FYI.

This story is over 5 years old.

Sports

Otto den skateboardende hund sætter ny verdensrekord

Otto var ikke tilfreds med bare at være endnu en hund, der stod på skateboard.

Denne artikel er oprindeligt publiceret på VICE Sports.

Otto er en formidabel hund, der står på skateboard. Som kun fire-årig satte han en Guinness-verdensrekord i den peruvianske hovedstad Lima, da han skatede mellem benene på 30 mennesker. Og det var ikke engang fordi, der var nogen, der gav ham et skub ned af en bakke eller noget i den stil. Ok. der stod et menneske og holdt hans board indledningsvis, men det var Otto selv, der satte i gang, og han var ret dygtig til selv at manøvrere.

Annoncering

I går leverede Otto en sindsoprivende opvisning til Guinness World Record Day – et promoveringsarrangement for den instans, der regerer og katalogiserer alverdens episke rekorder og bedrifter med en nærmest bizar allestedsnærværenhed – leverede Otto en sindsoprivende præstation. På vej gennem den rekordlange tunnel af menneskelige lemmer justerede han sit skateboard med Batman-agtig præcision for at sikre sig, at han forblev på rette kurs. Han lænede sig frem og tilbage, og brugte forskellige poter på hver side til at styre. Han stod hverken regular eller goofy, bare helt lige, med snuden fremad.

Men vigtigst af alt så Otto bare pisseglad ud fra start til slut. Selvom en hund nok er mindst lige så ligeglad med en Guinness-verdensrekord som resten af verden er. Rekordbrydende glæde hele vejen rundt.

Få meget mere fra dyrenes forunderlige verden her:

Jagtfalkens motorvejsselvmord er den ultimative fuckfinger til vores præstationskultur

Jeg fik kontakt til min døde hund gennem en kæledyrs-clairvoyant

Havlampret Selskabet mødtes for at spise det mest skræmmende dyr nogensinde