Er du tilfældigvis ikke én ud af de omtrent en million veganere, der lever i Tyskland, tænker du sikkert, at “Veganz” er navnet på en eller anden crunk-hop gruppe, der rapper om seitan, nøddesteg og bæredygtighed.
Men er du tilfældigvis én ud af de omtrent en million tyske veganere, så ved du nok godt, at Veganz faktisk er navnet på verdens første veganske supermarkedskæde.
Videos by VICE
Kæden blev grundlagt i 2011 af en reformeret kødæder, der kom på idéen efter at have rejst i udlandet og oplevet en overflod af vegansk mad. Kæden består af ni filialer og er det første 100 procent veganske supermarked. Ikke bare i Tyskland men i hele verden.
Desværre er den veganske supermarkedskæde stødt ind i en større forhindring på vej mod at indfri målet om at give alle veganere et “normalt sted at købe ind“. Ifølge The Local har kæden nemlig været tvunget til at erklære sig konkurs på grund af manglende efterspørgsel. Man planlægger derfor at nedlægge en lang række filialer.
Jan Bredack, der grundlagde Veganz, udtalte til Lebensmittelzeitung, at det voksende antal veganske fødevareforhandlere i Tyskland er hovedårsagen til Veganz nedtur. “Hele idéen med et vegansk supermarked undergravede sig selv på grund af det stigende antal leverandører af veganske råvarer,” sagde Bredack.
Udover butikker i byer som Hamborg og Essen, kan man også finde Veganz-butikker i Wien og i Prag, og der var planer om at åbne et hovedkvarter i USA i Portland til sommer. Da han blev spurgt om, hvorfor kæden lige valgte Portland, svarede Bredack: “Vi har fået at vide, at det er den mest veganervenlige by i USA.”
Selvom Veganz forsøgte at forsikre folk om, at en vegansk livsstil vat let at komme igang med, uanset hvem man er, var 80 procent af kunderne hverken veganere eller vegetarer. “Det bør være super nemt,” sagde Bredack om overgangen fra kødæder til planteæder. “Folk bør ikke være nødt til at skære noget fra overhovedet.”
Det ser derfor desværre ud til, at resten af verden aldrig kommer til at lære verdens første veganske supermarkedskæde at kende. Vi tillader os at citere Lana Del Rey…
Mere
fra VICE
-
Screenshot: Midwest Games -
Screenshots: TE NET, FLAT28 -
Screenshot: WWE -
Screenshots: Microïds, Bethesda Softworks, SNEG