Kampen mod olieledninger i Canadas vildmark

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Kampen mod olieledninger i Canadas vildmark

En gruppe aktivister og indfødte forsøger at beskytte Britisk Columbias majestætiske natur fra olie- og gasselskaberne, der vil bygge rørledninger gennem landskabet.

Bunker af kvas brænder tæt på byggearbejdet ved TransCanada-rørledningen, der grænser op til det nordlige Britisk Columbia, 11. oktober, 2015.

Denne artikel er oprindeligt publiceret af VICE Canada

Unist'ot'en-lejren ligger i det fredede Wet'suwet'en-territorie i det nordlige Britisk Columbia og befinder sig midt i korridoren for en vidt omtalt og omstridt olie- og gasrørledning. I løbet af sommeren landede mange af energiindustriens helikoptere der (uden at have fået tilladelse) for at fortsætte deres landmålinger, mens det tunge maskineri ryddede træer for at bane vej for TransCanada-pipelinen. Formålet med lejren er at beskytte jorden mod flere af de forslåede pipeline-projekter, der ville strække sig fra Alberta hele vejen ud til vestkysten.

Annoncering

Læs også: Hvad ville der ske, hvis Danmark blev en oliestat?

Mens jeg forberedte mig på min første tur sidst på sommeren, var lejren i alarmberedskab efter at have modtaget tips om, at myndighederne planlagde en razzia. Det var ikke nemt at få adgang til gruppen, der krævede at jeg kunne verificere min identitet som journalist. Efter at have taget kontakt til dem via sociale medier fik jeg besked på at mødes med nogen i Vancouver tæt ved havet, hvor jeg skulle holde udkig efter en fyr med skæg i en Zodiac-båd. Til sidst begav jeg mig ud på det 15 timer lang road trip til det nordlige Britisk Columbia.

"No pipelines, No entry" står skrevet med grene og lignende som en henvisning til industrihelikoptere i korridoren for den vidt omtalte og omstridte olie- og gasrørledning i Unist'ot'en-territoriet i det nordlige Britisk Columbia, 18. oktober, 2015.

Det føltes mærkeligt at skulle besøge en modstandslejr i min egen 'baghave'. Før jeg vendte tilbage til BC brugte jeg næsten tre år på at dække konflikten i Afghanistan, og jeg blev oversvømmet af den samme følelse af usikkerhed i takt med, at jeg nærmede mig dette sted i min hjemprovins.

Et usædvanligt stort antal politibiler og sorte firhjulstrækkere var spredt rundt omkring i området. Konvojer af hvide pickups kom farende forbi os på en snæver skovvej, som vi nærmede os lejren i tusmørket. Pludselig blev vi ramt af et kraftigt lys, og med et føltes det som om, at natten var ovre. Nogen råbte "Hvem er du?" Vi var ved kontolpunktet. Det føltes som at skulle igennem tolden, når man kommer til et fremmed land. Porten blev åbnet, og vi krydsede broen efter at havde svaret på flere standardspørgsmål og var blevet godkendt.

Annoncering

En aktivist i lejren slapper af, mens han bliver tatoveret i Unist'ot'en-lejren i det nordlige Britisk Columbia, 15. oktober, 2015.

Ligesom alle de andre, der havde krydset grænsen, skulle jeg respektere de indfødtes traditionelle kultur og nedarvede hierarki. Jeg lærte hurtigt, at aktivisterne i lejren efterlader deres bullshit på broen og lærer at være selvforsynende i et lokalsamfund, der eksisterer uden for den civiliserede verden.

Da jeg først ankom til lejren blev jeg betragtet som en mistænkt. Jeg var et nyt ansigt, og de var forberedt på at blive infiltreret af myndighederne eller olie-/gasindustrien. Samtidig frygtede jeg, at jeg ville blive arresteret og få konfiskeret mit udstyr. Om natten sov jeg bag i min Jeep med fronten rettet mod kontrolpunktet og kiggede op, hver gang der var gået et par timer, for at sikre mig, at jeg stadig var i sikkerhed. Jeg havde endda planer om at gemme min filmruller et sted i skoven.

I de tre uger, jeg tilbragte der, mødte jeg folk fra alle samfundslag, der var rejst gennem Nordamerika og havde efterladt deres familier og liv for at samles om en større sag. De gjorde modstand og var villige til at blive arresterede.

Barrikader, der udelukkende består af naturlige materialer, forhindrer ubudne gæster i at bruge Morice-floden som en vej ind i Unist'ot'en-lejren i det nordlige Britiske Columbia, 16. oktober, 2015.

Livet i naturen er utroligt helende for både krop og sind. At drikke friskt vand fra floden, høre stilheden, spise vilde bær og dyr er alt sammen en del af processen i takt med, at man kobler fra og lægger hverdagens tumult bag sig. Vi befinder os her, hvor rørledningerne, der allerede er ved at blive bygget, vil komme til at løbe gennem uberørte dale og under smeltefloder. Da jeg først ankom, havde jeg en ide om, at det her bare var en kamp mod rørledningerne og for at værne om miljøet. Men snart indså jeg, at det er meget mere end det - det er et fælles initiativ for at genindføre hellige traditioner, sprog og skikke, der er blevet undertrykt i generationer.

Annoncering

En aktivist i lejren viser sin tatovering frem.

Et skilt der advarer ubudne gæster imod farerne.

En udstoppet gråbjørn står udstillet på turistinformationscentret i Houston, Britisk Columbia for at gøre reklame for naturen og dyrelivet.

Kæben fra en elg, der er anslået til at være mere end 30 år gammel. Fundet i Unist'ot'en-territoriet i det nordlige Britisk Columbia.

En aktivist fra lejren fotograferet ved Unist'ot'en-lejren.

Toghestiy, der har arvet posten som Wet'suwet'en-høvding, er på jagt efter vildt på Unist'ot'en-territoriet.

En aktivist i Unist'ot'en-lejren lytter til radiokommunikation fra lejren og mellem industriarbejderne.

Et kontrolpunkt ved en af indgangene til Unist'ot'en-territoriet og –lejren.

Skind fra tre bjerggeder hænger til tørre efter en jagttur på Unist'ot'en-territoriet.

En aktivist fra lejren vasker sig i Wedzin Kwah (Morice-floden). Det er tæt på et sted, hvor konstruktionen af Coastal GasLink Pipeline under floden planlægges.

Et traditionelt 'pithouse' bygget i vejen for en af flere foreslåede rørledninger i Unist'ot'en-territoriet. Det er især tre firmaer, Chevron, TransCanada og Endbridge Inc., der aktivt har gang i pipeline-projektet på trods af, at de ikke har fået godkendelse fra Unist'ot'en.

Freda Huson (i midten) hilser på høvdingerne fra Wet'suwet'en-klaner på Unist'ot'en kontrolpunktet på broen.

Mere fra VICE:

Byen Uden Stoffer

Billeder af kokainens rejse fra Colombia til din næse

Billeder af livet på en af de mest isolerede islandske øer