, at chikanen hang sammen med deres køn. Dermed ikke sagt, at mandlige politikere ikke også bliver kaldt grimme ting og modtager trusler, men det er Amnestys opfattelse, at kvinder særligt udsættes for chikane direkte på grund af deres køn, og her udgør kvinder, der deltager i offentlige debat, en ekstra udsat gruppe. Og flere af de interviewede politikere har da også fået nok af de grimme kommentarer og trusler.

Annoncering

”Jeg har fået for vane meget sjældent at deltage i Facebookdebatter, for der kommer så mange ubehagelige kommentarer," fortæller Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, der også siger, at hun er "meget omhyggelig med" hvad hun udtaler sig om.

Den form for selvscensur ser Helle Jakobsen som et demokratisk problem. "Vi ser det her som et ligestillingsproblem, fordi det direkte går ind og påvirker kvinders ytringsfrihed. Det er også derfor, vi lancerer denne her undersøgelse på kvindernes internationale kampdag.” Sammen med interviewundersøgelsen lancerede Amnesty også en underskriftsindsamling, hvor de beder justitsministeren om at øremærke ressourcer til forebyggelse og opklaring af digital vold og chikane.

Farvel til en stolt sexistisk tradition

En æra ser ud til at være forbi. Tour de Frances ledelse planlægger at droppe de såkaldte podiepiger (eller ”kyssepiger” om man vil), som overrækker de sejrende cykelryttere et kys på kinden og en buket blomster. Disse kvinder er kendetegnet ved at være meget smukke, og kritikere har gennem årene hævdet, at det er en sexistisk praksis, som reducerer kvinden til en belønning på linje med alle mulige andre pæne præmier.

Over de senere år er podiepiger da også begyndt at ligne en uddøende race. Vuelta a España, Tour Down Under og Tour of Norway har blandt andre været ude og sige, at de har droppet pigerne, fordi de har lyttet til den debat, der har været om emnet. Og nu ser det altså ud til, at giganten over dem alle, Tour de France, også er klar til at vinke farvel til den mere eller mindre stolte tradition. Det skriver britiske The Times.

Annoncering

Da Norge droppede podiepigerne for over et år siden, sagde den tidligere cykelrytter og nuværende sportsdirektør Brian Holm til TV 2 Sport: ”Hånden på hjertet, så synes jeg, det er noget pladder. Det er en eller anden form for politisk korrekthed, man kan få lidt hovedpine af.” Han mener, som så mange andre, at det er en harmløs tradition, som nogle vrede feminister har set sig sure på.

Men nogle gange kommer cykelverdenen selv til at give ammunition til dem, der mener, det er en kvindefornedrende tradition. Som dengang den slovakiske cykelrytter Peter Sagan ragede en podiepige på numsen, eller da den belgiske rytter Jan Bakelant i et interview sidste år blev spurgt til, hvordan det var at undvære sex under det tre uger lange løb, hvortil han svarede: »der er altid podiepigerne«, men han måtte hellere huske kondomer, for man »ved aldrig, hvor podiepigerne har været«. Og det illustrerer jo egentlig meget godt, at den stolte sexistiske tradition ikke er så ligegyldig endda, for selvom begge cykelryttere har undskyldt offentligt efterfølgende – og forhåbentlig ikke er udtryk for en generel tendens – så har de indirekte bevist, at når man fremstiller kvinder som præmiegenstande, risikerer man, at nogle faktisk tror, at det bare er det, de er.

Der skrives nekrologer for de kvinder, der aldrig fik dem

I går var det kvindernes internationale kampdag. Det markerede Berlingske ved at tale med otte kvinder, der har været pionerer på deres felt. Fra Alice Vestergaard, der var den første kvindelige nyhedsoplæser til Line Bonde, der var den første kvindelige jægerpilot. The New York Times har også været i arkivkasserne og fundet oversete kvinder frem i anledning af kampdagen. Og det er der kommet det her fantastiske projekt ud af. For siden 1851 har mænd udgjort 80 procent af de afdøde på nekrologsiderne i The New York Times. Det vil avisen nu rette op på ved at skrive nekrologer for dem, som aldrig fik en, men i sandhed har fortjent det. Overlooked har de kaldt projektet. Det er ærefrygtsindgydende læsning, og det kommer til at køre som en fast del af avisens nekrologsider fremover.

Annoncering

Retssagen mod Peter Madsen er igang

I går gik retssagen mod Peter Madsen i gang. Hvad han er anklaget for, hvilken dom han risikerer, og hvad han egentlig har indrømmet og ikke indrømmet, kan du læse meget mere om her.

På retssagens første dag fastholdt Peter Madsen, at han er uskyldig i anklagen om drab. Hvor han tidligere har sagt, at han tabte en tung luge i hovedet på hende, siger han nu, at hun mistede livet som følge af en motor, der lækkede udstødningsgas ind i ubåden, mens han selv var oppe på dækket. Han siger, at grunden til, han ikke gav den forklaring fra start af, var af hensyn til familien. "Jeg interesserer mig ikke for ret meget andet end Kim Walls pårørende. Jeg havde ikke lyst til at fortælle, hvordan Kim Wall omkom," sagde han i Københavns Byret i går.

Det var også i går, sløret blev løftet for den mentalerklæring, der er blevet foretaget af Peter Madsen. Den viser, at han har psykopatiske træk og er manipulerende. Derudover er han følelseshæmmet med alvorlig mangel på empati, anger eller skyldfølelse. Men han er ikke psykotisk, og det vurderes derfor, at han er egnet til almindelig straf.

Sagen kommer til at stå og falde med, om anklageren kan bevise, at Kim Walls død ikke var et tragisk uheld, men en planlagt handling. Indtil videre har det ikke været muligt at fastslå dødsårsagen. Derudover vil anklageren forsøge at bevise, at Kim Wall var i live, da de skader, der er blevet fundet på hendes lig, blev påført, for at få Peter Madsen dømt på anklagen om andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter. Du kan læse mere om første retsdag i den her saglige og ikke alt for grafiske beretning i Politiken.

Og det er netop udfordringen. Som journalist Morten Frich meget rammende beskriver i Information, så er det her sagen, man ikke kan holde ud at kigge på, men heller ikke kan kigge væk fra. Men skulle man midt i mediecirkusset og de mange grafiske detaljer komme til at glemme, hvad det hele handler om, så kan man passende se den her video, som Kim Walls familie og venner har lavet til hendes minde.