Alle illustrationer af Heather Benjamin

Sådan spiser du dig til mere velsmagende sæd

Rygterne siger, at ananas får sæden og skeden til at smage bedre. Vi fik to par til at undersøge det i et sexperiment,.

|
04 juli 2016, 8:00am

Alle illustrationer af Heather Benjamin


Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE UK

"Din sæd smager af slik," sagde en eks-kæreste engang til mig, efter hun havde slugt mine safter. Den var god nok. Jeg kyssede hende, og min sæd smagte af frugtjuice. I dagene forinden havde jeg spist ananas og bær til frokost og drukket mere juice, end jeg plejede. Jeg havde hørt, at madvarer med et naturligt sukkerindhold får ens sæd til at smage bedre, men jeg blev overrasket over at opdage, at der faktisk er hold i rygterne.

"Alt man indtager, uanset om det er føde, medicin eller væske, kan påvirke smagen af sæden eller væsken i skeden," forklarer Dr. Carol Queen mig i telefonen. Hun er sociolog og sexolog, og hendes praksis fokuserer på sexpositivitet og andre sexrelaterede emner. "Alt det, vi kan lugte eller smage fra kroppen, er en del af en udskilningsproces. Hvis man kan lugte forskel på nogens kropslugt, så kommer det sandsynligvis også til udtryk i deres seksuelle sekreter."

Med andre ord - hvis dine prutter eller dine armhuler lugter mærkeligt, efter du har spist en masse kød eller mælkeprodukter, så gør din sæd eller din skede formentlig det samme. Prøv kun at spise asparges i et par dage; dit tis vil ikke være den eneste kropsvæske, der bliver påvirket.

"Hvis du gerne vil have dine safter til at smage godt, så hjælper frugter som ananas, papaya og citrusfrugter," fortæller Dr. Queen. "Sæd er kendt for at have en bitter smag, og det er formentlig det, din partner lægger mærke til - det er fraværet af den bitre smag, og ikke nødvendigvis fordi det har fået en sødere smag."

Læs også: Sådan sutter du din egen pik

Når det er sagt, så er der ingen forsking, der bekræfter, at koffein og cigaretter får sæden til at smage dårligt, som nogle mener. Dr. Queen fremlagde en mulig forklaring på hvorfor: "En del af grunden til, at der er masser af rygter og mangel på reel forskning [i smagen af seksuelle kropsvæsker] er, at der ikke er penge i det," fortæller hun. "Hvis man får godkendt forskningsmidler til sexforskning, så er det ofte finansieret gennem medicinalfirmaer, så de får ejerskab over noget i stil med 'Viagra til kvinder' eller tjene tenge på et medicinsk problem - det er ikke for at investere i sundhed og livsstil."

Det giver bedre mening rent finansielt for et firma at fremstille et produkt, der i stedet maskerer kropslugt - fra deodoranter, til skylninger, til piller, som får din sæd til at smage af Jamba Juice. Det har til gengæld konsekvenser, når samfundet kollektivt afviser at tale om, hvordan det, vi indtager, påvirker hvordan vi lugter.

"Der er teenagere i dag, som aldrig har hørt om, at kroppe rent faktisk kan lugte godt. De lærer, at man skal skjule sin lugt," fortæller Dr. Queen. "Men duft er en del af en naturlig tiltrækning, når to parter mødes. Hvis folk tror, at kønsdele ikke skal lugte eller smage af noget, så tror de, der er noget galt - og det er der slet ikke. Nogle mennesker kan godt lide lidt musk!"

Derfor har vi på redaktionen udført et eksperiment, hvor vi testede to par - et bestående af to mænd og et andet bestående af to kvinder. De blev bedt om at følge strenge kostplaner i tre uger, mens de skulle nedskrive observationer om, hvordan deres partners sæd og skede smagte, hver gang, de havde sex.

I den første uge, som fungerede som kontrol, spiste parrene, som de normalt ville gøre. I den anden uge måtte de kun spise sund mad, som menes at få kropssekreter til at smage bedre - såsom friske grønsager, ingefær og citrusfrugter. I den tredje uge skulle parrene følge en kostplan bestående af madvarer, som får kroppen til at udskille dårlig lugt, såsom ost, kød og madvarer med en masse glykosesirup og tilsætningsstoffer. Derudover koffein, alkohol, cigaretter og andre ting, der generelt fucker med ens system. Pseudovidenskab eller ej, så kan det i hvert fald få os til at tale mere åbent om vores kroppe. Her er resultaterne af, hvad vores udvalgte par fik at smage på.

Par 1: Amanda og Stella

Forfatter/producer og IT ingeniør - gift i halvandet år.

Uge 1 - Almindelig kost

Madvarer: Frisk juice (forskellige varianter), forskellige smarte smoothier, ostesandwiches, salater, broccoli, grønkål, tuntartar, blæksprutte, kuller, fjeldørred, Shigoku-østers, muslinger med pickles, kødboller, solæg, cookies, tequila, vin, cigaretter.

Sexobservationer - almindelig kost

Amanda: Den første aften, jeg noterede observationer, smagte hun utroligt let. Min hånd duftede ikke engang bagefter. Hun har trænet meget og spist sundt, så måske er det det. Her vil jeg gerne fremhæve, at østers - måske Blue Point eller Quahog eller lignende - fik hende til at smage lidt salt.

Anden gang, vi havde sex, var der en mærkbar sødme, selvom smagen generelt var mild. Jeg ved ikke, om det var den lemonade, hun havde drukket, eller om det var eftersmagen af den Energizer grape-juice, der tumlede rundt på min tunge. Har du smagt krydrede grønkålchips med cashewsmør og tahin? Det har jeg, og hvis der var en light-version, så passer det meget godt til min oplevelse af oralsex på dag nummer to.

Under det tredje forsøg i kontrolugen smagte min kone betragteligt anderledes, end hun gjorde de foregående dage. Der var noget meget mere citronsyrligt over hendes smag. En sød bitterhed, men ikke bittersød, hvis det giver mening. Smagen var lidt mere i retning af det der syrlige slik i slikposerne. Alt i alt en tilfredsstillende morgen.

Stella: Under min første observation i ugen med den almindelige kost smagte min kone ret surt, og der var aner af ammoniak. Det var ikke den smag, jeg er vant til. Det var kun topnoterne. Selvom den primære bouquet (jeg aner ikke, hvad jeg snakker om) stadig var sur i det, så var smagen tættere på den neutrale, cremede smag, jeg er vant til. Jeg ved ikke om det, jeg kunne smage, var den Manouri ostesandwich, hun fik til frokost, hendes 15-timers arbejdsdag, eller at hun ikke havde fået en dråbe vand i flere timer.

Det gik bedre i andet forsøg. Jeg kan huske, at jeg tænkte. Jada, sådan. Sååååådan. Dét er smagen, jeg kender og elsker. Det er den milde skarphed, som minder mig om 2% græsk yoghurt. Der var den her dejligt bløde tekstur kombineret med en spids men overvejende neutral smag, lidt ligesom meget dyr, mild ost. Slap nu af - alle elsker ost.

Uge 2 - Sund kost

Madvarer: Forskellige slags frisk juice, blandt andet grape og agurk, forskellige smarte smoothier, røræg med grønsager, matcha latte på mandelmælk, kaffe, æg, kombucha, frugtsalat, salater, ørred, forskellige grønsager, forskellige frugter, fisketacos, fjeldørred, cookies, tequila.

Sexobservationer - sund kost

Amanda: Denne gang var både hendes duft og smag mærkbart sødere, og der var mere end en antydning af ananas. Jeg lagde også mærke til, at hun blev våd hurtigere end den første uge. Måske havde det noget med kosten at gøre? Udover ananas var der bittesmå antydninger af urter. Det lyder nok lidt mærkeligt, som om jeg snakker om en Sauvignon Blanc, men sådan smagte det. Alt i alt en meget tilfredsstillende oralsex-oplevelse.

Stella: Smagen i dag var meget specifik, og det var første gang med de her eksperimenter, hvor hun smagte virkelig sødt. Det mindede næsten om kagedej. Det er faktisk virkelig sindssygt, at mennesker kan producere den slags smag, når jeg tænker over det. Kroppe er vanvittige.

I modstætning til min kone, som er uddannet kok, har jeg ret usofistikerede smagsløg. Der er tre smage, jeg kan identificere: sødt, salt og mexicansk mad. Derfor kommer jeg lidt til kort med at skulle opfinde en ny detaljeret måde at forklare, hvordan hendes fisse smagte den dag. Det smagte godt, det smagte cremet og det var meget afbalanceret. For at være ærlig, så smagte det egentlig bare, som fisse plejer at gøre: Ikke af noget helt vildt - mere som en virkelig god gin og tonic på en varm dag - lige som den skal.

Uge 3 - Tung kost

Madvarer: Spansk omelet med ost, hotwings, rejequesadilla, hvidløgsfritter, prosciutto og mozzarella sandwich, kyllingegyros, flere hvidløgsfritter, ost- og pølse-bræt, oliven, cheeseburger, asparges, kartofler, buffalo wings, blåost, vin, tequila, cigaretter, cookies, spaghetti, mere alkohol, flere cigaretter.

Sexobservationer - tung kost

Amanda: Som jeg husker det, smagte hun af roser og salt, hvilket på den ene side lyder åndssvagt, og på den anden side meget præcist. Alt i alt ikke ubehageligt. Smagen var i virkeligheden meget dejlig.

I den usunde uge var det ikke fordi, hendes fisse smagte decideret dårligt, men den var helt klart lidt mere skarp end sædvanligt. Helt generelt - jo federe og mælkerig kosten var, jo mere tilstedeværende og tydelig blev smagen. Hun smagte langt mindre sødt, men var i stedet lidt tungere i både smag og duft.

Stella: Når jeg er fuld, så er mit motto: Jo mere smag, jo bedre. Den her gang smagte hun stærkt, dybt, varmt og karamelagtigt på den gode måde. Det fyldte i munden og smagte som et måltid.

Senere på ugen kunne jeg smage hvidløg og lagde mærke til en tilsvarende 'tungere' smag og samme duft, som min kone havde observeret ved min krop. Kropsvæskerne stemte helt klart overens med vores kost. Den her uge var til gengæld min yndlings, fordi alt jeg puttede i munden var smagfyldt, pikant og lækkert.

Konklusioner

Amanda: Jeg tror, at jeg gennem "eksperimentet" havde forventet, at hendes smag ville ændre sig drastisk, men i virkeligheden fandt jeg ud af, at det, der betyder mest, er hvor meget vand, hun drikker. Når hun havde drukket vand nok, var der en mildhed i smagen, som tangerede lidt til at være decideret smagfri. Jeg kunne tydeligt smage forskel, når hun var dehydreret, og det var som om, det fremhævede, hvad end hun havde spist.

Par 2: Adam og Matthew

Videograf og producer - har været sammen i ni år, gift i et år. Matthew har ikke bedømt Adams sæd.

Uge 1 - Almindelig kost

Madvarer: Forskellig frugt (især bananer, jordbær og æbler), forskellige grønsager (blandt andet aubergine, grønne bønner og blomkål), kaffe, æg, glutenfri toast, tun, salat, pickles, hummus, mozzarella, fetaost, pasta, kylling, oksekød og kylling fra koreansk barbecue, kimchi dumplings, thai-karry, brownies, prosecco, rødvin, øl, tequila, cigaretter.

Sexobservationer - Almindelig kost

Adam: Efter jeg havde givet min mand et blowjob, hvor han kom mig i munden, slugte jeg lidt tøvende. Sæden var lidt sur og mere vandet, end den plejer, hvilket betyder, at han nok havde ejakuleret inden for det sidste døgn. Der var en fæl eftersmag og en længerevarende surhed bagerst i min hals. Jeg drak ekstra meget vand i et forsøg på at slippe af med smagen.

Senere på ugen gav jeg ham et blowjob/handjob ind i munden (det er noget andet end at komme i munden under et blowjob). Sæden var underligt smagfri og havde slet ikke den samme surhed, jeg lagde mærke til tidligere på ugen. Det var tykkere med en saltet eftersmag. Jeg kunne godt have slugt det, men jeg gjorde det ikke. I stedet fortsatte jeg min dag som sædvanligt - helt uden at skulle rengøre min gane eller noget.

Uge 2 - Sund kost

Madvarer: Rismælk, hyldeblomst te, kombucha, mange frugt- og grønsags smoothies, masser af frugt som ananas, papaya, banan, jordbær, æbler, kiwi, vindruer, blåbær, kokosnød, masser af grønsager som grønkål, spinat, rødbeder, squash, champignon og edamame-bønner, yoghurt, lakseburger, tom kha-suppe med kylling, thai-karry med tofu, udonnudler, wakamesalat, kimchi, stegte rejewontons, glasnudler, øl uden alkohol.

Sexobservationer - sund kost

Adam: Jeg gav ham et blowjob og slugte langsomt for at registrere smagen på tungen. Denne gang var hans sæd lidt skarp igen. Lidt jordet og vildtsmagende - men ikke surt. Det smagte pattedyrsagtigt og tykt, og det var en af de gange, hvor jeg ikke kunne få smagen ud af munden i flere timer.

Senere på ugen gav jeg ham et handjob ind i munden på mig, så der var sæden i kontakt med luften, før den ramte mine smagsløg. Jeg håber ikke, det ødelagde den rigtige smag. Det var mærkbart mindre skarpt den her gang, og det var igen den der underlige smagsfri variant. Det var slet ikke sødt. Teksturen var normal, og der var en minimal eftersmag.

Uge 3 - tung kost

Madvarer: Æg og røget laks, æg med stærk ost, chia-budding, stegte ris, kartofler, chokolade og karamel-is, øl, mere stærk ost, asparges, gul karry med risnudler, kål, stegte løg og kylling, tunsalat, pølse, sushi, cheeseburger, oksekøds-piroger med flødesauce, flere asparges, stegt halloumi, lam i peanutsauce, oksekødsroulade, cigaretter, vodka, vin, øl, kokain.

Sexobservationer - tung kost

Adam: Der var en dag i den uge, hvor jeg gav ham et blowjob og slugte. Det var slet ikke så klamt, som jeg havde forventet, men måske havde kokainen fra natten før ikke påvirket hans sæd endnu. Jeg vil endda sige, at det smagte en smule salt. Det var slet ikke så galt, faktisk rimelig lækkert (for sæd at være).

En anden aften gav jeg ham et blowjob, hvor han kom i min mund. Denne gang var det tungt, skarpt, jordet og med en eftersmag, der blev ved og ved.

En tredje dag onanerede han ind i min mund. På det her tidspunkt var vi begge to lidt trætte af den her historie. Han lå vitterligt og tjekkede sin telefon, indtil han var klar til at sigte sin sæd ind i munden på mig. Det var fucking klamt og virkelig surt den gang. Det var som at give mit oralsystem et chok.

Konklusioner

Adam: Det sidste eksperiment under den usunde uge er meget repræsentativt for hele den her oplevelse. Min mand kom mig i munden, og jeg havde regnet med, det ville være den klammeste sæd, jeg nogensinde havde smagt. Så slemt var det heldigvis ikke. Det var stadig lidt jordet, men jeg kunne ikke finde ud af præcis, hvad det var, der fik det til at smage skarpt eller beskidt. Det må jo være noget, han har spist.

Mere fra VICE:

Derfor drypper der sæd ud af skeden efter sex

Blowjob bag rattet: Sande fortællinger om 'bilsutteren'

Min kamp for at overvinde min blowjob-angst