Mine erfaringer med at vokse op som en fyr med opsvulmede brystvorter

Lad mig bare sige det, som det er. Som fyr sutter det for hårdt at have opsvulmede brystvorter.

Jeg nev i mine brystvorter hver eneste gang, jeg skulle gøre min entré i et omklædningsrum i mine teenageår. Først den venstre, og så den højre - og så ventede jeg, indtil de begge to var blevet stive, før jeg vendte mig om og kunne se de andre drenge i øjnene. Hvis der var koldt i rummet, havde jeg omkring et minut, inden min krop vænnede sig til temperaturen, og mine nipples blev som før. Hvis der var varmt, havde jeg omkring den halve tid.

Når de vendte tilbage til deres originale form, var jeg nødt til at vende mig væk fra de andre og hurtigt køre hænderne hen over brystet og vente på, at tricket virkede igen. Det her virkede selvfølgelig kun et par gange, inden min krop blev immun over tricket, og mine brystvorter bare forblev permanent opsvulmede. Derfor havde jeg et vindue på to minutter til al min omklædning, badning og deodorantsmøring, medmindre jeg ville gøres til grin over de punkterede, forstørrede skumfiduser på mit bryst.

Den lidelse, jeg havde (og stadig har i et vist omfang) hedder gynækomasti, og den er faktisk ret udbredt blandt unge drenge og mænd i puberteten, selvom den hos nogen varer ved ind i voksenlivet.

Lidelsen karakteriseres ved udviklingen af brystvæv både i og/eller omkring brystvorten. Ofte udvikler den sig til at være værre end det, så manden udvikler store hængebryster. I mit tilfælde blev det aldrig til mere end de hævede, opsvulmede brystvorter - men det var nok til, at jeg syntes, det var pinligt at tage trøjen af.

Årsagen til brystudviklingen hos mænd kan ikke tilskrives en enkelt kilde, men vi ved, at der findes en række faktorer, som er delagtige i det. Det er for eksempel et højt østrogenniveau, misbrug af anabolske steroider og fedtdepoter fra barndommen, som er de mest almindelige årsager, men nogle gange udvikler mænd bryster af mystiske årsager.

I 2013 fastslog en undersøgelse, at tyske soldater, som udførte den militære tradition med at støde deres riffel mod brystet under ceremonielle øvelser, begyndte at kunne identificere brystudvikling i den side af brystet, som var blevet ramt. Den anden side forblev interessant nok ganske normal, hvilket tyder på, at pres kan stimulere brystudviklingen.

Forskningen konkluderede, at den eneste effektive behandling af soldaternes gynækomasti var en brystreducerende operation, men for de fleste mænd, som i forvejen lider af et par ordentlige spejlæg eller hængende grisepatter, er tanken om at blive skåret op af primært kosmetiske grunde svær at sluge. Det var det i hvert fald for mig, og det er først for nyligt, at jeg har fundet ro ved, at mine brystvorter er lidt opsvulmede.

Op til min 18-års fødsesldag havde jeg forsøgt at kurere og affinde mig med min gynækomasti på et antal måder. Jeg voksede op som overvægtig, så jeg tænkte, at hvis jeg begyndte at styrketræne, ville jeg kunne komme af med de deller, som jeg havde fået af at hugge donuts og chokoladekiks i mig i årevis og komme af med mit nipple-problem en gang for alle. Efter jeg havde forvandlet min krop og fået en atletisk statur, havde jeg stadig de her løse klumper, som hang fra mit ellers slanke bryst og fik forbipasserende til at måbe.

Jeg prøvede også at finetune mine kostvaner, så jeg undgik indtagelsen af phytoøstrogen og BPA - kemiske forbindelser, som er blevet kædet sammen med gynækomasti. Jeg tog en bevidst beslutning om at droppe alle soyaprodukter for at undgå indtagelsen af plaststoffer, og jeg holdt op med at bruge hygiejneprodukter med partikler i. Derudover øgede jeg mit indtag af umættet fedt og andre sunde lipider, som skulle føre til en mere balanceret hormonproduktion. Ingen af delene hjalp.

På et tidspunkt blev jeg så frustreret over ikke at kunne tage på stranden uden at få et panikanfald, at jeg begyndte at undersøge midlertidige metoder til at holde mine brystvorter stive. Jeg fandt en metode på nettet, som foreslog, at man skulle købe en flaske flydende bandage og sprøjte det på brystvorterne, mens de var hårde. Ikke overraskende virkede det ikke og fik mig bare til at føle mig som en idiot.

En anden metode var at binde mit bryst ind, for at skjule omridset af mine brystvorter under t-shirten, men eftersom jeg ikke havde noget egentligt brystvæv rundt om mine brystvorter, så syntes jeg, at det var lidt for ekstremt, og besluttede at lade være. Men mange, der lider af gynækomasti, benytter faktisk den metode, og går endda så langt som til at købe brystbindende kompres-undertrøjer.

Der er også en række miljømæssige og sociale faktorer, som man skal være opmærksom på. Hvis det er koldt udenfor, så er du heldig. Du kan gå rundt uden trøje på og ikke bekymre dig om noget, fordi dine nipples er hårde som diamanter. Folk vil seriøst tro, at dine nipples er ligesom alle andres. Hvis det til gengæld er varmt udenfor - som i den forfærdelige periode, vi kalder "sommer" - så skal du have et helt arsenal af undskyldninger klar for, hvorfor du ikke smider alt undtagen badebukserne og hopper i poolen ligesom resten af dine venner.

Jeg tror roligt, man kan sige, at alle mænd, der har bryster, har overvejet kirurgisk indgreb. Det gjorde jeg i hvert fald, og jeg var også tæt på at gennemføre det op til flere gange. I sidste ende er det ikke alle, der kan slippe afsted med altid at gå med posede t-shirts og takke nej til stranden eller poolen for evigt - især ikke i en tid, hvor frygten for at gå glip af noget er blevet en klinisk defineret fobi.

Statistikken viser en stigning blandt mænd, som vælger at gå under kniven. American Society for Aesthetic Plastic Surgery (ADAPS) rapporterer om en stigning på 33 procent i mandlige brystreduktionsoperationer over de sidste fem år. Med andre ord er den kirurgiske løsning altså mere almindelig end nogensinde før.

Plastikkirurgen Dr. Frank Lista i Toronto fortæller, at de fleste mænd, han ser, har de samme bekymringer, som jeg har haft gennem mit liv - hvoraf de fleste bunder i frygten for ydmygelse og forlegenhed. Han tilføjer dog, at de fleste mænd aldrig opnår det perfekte image, de søger, selv efter en vellykket operation.

"Patienterne fortæller, 'Jeg har haft det her hele mit liv, jeg synes, det er pinligt, folk gør nar af mig og jeg har ikke lyst til at tage trøjen af. Jeg vil gerne have det fjernet'," fortæller han. "Man er nødt til at spørge, om de har en realistisk forventning til, hvordan de kommer til at se ud. Hvis en mand med alvorlig gynækomasti gerne vil ligne forsiden af Men's Health, så risikerer de stadig at blive skuffede efter en vellykket operation."

I forlængelse af min historie om at spraye mine nipples med flydende bandage, fortæller Lista, at han har set mænd komme ind med alle mulige former for hjemmelavede løsninger - lige fra urtemedicin til hormonblokkere som Nolvadex. Han tilføjer, at selvom enkelte af dem rent faktisk virker, så er løsningen ikke permanent.

Selvom Lista ser et stort antal mænd i sin klinik, så fortæller han, at det er relativt få, der har helt urimelige forventninger til deres kroppe. Han tilføjer dog, at en af de alvorlige risici ved at få foretaget en operation, er tanken om, at det løser alt. Problemer knyttet til mandlige kropsidealer, såsom dysmorfofobi, bliver ofte overset, og der er ofte dybereliggende grunde, som ikke lige kan males over.

"Det er helt centralt, om patienten er følelsesmæssigt stabil. Nogle mennesker har et emotionelt problem, som rækker ud over, hvad man kan løse med kirurgi. Hvis nogen siger, 'Jeg kan ikke få et job på grund af det her,' eller, 'Jeg kan ikke finde en kæreste på grund af det her,' så rejser det nogle dybere spørgsmål, som nok ikke kan besvares med en operation."

Den irationelle frygt, som Lista talte om, har jeg levet med i meget lang tid. I mange år var der fysiske handlinger, jeg simpelthen ikke følte, jeg kunne udføre, fordi jeg var iført en stram t-shirt. Faktisk blev min mentale tilstand fundamentalt afgjort af dagens tøjvalg, og hvis jeg ikke havde en løs t-shirt til at skjule omkredsen af mine brystvorter, pjækkede jeg fra aftaler, undervisning eller arbejde. Mere eller mindre alle sociale situationer.

Der er nogle situationer, hvor man simpelthen ikke kan undgå at smide tøjet. Før jeg havde sex for første gang, var jeg fuldstændig sikker på, at pigen ville gå fuldstændig amok, tage tøjet på igen og flygte, lige så snart hun så mine overdimensionerede myggestik. Ved flere lejligheder fandt jeg på en undskyldning i sidste øjeblik, i takt med at tøjet røg af og temperaturen steg. Da jeg endelig mistede min mødom, spurgte pigen, jeg var sammen med, hvorfor jeg ikke havde taget trøjen af. Jeg grinede bare akavet og sagde, at jeg frøs.

Som tiden gik, og lidelsen begyndte at fortage sig hos mig (ligesom den gør hos de fleste mænd, når de har gennemgået puberteten), var selv den mindste hævelse, der var tilbage i mine relativt normale brystvorter, en kæmpe pine for mig. Jeg rådførte mig hos adskillige plastikkirurger for at få en række forskellige vurderinger af, hvordan jeg kunne håndtere mit problem, og jeg fik altid den samme besked: De kunne godt operere mig, men det ville formentlig ikke løse mit problem. Lista nævnte det som en varig effekt på mænd, hvis gynækomasti er blevet forbedret med tiden.

"Nogle gange klager folk over en stor brystvorte frem for en hævet brystvorte. Det vil sige, at selve størrelsen - diameteren af areola - er stor, og det er virkelig svært at gøre noget ved uden at danne en masse arvæv. Det kan sagtens bare være noget, man er nødt til at leve med."

I dag er mine brystvorter ikke så slemme, og jeg er generelt fint tilpas med den smule hævelse, der er tilbage. Men af og til tager jeg mig selv i at give mine brystvorter et smølfespark på hver side, inden jeg går ind i et omklædningsrum eller en offentlig pool, og angsten, der fulgte med, når jeg tog min trøje af, summer stadig i baghovedet.

Mere fra VICE:

At leve med dysmorfofobi

Bag om den hurtigt voksende branche for penisforstørrelser

Derfor bliver vaginal plastikkirurgi mere og mere populært