Lige om lidt fremsætter jeg et nytårsforsæt om, at jeg vil læse flere bøger i 2018. Ligesom jeg gjorde for et år siden, da vi hoppede ind i 2017. Jeg har eksplicit bedt min familie lade være med at forære mig bøger i julegave i år, da stakken af dårlig samvittighed derhjemme allerede er alt for høj. Jeg tænker ofte, at jeg godt gad være typen, der kravlede under et tæppe med en kop te og en god bog, når jeg kom hjem fra arbejde, men i virkeligheden binger jeg Game of Thrones, Stranger Things og Mindhunter, mens jeg skovler aftensmaden ind med gaflen i højre hånd. Jeg gad godt falde i søvn med læsebriller på og bogen liggende henover brystet, men i virkeligheden vågner jeg forvirret af skæret fra en Macbook, hvor endnu et afsnit af Gordon Ramsey's Kitchen Nightmares hamrer derudaf uden min opmærksomhed.
Annoncering
De fleste kender følelsen af ikke at få læst nok. Følelsen af at ville læse mere. Måske havde du også et nytårsforsæt om at læse mere i år, og i så fald kan denne guide i 11. time hjælpe dig med faktisk at leve op til det forsæt. Her er nemlig en liste over fantastiske bøger, som også er korte. Listen kunne have været meget længere, for der er blevet udgivet utroligt mange gode bøger i år, (går jeg ud fra, for jeg har langt fra læst dem alle) deriblandt en lang række roste debuter. Men året rinder ud, og måske tjekker du allerede nyheder på din second screen, så her kommer, kort og godt, fem styk:
Naja Marie Aidt – Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage
Der var kæmpe mængder rosende ord og masser af stjerner, da Naja Marie Aidts bog Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage udkom. En bog har da heller aldrig tidligere fremkaldt de følelser i mig, som denne gjorde. Det er svært at forklare, hvordan de føles, de følelser, for det er så rædselsfuldt i ordets egentlige forstand, det, man er vidne til. Naja Marie Aidt er fortælleren i denne bog, og det er Naja Marie Aidts egen søn, hun har mistet, og man fornemmer, hvordan bogen er skrevet i en form for streng nødvendighed og ikke i en jagt efter de anmelderroser, den alligevel fik.
Line Knutzon – Camille Clouds brevkasse
Jeg var ikke mange sætninger inde i Camille Clouds brevkasse, før jeg begyndte at læse højt fra bogen for min kæreste, der ellers forsøgte at spille det nye Assassin's Creed. Camille Cloud er en fiktiv brevkassebestyrer, som tidligere har besvaret fiktive brevkassespørgsmål i Weekendavisen. Jeg læser dog sjældent Weekendavisen (endnu en dårlig samvittighed?), så jeg er svært tilfreds med, at spørgsmål og svar i år udkom i denne lille bog. Line Knutzon er mega sjov. Jeg får lyst til at møde Camille Cloud, som er så kompromisløs, når hun råder folk til at skulle have tænkt sig om, før de blev født, og politisk ukorrekt, når hun fremlægger loven om taknemmelighed (noget med romsnegle og weekendtasker og fattigdom i Afrika).
Annoncering
Maria Gerhardt – Transfervindue
Jeg elskede hendes debut, Der bor Hollywoodstjerner på vejen, og da jeg stod nede i Arnold Busck tidligere i år for at købe Transfervindue, blev jeg pludselig i tvivl, om jeg egentlig ejede den. Men den var på tilbud, så jeg købte den. Et sæt med Maria Gerhardt. Og jeg vil egentlig anbefale det, sættet. Nå, men jeg ejede den så allerede, viste det sig, da jeg kom hjem, og da det i nyhederne dagen efter mit indkøb lød, at nu var Maria Gerhardts liv slut, kunne jeg ikke få mig selv til at levere den tilbage. Så jeg har to, og det er fint. Transfervindue er en fantastisk bog. Undertitlen er "Fortællinger om de raskes fejl", og selvom bogen er fiktion og til tider vanvittig, så giver den et helt særligt indblik i den syges sind, og hvis du ikke selv bliver dødeligt syg, så bliver én, du kender det nok en dag, og derfor burde denne være pensum for voksne, så vi kan finde ud af at være sammen, også når vi er ved at dø.
Tine Høeg – Nye Rejsende
Jeg elsker kortfattetheden i Tine Høegs debut Nye Rejsende, som hun også modtog BogForums debutantpris for. Den er super stramt og vel fortalt og efterlader masser af plads, som jeg kan putte følelser i efter for godt befindende. Det er stærkt, fordi jeg føler, jeg ved, præcis hvordan hovedkarakteren har det, selv om jeg ikke selv har været hverken gymnasielærer, pendler eller sammen med en gift mand. Men det sted i livet, hvor hun befinder sig, mellem ungdom og voksenliv, mellem frihed og forpligtelser, det sted, det kender jeg. Læs vores interview med Tine Høeg her og et uddrag af Nye Rejsendeher.
Tove Ditlevsen – Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø
Den her, den skal jeg læse mellem jul og nytår. For i år, faktisk i denne måned, ville Tove Ditlevsen være fyldt 100, havde hun stadig været i live. Jeg har aldrig dyrket Tove Ditlevsen. Jeg har ikke rigtig vidst, hvor jeg skulle begynde. Jeg så teaterstykket Tove! Tove! Tove! og tænkte, NU! skal jeg læse Tove Ditlevsen, men så kom jeg fra det igen. Forfatteren Olga Ravn, som jeg er glad for, har nu samlet denne korte sag af Ditlevsen-digte og dermed givet mig en ny (og fin, lille, blå) anledning til at begynde med Tove.God jul og god læselyst!
