Kaltoum Adouma bor i en flygtningelejr i Maban. Alle billeder af Ashley Hamer.

Sådan overlever kvinderne vold og hungersnød i det krigshærgede Sudan

Den sudanesiske borgerkrig har ført til millioner af dødsfald og drevet store dele af befolkningen på flugt. Men for kvinderne i Den Blå Nil er konflikten ikke slut endnu.

|
23 august 2016, 5:19am

Kaltoum Adouma bor i en flygtningelejr i Maban. Alle billeder af Ashley Hamer.


Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

Det ville være forkert at sige, at Den Blå Nil i Sudan er blevet 'glemt'. De fleste mennesker har aldrig hørt om området. Den sudanesiske borgerkrig - som har kostet millioner af mennesker livet på grund af hungersnød og sygdom, hvilket har ført til løsrivelsen og oprettelsen af Sydsudan - er endnu ikke forbi i Den Blå Nil. Området, som kontrolleres af rebeller, ligger klemt ind imellem Etiopien og Sydsudan. Her kæmpes der - ligesom i området omkring Nuba Bjergene mod vest - stadig mod regeringen, som ledes af president Omar al-Bashir - det eneste siddende statsoverhoved, som er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.

I over 50 år har oppositionspartiet, nu kendt som SPLA-N (Sudan People's Liberation Army-North), kæmpet mod al-Bashir og de tilknyttede paramilitære grupper, som hans regering manipulerer og bestikker til at tilslutte sig kampen. Den konstante krigsførsel og totale passivitet fra det internationale samfund har skabt en humanitær katastrofe. Der er ingenting i Den Blå Nil. Ingen lægeklinikker, ingen skoler og ingen mad. To børn er angiveligt døde af sult inden for de sidste få uger.

Det er på denne voldelige baggrund, at kvinderne i Den Blå Nil alligevel holder ud. De går flere kilometer i 49 graders varme og bærer brænde og vand til madlavning og rengøring på deres hoveder. De graver skyttegrave for at skærme deres familier fra luftangreb. De arbejder i guldminer og kæmper ved frontlinjen som soldater - drevet af hævngerrighed over deres faldne sønner og ægtemænd.

Mustra Mohammed. Alle billeder af Ashley Hamer.

Gravide Mustra Hohammed tilbragte ti måneder på flugt fra skyderier og bomber, inden hun fødte i i Doro - en af de fire flygtningelejre i Maban-området i Sydsudan. Lejrene huser omkring 135.000 flygtninge, som er rejst over grænsen for at komme i sikkerhed. Mohammeds mand blev dræbt i en skudepisode, og fire af hendes 11 børn forsvandt i løbet af den tid, det tog hendes familie at nå frem til lejrene.

Flygtninge venter på mad i Maban.

I lejrene venter mænd og kvinder i kø for at få mad. Rationerne er blevet reduceret med 30 procent. Situationen i Maban er kritisk og ikke kun for flygtningene - også for den sydsudanesiske lokalbefolkning i området. Indbyggerne er selv meget fattige og modtager ingen nødhjælpsrationer. Rationeringen har lagt et pres på alle og øget konkurrencen om frugtbar jord og andre resourcer. Flygtningekvinder sniger sig ind i skoven for at samle brænde, hvilket gør, at de risikere at blive udsat for vold eller voldtægt.

Kaltoum Adouma - på det øverste billede - undværer kød og te for at spare de få dollars, hun skal bruge for at få et lift fra lejrene til Den Blå Nil. Hendes mand er død, og hun planlægger at samle gummi arabikum for at spare op til transporten tilbage for hende selv og hendes børn. På grund af nedskæringerne af rationerne og spændingen mellem flygtningene og de lokale vil hun prøve lykken i det rebel-kontrollerede territorium.

Der findes ingen konkrete rapporter, men menneskerretighedsrepræsentanter i området fortæller, at mere end 4000 bomber er blevet smidt på det SPLA-N-kontrollerede territorium inden for de sidste fem år. President Bashirs dekret om at nødhjælpsorganisationer i det rebel-kontrollerede Den Blå Nil vil blive betragtet som oppositionssympatisører - kombineret med regelmæssige bombeangreb af offentlige steder - bevirkede, at de humanitære organisationer forlod området. Chali - byen der markeres med det slidte skilt - var i 1970'erne hjemsted for et sprudlende marked og endda en fungerende flylandingsbane. I dag er området så nødlidende, at selv skrotbunker er værdifulde.

Den Blå Nil er rig på guld, olie og gummi arabikum - den klæbrige substans som bruges i produkter lige fra Cola Light til kosmetik. Distributionen af naturresourcer er en af de centrale elementer i konflikten. Til sammenligning brødføder mineindustrien mange familier - men kun lige akkurat. En ung kvinde (ovenfor) hejser grus ud af det fem meter dybe hul med en hjemmelavet spand. Hun bærer det hen til en lavvandet pøl med vand fra en nærliggende brønd. Der sier hun mudderet og gruset for at finde guldstumper.

23-årige Nawah Hasan er gravid i femte måned. Hun bærer vand ved minerne i Abangaro uden for Yabus - den fungerende hovedstad i Den Blå Nil. Hasan har to børn i forvejen. Hun arbejder i minerne fra daggry til solnedgang hver dag. Landskabet i Abangaro ligner et brætspil: flad, rød jord, som er plettet med dybe huller. Kvinderne forsøger at afholde deres børn fra at bevæge sig rundt i området af frygt for, at de falder ned i de mørke afgrunde.

De bittesmå guldklumper er frugten af de lange arbejdsdage. De bliver solgt for etiopiske birr eller byttet til sorghum, der kan koges og spises. I bedste fald finder kvinderne guld et par gange om ugen. Awadu Asoud arbejder ved minerne hver dag. Sidste gang solgte hun sit fund til en forhandler for 60 birr (ca. 18 kroner).

"Det er farligt arbejde," forklarer Asoud. De dybe huller styrter nogle gange sammen. Men hun er mere bange for himlen end jorden: Bombeflyene har aldrig angrebet stedet direkte, men de har været meget tæt på at ramme.

General Buta

Kvinder er soldater og øverstkommanderende i SPLA-N. General Buta har anført adskillige missioner og en større befrielsesaktion fra regeringens styrker. Repræsentanter fra SPLA-N hævder, at de får alle deres våben og udstyr ved razziaer udført mod hæren.

Udenfor Mayak, en by på frontlinjen i den sydlige del af Den Blå Nil, tilbringer unge kvinder tiden i de udtørrede floder. Træerne hænger over brederne og giver skygge. Udgravninger omkring stenene giver dem et pusterum fra varmen.

Graffiti - især afbildninger af fly og skydevåben - er malet på mange af de bombede bygninger i Den Blå Nil. Ingen af børnene er i skole. Deres mødre frygter for deres børns fremtid og virker altid lettede over at se dem smile. Lederne af den sudanesiske regering har mødtes med lederne af oppositionen omkring 12 gange i Addis Ababa i Etiopien over de seneste fem år i et forsøg på at nå til enighed om en fredsaftale. I modsætningen til de urokkelige kvinder i Den Blå Nil, har forhandlingerne endnu ikke skabt vedvarende resultater.

Blomstrende træer ved Yabus-floden i Den Blå Nil.

General Buta fejrer en afslutningsceremoni for nye soldater.

Et gammelt latrin fungerer som beskyttelse for en mor og hendes barn, når bombeflyene flyver over Chali.

Den seneste fase af borgerkrigen brød ud i 2011

SPLA-Ns soldater står ret og synger i Forge, som er oppositionens militærhovedstad.

Den Blå Nil er en kirkegård for udbrændte bygninger, huse og biler. I Chali leger børnene i ruinerne.

Mere fra VICE:

Sådan er det at drive en natklub midt i en krigszone

Irans nye lov om statsborgerskab lokker migranter til at kæmpe i Syrien

Billeder der viser absurditeten i moderne krigsførelse