Jeg ryger mig skæv med min mor og far hver jul

Det kan godt have et pædagogisk formål at ryge joints med sine forældre juleaften.

|
19 december 2018, 10:21am

Foto via Unsplash

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland

Juleaften er den mest intime familiehøjtid. Sønnen, som bor i storbyen, eller datteren, der har været i udlandet for at studere, vender tilbage til fødehjemmet, hvor børneværelset er blevet lavet om til forældrenes kontor. Juleaften er en hyldest til fortiden, og år for år skaber vi nye traditioner. Nogle familier bliver hjemme og spiser and med sovs hvert år, nogle familier tager på skitur, og i min familie ryger vi en stor joint.

Det hele startede for tre år siden med en cigaret. Jeg var 16 år gammel, min søster var 15 – og som alle andre teenagere ville vi hellere hænge ud med vores venner end vores forældre. Det var den tid, hvor man i weekenden kun brugte sit hjem til at sove i, når man havde drukket øl og røget cigaretter i parken. Og når jeg sent fredag aften kom væltende ind i vores ikkerygerhjem, brugte jeg altid undskyldningen: ”Ja, jeg stinker af røg, men det er, fordi Kevins forældre storpulser i deres stue.” Udover røgen, tror jeg også, min mor kunne lugte løgnen langt væk.

Men så kom den helt specielle juleaften. Familien var samlet igen, og vi teenagere havde fundet ud af, at det faktisk slet ikke var så slemt at tilbringe et par timer sammen med de gamle. Vi svælgede i fortiden og familienostalgien. Vi genoplevede ferieminderne og skolestykkerne, og efter sin tredje øl fortalte min far historier fra sin egen ungdom. Efter nogle timer skulle jeg selvfølgelig svare på det obligatoriske forældrespørgsmål: ”Sig mig en gang, ryger du?” Jeg var ekstra kæphøj, fordi jeg havde fået en øl indenbords og svarede: ”Ja, en gang imellem.” Det udløste en længere moralprædiken, men så røg vi faktisk en smøg sammen bagefter.

Når jeg snakker med min mor om vores første cigaret sammen i dag, trækker hun på smilebåndet. ”Jeg vidste, at du på et tidspunkt ville ryge i smug,” fortalte hun. ”Så jeg tænkte, at vi skulle gøre det sammen, fordi juleaften er en særlig aften. Der er noget helt tosset ved det, fordi det er så ikke-juleligt.” En ny familietradition var født.

To år efter den første cigaret var vi igen tilbage i stuen og fejre jul, og den her gang var det min søster, der fandt askebægeret frem. Jeg var blevet myndig i mellemtiden, drak øl til maden og røg cannabis fra tid til anden med mine venner. Igen vidste min mor godt, hvad det betød, når jeg stod helt rød i fjæset og raserede køleskabet sent om aftenen. Og med mit sprut-inducerede mod foreslog jeg under julemiddagen det år, at vi alle sammen røg en joint sammen – og overraskende nok sagde mine forældre: ”Okay”.

Senere på aftenen sad jeg foran mine nysgerrige forældre i stuen og rullede en joint, som vi derefter lod gå på runde. Min far indrømmede, at han i sin studietid havde røget fed i ny og næ, og tog så tre store hvæs. Min mor tog kun et enkelt hiv og hostede. Den dag i dag påstår hun stadig, at hun ikke kunne mærke noget. En halv time senere dansede hun og min far vildt rundt om juletræet til tonerne af ”Last Christmas”.


Se også:


”Juleaften er socialt konstrueret til at overskride normer, og det er meget organiseret,” siger psykologen Johann Christoph Klotter fra Hochschule Fulda. Det gælder især maden. Fråseri er blevet så fast en bestanddel af højtiden, at vores Facebook-venner ønsker os ”en god æder” juleaften. Det gælder også alkohol. De fleste har en kammerat, som har prøvet at gå helt kold på onkel Sørens hjemmelavede snaps. Hos os er julejointen blevet en tradition.

Jeg tror egentlig, familiejointen havde et pædagogisk formål for min mor. Hun har altid været meget progressiv i sin måde at opdrage os på. Hendes motto har altid været: ”Unger, vi kan tale om alt, og vi finder altid en løsning, fremfor at jeg ikke ved noget som helst om jeres liv.” På den måde var jeg som 17-årig den i min vennekreds, som måtte blive ude længst om aftenen. Men på den anden side vidste min mor altid, hvor jeg var – at jeg var til en fest og ikke filmaften, som de andre fortalte deres mødre.

I dag siger min mor, at hendes pædagogik i virkeligheden ikke var særlig pædagogisk. Hun har altid gjort det klart for os, at det er farligt at ryge cannabis regelmæssigt, og at vores unge hjerner ikke var færdigudviklede. Men på den her ene aften var vi sammen om det. ”Vi tilbragte nogle timer sammen, hyggede og morede os, som man sjældent har mulighed for i den alder,” fortæller hun mig. ”Som tak for den åbenhed og nærhed har jeg opført mig som en tosse sammen med jer.”

I år skal vi også opføre os som tosser. Og det skønne ved den tradition er, at vi er sammen om den.

Mere VICE
VICE kanaler