FYI.

This story is over 5 years old.

Holy Shit

Marc Johnson har lige udgivet et groft mixtape, selv om alle er totalt optaget af Roskilde

ni99ernislæden gør ni99ernislæden-ting.
Marc Johnson

Før du siger: "Marc Johnson – altså Marc Johnson, Marc Johnson? 'Kig forbi'-Johnson?" så ja, for fanden, vi kommer nu til at snakke om lige præcis den Marc Johnson – the Marc Johnson. Men det er underordnet, at han engang dominerede Boogie Listen, har været med i Toppen af poppen og i det hele taget er en kanon grineren og elskværdigt weird offentlig person. For vi skal snakke om en helt ny ep, godfatheren af dansk trap, virtuosen, nytænkeren, manden, der nu er gået tilbage til sit gamle alias, ni99ernislæden, lige har udgivet.

Annoncering

Og et mere reelt spørgsmål i den sammenhæng er nok: "Hvorfor i alverden har Marc Johnson valgt at udgive et mixtape midt under Roskilde Festival?" Det spørgsmål har vi også stillet os selv, for det føles lidt som at udgive juleaften eller samme dag som Drake – man ved, at hele ens målgruppe kommer til at være travlt optaget af noget helt andet og højst sandsynligt ikke høre den nye udgivelse. Men det er her, vi kommer med en bøn: Sæt ni99ernislædens nye ep, 1/5, på nu. Om du befinder dig i din Roskilde-camp, er i bilen eller toget på vej mod festivalpladsen eller sidder derhjemme og prøver at overbevise dig selv om, at det er fint nok bare at blive derhjemme i år, og at programmet alligevel ikke er så godt, og at du alligevel er blevet for gammel til at tage på festival – bare gør det. Nåh ja, og så er hele svineriet i øvrigt dejlig beskidt og tungt produceret af DontAxAboutIt og byder på et virvar af genialt fordummende ni99ernislæden-tekster. Hør det. Kom så. Herunder: