Er det moralsk forkert at snyde ved scan selv-kassen i supermarkedet?
Foto via Wikimedia Commons. Collage af MUNCHIES. 
Supermarkeder

Er det moralsk forkert at snyde ved scan selv-kassen i supermarkedet?

Vi spurgte nogle filosoffer om, hvor dårlig samvittighed du skal have over at scanne dyr avocado som billige gulerødder.
5.6.18

En version af den her artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES UK og bringes her med bidrag fra MUNCHIES Danmark.

Da supermarkeder begyndte at introducere selvbetjeningskasser, hvor man selv skal scanne varerne, havde ingen forudset det kaos, der fulgte i kølvandet. Jaja, de automatiske kasser gjorde det betydeligt mindre akavet at købe mælk, frysepizzaer og kondomer, men gud, hvor var de bare irriterende. Skærmen, der instruerer dig i at placere dine varer i indkøbsposen, når du åbenlyst ikke har brug for en indkøbspose til den rulle sølvpapir, du mangler. Eller hvad med den ene citron, som maskinen blev ved med at registrere som to på trods af, at du specifikt scannede den som én, og det resulterede i, at du blev eskorteret ud af butikken, fordi det udløste et sammenbrud. Gode tider.

Annoncering

På trods af scan selv-maskinernes svagheder er der en enkelt fordel forbundet med at bruge dem: Det gode gamle grøntsagstrick. Først tager man sin dyre avocado med til maskinen, og når den så beder dig om at angive hvilken grøntsag, det er, kommer du til at scanne den ind som en betydeligt billigere gulerod. Du betaler for en gulerod, men går hjem med en dyr avocado. Så. Kan. I. Lære. Det. Multinationale. Konglomerat. Supermarked.

I Danmark vejer folk stadig kartofler og løg i grøntafdelingen, men man har mulighed for at kategorisere stregkodeløse varer som noget andet, end de i virkeligheden er. Et bundt radiser kunne for eksempel blive slået ind som en lidt billigere chili.

I Storbritannien er lyssky elementer åbenbart blevet så gode til at snyde med grøntsagerne, at det er begyndt at koste supermarkederne en betydelig sum penge. The Times skrev for nylig, at fødevarer til en værdi af over tre millioner pund bliver stjålet hver eneste år i landets 50.000 selvbetjeningskasser. Og hvor det klart er nemmest at få en snobbet tomat eller en aubergine til at udgive sig for at være gulerødder eller sågar løg, har folk angiveligt langet endnu mere til sig. Såsom hele kyllinger eller faktisk alt, hvad de kunne finde på hylderne.

Den britiske kriminolog Emmeline Taylor, der underviser ved City University i London, udtalte til The Times, at hun første gang spottede den slags scan selv-forbrydelse i Australien. "Jeg samarbejdede med butikker om at nedbringe antallet af tyverier, da et af de store supermarkeder fandt ud af, at de havde solgt flere gulerødder, end de nogensinde havde haft på lager," fortalte hun. "Supermarkedet undersøgte derefter sagen og fandt ud af, at folk i nogle tilfælde købte op imod 18 kilo gulerødder ad gangen. Det var dog desværre ikke fordi, folk spiste betydeligt sundere. I stedet var det de første tegn på, at en ny slags butikstyv havde meldt sig på banen."

Annoncering

Men tæller det egentlig som butikstyveri, hvis man stadig betaler for sine varer, omend man giver sig selv en uautoriseret rabat? Har du som jeg været mindst tre kærester utro og svært ved at få svaret på sms'er fra mor, så virker det som en mindre grov forseelse, når man sparer et par kroner på en sød kartoffel. Men for nogle, inklusive Taylor, er det en ubetinget amoralsk handling.

Det er dog ikke op til hverken mig eller en kriminolog at afgøre, om man bliver en dårlig person af at tage røven på et supermarked. Jeg kontaktede nogle etikere og eksperter i moralsk filosofi for at finde ud af, præcis hvor moralsk fordærvet det er at snyde selvbetjeningskasserne i supermarkedet. Skal du virkelig have dårlig samvittighed på grund af de par kroner, du sparede på at scanne det bundt med radiser ind som en enkelt chili?

Grace Lockrobin, der underviser i filosofi ved University of Leeds og er medgrundlægger af filosofiorganisationen Thinking Space, mener, at det at snyde supermarkedet siger meget om, hvem man er som person, når man er alene.

"Det interessante ved gulerodseksemplet er, hvad det siger om årsagerne bag vores moralske adfærd," skriver hun i en mail. "Noget, som voksne næsten aldrig siger (selvom børn så godt som altid siger det), er, at tyveri kan føre til, at man bliver taget, og at ydmygelse og endda straf kan være en meget ægte konsekvens. Det er ofte den egentlige årsag til, at folk ikke stjæler. Supermarkedernes selvbetjeningskasser giver os en mulighed for at stjæle relativt ustraffet."

Annoncering

Lockrobin fortsætter: "Nogle kan måske finde på at stjæle dyre grøntsager, fordi de ikke mener, at det er så slemt, eller fordi de mener, at supermarkederne er rige nok, eller fordi de mener, at det er en forbydelse uden offer. Eller fordi de jo betaler lidt af beløbet og derfor slet ikke rigtig stjæler. Men der er også nogen, der bare gør det, fordi de kan. Vi er slet ikke så gode mennesker, som vi går rundt og tror."

Andre filosoffer mener, at scan selv-dilemmaet udfordrer idéen om, at handlinger, der bryder loven, såsom tyveri, altid er moralsk forkastelige.

"Det er intuitivt kraftfuldt at sige, at bevidst at snyde en selvbetjeningskasse er et tilfælde af tyveri," siger Dr. Iain Brassington, der er seniorlektor ved Centre for Social Ethics and Policy på University of Manchester. "At stjæle er at bryde loven. At bryde loven er forkert. Derfor er det forkert. Men … altså, sommetider er det ikke så forkert at bryde loven. Nogle love er bare uretfærdige."

Ifølge Brassington handler det at snyde scan selv-maskinen om motivation og udfald: "For det første: Accepterer vi altid og alle steder præmissen om, at tyveri er forkert? For det andet: Accepterer vi, at idéen om at det forkerte ved at stjæle afhænger af udfaldet? Accepterer vi, at vi burde dømme tilfælde af tyveri på baggrund af tyvens karakter og motiv?"

Pekka Vayrynen er professor i moralsk filosofi ved University of Leeds, og han har en lidt klarere linje angående det moralsk troværdige ved supermarkedsbedrageri. Han siger: "Det er ikke socialt gavnligt, som for eksempel en hvid løgn kan være. De fleste institutioner, offentlige som private, kører bedst på gensidig tillid til, at de fleste af os gør det rigtige det meste af tiden.

Annoncering

"At stjæle dyre grøntsager er en ting, fordi de rykker ved den generelle tillid," fortsætter Vayrynen. "Det er ikke noget, der kan forsvares, bare fordi butikkerne ved, at udskiftningen af menneskeligt personale til fordel for automatiske selvbetjeningskasser kan betyde, at nogle kunder vil snyde."

Når det handler om det store moralske dilemma i den menneskelige eksistens – hvad er rigtigt, og hvad er forkert – er der ikke overraskende, at der ikke er noget klart svar. Hva så Kant, hvor er dit kapitel om at snyde supermarkederne gennem automatiserede salgsmaskiner????

I et sidste forsøg på at finde ud af om du er et monster, hvis du snyder i selvbetjeningen, kontaktede vi sagens kerne: supermarkederne Morrisons, ASDA, Sainsbury’s, Tesco, og Waitrose. Desværre meldte ingen af de britiske supermarkeder tilbage på vores henvendelse før deadline.

Salling Group, som tidligere hed Dansk Supermarked, står bag butikkerne Føtex, Netto og Bilka. I en mail til MUNCHIES skriver de: "Vi oplever ikke de udfordringer, der beskrives fra England."

Måske handler det her mest af alt om at scanne sin egen samvittighed.