Du kender dem helt sikkert. De der forældretyper, der deler de mest ligegyldige, latterlige ting på Facebook. Hvad de har fået at spise, hvor mange kilometer, de har gået her til eftermiddag, at deres sandaler gnaver, eller at de lige slog en "lille krølle mod nordvest på vej hjem" på cyklen, fordi de "ikke havde travlt" og lige "skulle i Irma."
Ja, sidste eksempel er taget fra min ellers både sjove og intelligente fars til tider over-opdaterede facebookprofil. Men selvom min søster og jeg ruller øjne, må jeg give ham, at han faktisk får en del både likes og opmuntrende kommentarer fra en ret stor procentdel af hans 847 facebookvenner. Godt, det ikke er mig, der skriver sådan noget lort, tænker du sikkert. Og sådan havde jeg det også selv indtil for få uger siden, hvor jeg spiste middag med mine veninder.
Et godt stykke inde i tredje flaske vin slog min søster på glasset og bebudede, hun havde lavet en quiz. Den gik i sin enkelthed ud på, at hun var gået tilbage i tiden og havde fundet vores gamle statusopdateringer på Facebook. Hun ville nu læse de bedste højt, og så skulle vi så gætte, hvem af os, der havde skrevet den.
Fryd, tænkte jeg og var helt overbevist om, at den aldrig havde været helt gal hos mig. Men der tog jeg fejl.
I de her uger trender hashtagget #deletefacebook på alverdens sociale medier, ligesom privatliv, overvågning og læk af personlige data har fået Facebook ud i en hidtil uset shitstorm. Vi passer på, hvad vi deler, hvem vi deler det med, og hvad der egner sig til hvilke platforme. Nogle mere end andre, men uanset hvad, har de fleste unge mennesker grænser for, hvad for noget ligegyldigt lort, de deler på Facebook.
Men man skal ikke ret langt tilbage, før virkeligheden var en anden. Der var engang, hvor vi krængede vores inderste ud på de sociale medier. Hvor vi delte alle vores billeder med alle. Og hvor vi skrev dybt private beskeder direkte på hinandens væg.
Kort sagt: Dengang vi brugte Facebook, ligesom vores forældre gør i dag - bare uden likes og kommentarer.
Vi har taget en rejse 10 år tilbage i tiden, for at se hvordan vi brugte Facebook dengang, og det var en tåkrummende oplevelse. Herunder har vi screenshots af de mest pinagtige øjeblikke, vi kunne finde på vores egne og vores venners profiler. Velkommen tilbage til en tid, hvor vi havde et andet filter og ikke helt forstod, hvad digitalt privatliv ville sige.
Spurgt
Teenagehjernen er en forunderlig og foranderlig størrelse. Som det danske vejr skifter den konstant og er fuldkommen utilregnelig.
Man laver ikke så meget, når man er teenager, men det er vigtigt, at alle omkring en ved det.
Ja, det har du.
Ja, Claudia, hvor er det bare fedt sagt. Totalt rigtigt set.
Godt, du holder lidt igen…
You said it, Amalie!
Hvem sagde privatliv?
Det har jeg aldrig sagt! Jeg aner ikke, hvor eller hvordan man downloader piratkopieret musik. Jeg vidste slet ikke, at det fandtes. Lalalala.
Så længe man ikke får fravær…
Dude, feel the room… Eftersom min farmor fik Facebook næsten samtidig med mig, har jeg SELVFØLGELIG ikke røget noget chronic.
En anden tid
Det var en mørk tid, før Facebook lancerede Messenger.
De gode gamle dage: Da Tim C var relevant, og MySpace var en ting.
Du skulle bare vide… Facebook var måske en tidsrøver dengang, men det er ingenting imod det jerngreb, platformen har på vores digitale liv i dag. God detalje med at skrive sin adresse i en åben besked. Det var en simplere tid.
"Hej mor. Jeg er 20 år, kan ikke finde ud af at betale mine regninger, er åbentbart i problemer og fortæller gladeligt hele Facebook om det." Bitch, please (det må man godt skrive til sig selv).