Foto via Flickr-bruger KMR Photography
Jeg har ramt nulpunktet et par gange. Ikke noget permanent eller vildt skræmmende - for det meste bare i en enkelt dag, selvom det en enkelt gang varede to dage. Det var heller ikke under alt for tragiske omstændigheder: Begrænsede midler + dårlig planlægning + mangel på selvkontrol = nul kroner. Men uanset omstændighederne; når man rammer nul, føler man sig som et dårligere menneske. Du er magtesløs og ude af stand til at interagere med verden. Du er et genfærd, der spøger på en jord, du ikke kan betræde, mens du væmmes over alle de ting, der har sat dig i den situation.Når det her tvivlsomme scenarium udspiller sig, har jeg selvfølgelig kun mig selv at takke for det. Jeg er en idiot til penge. Jeg har aldrig sparet op i mit liv. Det tætteste, jeg har været på at spare op, har været at finde ud af, hvilket inkassofirma der er mest chilleren. (Fun fact: Det er løgn, når der står "sidste rykker" på en regning - der kommer flere rykkere, bare rolig.) Jeg sparer ikke op, fordi mine inderligste og mest øjeblikkelige behov koster penge. Jeg har aldrig set penge som andet end vejen til at tilfredsstille mine behov. Ja, jeg kunne da godt investere de ekstra penge i en stabil fremtid og et komfortabelt liv, men jeg har lyst til øl og pot lige nu.Det er den tvangstanke og manglende disciplin, der har efterladt mig i den alvorlige finansielle situation, jeg står i i dag. Jeg afventer desperat hver eneste lønseddel med stigende panik, mens jeg synker dybere og dybere ned i gæld. Både institutionel (225.000 kroner i studiegæld, 95.000 kroner til banken, 5000 kroner til mit mobilselskab) og personlig (7.800 til min eks, 1300 til min tante) - uden konkrete planer eller håb om at kunne betale noget af det tilbage. Tidligere var jeg i stand til at afbalancere den stigende væmmelse og foragt for mig selv med hippieagtige-floskler: 'Penge er bare en konstruktion, som er skabt for at gøre os til slaver' eller: 'Du er kunstner, mand, det her handler om noget, der er større end penge'. Men den slags navlepillende pis har efterladt mig forvirret og flad - iført det samme par hjemmeklippede jeans-shorts for mange dage i streg. Virkeligheden som voksent menneske uden penge og den mangel på muligheder og frihed, der følger med, er blevet for påtrængende til at kunne ignoreres. Her er en kort liste af ting, som er tæt på umulige uden penge: At se godt ud, at have sex, at pleje venskaber, at have håb for fremtiden.
Annoncering
Foto via Flickr-bruger megawatts86
Annoncering