Music

Portrætter der indfanger brutaliteten i norsk black metal

Til sin nye serie 'Singing Norwegian Singers' samlede Jonas Bendiksen en masse lokale black metal sangere og tog billeder af dem, mens de skreg direkte ind i hans linse.

af Jonas Bendiksen, tekst: Oliver Lunn
24 oktober 2016, 5:00am

(Venstre) Sigurd Dybing fra Grand Alchemist; (Højre) Oyvind Rasmussen fra Skromt. Norge, 2016. Copyright: Jonas Bendiksen / Magnum Photos

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Black metal er den mest norske ting nogensinde. Bare der er nogen, der så meget som siger "Norge", kan man med det samme se billedet for sig af en hulemand, der skriger i en mørk grotte, og den trommehinde-sprængende lyd af trommesmæld i halsbrækkende tempo. Og det er ikke så overraskende, eftersom black metal er Norges største musikalske eksport.

Når jeg hører "Norge," tænker jeg på bands som Mayhem, Burzum og Darkthrone – på 1993, hvor Mayhems guitarist Euronymous blev myrdet af Burzums Varg Vikernes, og på den lange række kirkebrænderier, som flere af landets black metal bands var involveret i. Alt det skete for over 20 år siden, og nu er black metal mere mainstream end nogensinde før.

Det var den vedvarende association mellem Norge og black metal, der fascinerede Magnum fotografen Jonas Bendiksen, der selv er nordmand. Til sin nye serie Singing Norwegian Singers, der er bestilt af Leica, samlede Bendiksen en masse lokale black metal sangere og tog billeder af dem, mens de skreg direkte ind i hans linse. Portrætterne er ubehageligt nærgående: udspilede næsebor og spyt på tungen fanget i blitzens kolde skær.

Jeg ringede til Bendiksen for at lære mere om hans hyldest til Norges black metal scene, og om satanisme stadig eksisterer i genren.

Erik Unsgaard fra Sarkom. Norge 2016. Copyright: Jonas Bendiksen / Magnum Photos

VICE: Hvordan blev du interesseret i de norske black metal sangere?
Jonas Bendiksen:
Jeg har altid været fascineret af, hvor populær norsk metal er rundt omkring i verden. Jeg har rejst rundt i landsbyer over det hele, fra Bangladesh til Venezuela, og mødt folk der udbryder: "Når Norge, helt sikkert!" Hvorefter de begynder at remse alle de her gutter op og kender hele deres personlige historie og sådan noget. Det er ofte det eneste, de ved om Norge. Og det er bare virkelig, virkelig stort. Her i Norge kalder de black metal for Norges største kultureksport. Det er virkelig enormt. Det er på ingen måde sådan en niche-ting, og det er på en måde større i udlandet, end det i Norge.

Ser man black metal i fjernsynet i Norge? Er det altid i offentlighedens søgelys?
Det varierer lidt. Da black metal først opstod tilbage i 90'erne, var det en virkelig chokerende ting. Et band som Mayhem var det mest chokerende, man kunne forestille sig: Et af bandmedlemmerne begik selvmord, en anden fra bandet dræbte den tredje, afbrændingerne af kirkerne – alle de der ting.

Aleksander Ilievski fra Imagination og Empty. Norge, 2016. Copyright: Jonas Bendiksen / Magnum Photos

Så det er blevet lidt blødere siden dengang?
På en måde er det blevet for mainstream. Kommercielt set er det blevet kæmpestort – store pladeselskaber. Og det er der mange, der mener, ikke er en særlig god ting, fordi hele filosofien i det er blevet udvandet. Men fordi det er så udbredt, havde jeg lyst til at lave noget, der beskæftigede sig med det. Og mange af de fyre, jeg fotograferede, de repræsenterer ikke nødvendigvis alle sammen traditionel, rendyrket black metal – der er mange underkategorier. Der er nogle purister, der siger: "Der findes kun den her sound, og alle andre stilarter er falske." Så sort metal, dødsmetal, thrash metal – jeg ville bare gerne fotografere brutal norsk musik på en ny måde.

Skal det her projekt ses som en hyldest til de bands, du afbilder?
Måske, ja – en hyldest til energien i den her måde at lave musik på. Der er noget ved den her virkelig hårde, norske musik, der giver genlyd over hele verden, og jeg havde lyst til at fotografere det.

Mayhem og Burzum er nok nogle af de mere velkendte bands. Men hvordan passer de her yngre gutter så historisk ind i norsk black metal?
Nogle af dem er fra den gamle æra, men ja, mange er også fra den yngre generation. Meget af det folk forbinder med norsk black metal har nok med de tidlige fyre at gøre, Varg Vikernes og de andre, der var helt ekstreme. Men i dag er mange fra scenen – selv dem fra den gamle æra – familiemennesker, som tager på vandretur i weekenden og ejer pæne biler.

Jimmy "Ofu Khan" Ivan Bergsten fra Red Harvest og Waklevoren. Norge, 2016. Copyright: Jonas Bendiksen / Magnum Photos

Eksisterer hele det der sataniske element så ikke længere?
Det eksisterer helt sikkert, og nogle af de her gutter er helt klart stadig nede med det, men der er også dem, der ikke er. Nogle af traditionalisterne ville sige, at det ikke er black metal, hvis man ikke har et satanisk budskab. Andre siger nej, det behøver ikke at have de elementer – det handler om noget helt andet.

Tog du kontakt til nogle af de ældre black metal kunstnere?
Ja, et par stykker. Nogle af dem er virkelig svære at få fat på. Nogle er ikke så glade for opmærksomhed. Nogle ville gerne være med, og andre havde ikke lyst. Det var ikke så vigtigt for mig at samle alle de bedste og mest kendte performere nogensinde. Jeg ville bare gerne fotografere folk, der er passionerede omkring den her form for musik.

Hvad havde de at sige om din ide til at fotografere dem?
Deres reaktion var: "Det ser for sindssygt ud." Mange af dem syntes, det var ret sjovt, fordi æstetikken er anderledes, end de er vant til. Jeg kan ikke sige, at de alle sammen kan lide billederne, men en del af dem fandt dem interessante.

En ting, man lægger mærke til, er manglen på kvindelige sangere. Er kvinder ikke også en del af den her kultur?
Der er mange kvinder blandt fans og entusiaster, men knap så mange kvindelige performere. Jeg ved ikke helt hvorfor, men der er nogle stykker. Det er en meget maskulin scene, og egentlig var der vel noget ved mandigheden i det, der fangede min opmærksomhed.

Magnum associeres som regel med hårdtslående fotojournalistik. Hvordan føler du, dit arbejde passer ind i det?
Folk dyrker mange forskellige genrer på kryds og tværs. Jeg ved ikke, hvad der er seriøst, og hvad der ikke er det. Det her er en udforskning af et kulturelt fænomen. Jeg er ligeglad hvad du kalder det. Magnum er selvfølgelig kendt for sine krigsbilleder, men siden det blev stiftet, har folk fra Magnum udforsket forskellige kulturelle og kunstneriske trends og forsøgt at fotografere dem.

Singing Norwegian Singers af Jonas Bendiksen bliver udstillet på Leica Gallery i Mayfair i London frem til d. 27. oktober.

Se flere billeder her:

Jonas Nordli fra Imaginator, Norge, 2016. Copyright: Jonas Bendiksen / Magnum Photos

Stein Roger Sound fra Evig Natt. Norge, 2016. Copyright: Jonas Bendiksen / Magnum Photos

Læs mere:

Mød det belgiske band, der tatoverer sig selv, mens de spiller støjrock

Old school billeder af New Yorks hiphop legender

Vi fik Copenhell-fans til at pege på de mest metal ting i din hverdag