Vi har samlet nogle af de mest håbløse ting, forældre gør på Facebook

For noget tid siden kastede vi os ud i et tåkrummende tilbageblik på nogle af vores allerførste Facebook-opdateringer. Det var dengang i de glade dage, hvor man fandt det relevant at dele med sine 78 venner på Facebook, at vejret var herrenice, eller at man lige havde været til ‘sindssyg Elton John koncert’… Og hvem minder det her dig om?

BING – dine forældre! Folk på 50+ er forhåbentlig de eneste, du kender, der i 2018 kan finde på at overstrø dit feed med inderlige ligegyldigheder.

Men hvis bare det stoppede dér. Dertil kommer den alt for detaljerede sygedagbog fra hospitalet, de akavede personlige beskeder i tilfældige kommentarspor, den lemfældige omgang med nøgenbilleder, og din mor, der i en ellers moden alder af 62 synes, at hun vil dele de bevingede ord Keep calm and carry on med sin omverden. Nej, mor, do not carry on, sluk for din computer, slet Facebook fra din telefon, gå ud i haven, spørg mig (igen), hvorfor du ikke har fået nogen børnebørn endnu – anything, så længe, du stopper med at hærge løs på sociale medier. Men det sker ikke, for hun er iskold og nyder opbakning fra sin mand og resten af hendes jævnaldrende omgangskreds, der udviser akkurat samme adfærd.

Derfor kan du sikkert — med en vis rædsel — genkende nogle af de her observationer. Her er listen over alle de ting, dine forældre gør galt på Facebook.

I en tid med stigende fokus på virksomheders omgang med vores persondata virker det en smule… tonedøvt at poste affotograferinger af sygejournaler på sin egen væg. Tanken er fin, statusopdateringer om blodtryksmedicin og hofteoperationer kan være super relevante for den nærmeste familie, men det er ikke essentiel læsning for de 37 gamle skolekammerater, din far har fået kontakt til efter 40 år.

Apropos oversharing. Midaldrende mennesker skal stoppe – lige nu – med at inddrage børn i deres offentlige facebookdagbøger. Eksempelvis gennem formuleringer som: “han har været gennem en svær tid, hvor han blev forladt af sin kæreste og ikke kunne finde noget arbejde, så derfor er det skønt at se, at han nu er glad igen, selvom jeg godt nok stadig synes, han fester for meget.” Det er klassisk mor-pludder, og du kan ikke sætte en stopper for det. Men man bør vel alligevel med en vis rimelighed kunne forvente ikke at skulle læse sådan noget om sig selv på andres Facebooksider, right? Wrong.

Please, lad være med at takke for, at andre folk har valgt at acceptere din venneanmodning. Du er ikke høflig, du er bare akavet. Det svarer lidt til at sige godmorgen til sin kollega i elevatoren og derefter stoppe hende på vej ud og udtrykke dyb taknemmelighed over at vedkommende indvilgede i at føre en samtale, der tog ét sekund.

Måske er det bare vores forældre, der er exceptionelt håbløse, men her på redaktionen er der flere eksempler på mødre og fædre, der tror, at alt i deres nyhedsfeed er direkte henvendt til dem. At alle de kattevideoer, avisartikler og Trump-memes, der dukker op, fordi en af deres godtroende Facebook-venner har smidt en kommentar eller et like, er beskeder, de skal svare på, like eller på anden måde forholde sig til. Vi har sågar opstøvet en svigermor, der under sidste folketingsvalg endte med at slette en god andel af sine Facebook-venner, fordi hun mente, de anklagede hende for at være racist: “Der er alle mulige, der skriver til mig, de hader Dansk Folkeparti, som om jeg kunne finde på at stemme på dem. Men nu sletter jeg bare dem, der gør det,” fortalte hun med en så triumferende attitude, at hendes måbende søn fuldstændig opgav at forklare hende tingenes rette sammenhæng.

Du kender helt sikkert typen. Dem, der tilhører den der creepy subkultur af voksen-backpackere, som på en eller anden måde føler, de har ret til konstant at belære andre mennesker om karma og frigørelse på baggrund af et navlepillende meditationsophold i Goa. Og hvor ens eneste trøst, når man taler med dem, er en fornemmelse af, at de stensikkert har en eller anden tåkrummende inspirational quote til at pryde deres coverbillede på Facebook. Du ved - de der latterlige læresætninger skrevet over et billede af havet eller en solnedgang. Ja, det er grimt, og sådan nogle mennesker skal man holde sig fra. Desværre er dine forældre skyldige i præcis det samme.

Der er privatliv, og så er der PRIVATliv. Vi er efterhånden ved at lære det: Internettet overvåger dig, og alt, du foretager dig på sociale medier, kan i princippet blive brugt imod dig. Og fair nok - det kan være uoverskueligt at forholde sig til cookies, privatlivsindstillinger og apps, der deler dine vaner med hinanden. Men det der med fuldstændig ukritisk billeddeling har efterhånden bundfældet sig som et seriøst no-go hos de fleste. Alligevel er det, som om forældregenerationen ikke helt forstår de uskrevne regler med lige at spørge, før man smider billeder fra stranden eller skadestuen på de sociale medier. Ligesom det også godt kan glippe med at få indhentet samtykke, før de hæmningsløst deler deres børns 12-taller, nye jobs og scanningsbilleder med hele facebook.

I vores research er vi stødt på adskillige (bedste)forældre, der ikke har kunnet holde sig på deres egen banehalvdel, men én episode har sat sig fast. En fra redaktionen blev under et besøg hos sin finske bedstemor ringet op af sin moster, der bare lige ville sikre sig, at hun godt vidste, bedstemoderen havde lagt et nøgenbillede af hende på facebook. Billedet var taget under en badetur på en øde ø i Finland, og da bedstemoderen blev konfronteret med det, kunne hun sagtens se problemet, men hun havde “simpelthen slet ikke lagt mærke til,” at det voksne barnebarn ikke havde en trævl på kroppen. Kombination af finsk saunakultur og en ungdom under 68’er-frigørelsen havde ganske enkelt gjort damen nøgenblind. Selvom det på sin vis er lidt sødt, er det også pissefarligt at slippe den generation løs på de sociale medier – lidt som at lade et barn køre bil.

Det gælder sommetider i kærlighed, og det gælder altid, når din mor eller far henrykt fortæller, at de er blevet kontaktet af en gymnasieven, som de ikke har talt med, siden han eller hun droppede ud i slutningen af 1. g. — og som de forøvrigt heller ikke rigtig talte med dengang, fordi personen var "lidt udadreagerende." Måske er det bare os, men vi oplever, at vores forældre har en tendens til at udvikle helt nye, dysfunktionelle omgangskredse bestående af mærkelige typer fra ungdomsårene, som de har fået kontakt til gennem Facebook, og som de selvfølgelig ender med at blive uvenner med.

Mor, jeg elsker dig, men Facebook skal hverken se dine fødder, din rosenhave eller din “morgenkaffe på altanen.” Hvis det der absolut skal ud til hele verden, må du altså smide det på insta. Ok?

Ja, far. Det er suuuuper, at du er blevet så glad for at cykle, men der er virkelig ingen, der har bedt om at se hele ruten. Hver dag.

“Hej Mads. Kommer du til middag på lørdag? Din far og jeg har været ovre ved Katrine i dag og drikke kaffe. Victor er godt nok blevet stor. Kh din mor.” Skrevet i et tilfældigt kommentarspor til et billede fra Roskilde Festival 2013, som du er tagget i.