Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK
I et afsnit af Sex and the City overvejer Carrie at slå op med en fyr, fordi sex med ham er super akavet (af en eller anden grund har det intet med det faktum at gøre, at fyrens navn lyder ligesom “burger,” eller at han opfører sig som en baby, men lad nu det ligge). Hun beskriver oplevelsen som værende “stille – så stille, at jeg kunne høre bussen køre forbi udenfor,” og den pornoagtige basgang, der har det med at dukke op, hver gang Samantha hæver et øjenbryn og siger noget sexet, glimrer ved sit fravær.
Videos by VICE
Fra “Colorblind” i Sex Games eller Rinaldos “Lascia ch’io pianga” i Antichrist, der er altid baggrundsmusik på, når folk har sex på skærmen, og det sætter tonen for oplevelsen – fra det dybt følelsesladede i Twilight, hvor Edward, den hundredårige jomfru, fuldstændigt smadrer sengen, mens der kører en øm ballade i baggrunden, til det fjollede i “Knocked Up”, hvor Katherine Heigl og Seth Rogen gnubber hofter til “Rock Lobster”. Stilhed er til gengæld altid en indikator på, at oplevelsen er svært utilfredsstillende, men jeg synes, det er på tide at tale om, hvor åndssvagt det er. Den største løgn, filmindustrien nogensinde har solgt os, er, at sex til musik er super hot.
Der er selvfølgelig stor forskel på fiktion og virkelighed. I forhold til filmens univers, har musikken et klart defineret formål. Musikken skal få sex til at virke mindre fjollet, end det egentlig er. Jeg så et gammelt afsnit af Footballers’ Wives den anden dag, hvor to af karaktererne knalder på et billardbord i komplet stilhed, og det var en intens oplevelse. Lyden af lynlåse, der åbnes, tøjet, der smides på gulvet og alle gryntelydene. Hvis man havde betalt for at se det, ville man kræve sine penge tilbage. Filmindustrien ville kollapse.
I virkeligheden har man kun sex til musik, for at ens samboer ikke skal høre noget. Og selv der handler det mere om at være høflig. I stedet for at høre kønsorganer klaske mod hinanden på en knirkende IKEA-seng, får samboen lov til at høre kønsorganer klaske mod hinanden på en knirkende IKEA-seng akkompagneret af Radioheads In Rainbows – det er lidt bedre, men vel egentlig ikke så godt? Fjerner Thom Yorkes sang om døden virkelig fokus fra det faktum, at din sambo er lige ved at komme i et værelse, der indeholder mindst én halvtom skål med pasta og ketchup? Og dem, der ligger og går til den, nyder det i hvert fald ikke. De fortryder i allerhøjeste grad, at de i et anfald af erotisk ladet panik, satte iPoden på shuffle og nu må knokle sig igennem hele “A Horse With No Name.” Man tager sig selv i knalde i takt med sangen og blive pinligt berørt over det, ligesom når man pludselig bliver bevidst om, hvor tit man blinker med øjnene, og man lidt tænker, okay, jeg kan ikke bryde takten nu, men det går også lidt for hurtigt, og nu er jeg pludseligt forpustet.
Over alt i verden bliver musik ødelagt dagligt af arytmisk bolleri og oversavlet oralsex. Selv sangene, der er skrevet specifikt til at have sex til – Ginuwine, Rihanna, The Weeknd – bliver til pinlige øjeblikke, der enten fører til gråd eller mord. Jeg endte engang med at snave til soundtracket til It Follows, og det har helt afgjort påvirket mig psykisk, men det er en anden historie.
Så for at slå fast en gang for alle at “sexmusik” hverken er godt eller hot, men faktisk helt forfærdeligt, har jeg besluttet at bede internettet om historier om de værste sange, folk har haft sex til. Jeg er overbevist om, at min utroligt vigtige research er ganske bemærkelsesværdig.
“Jeg vidste, jeg ville slå op med hende inden længe, så jeg tænkte ‘hvorfor ikke? Jeg har altid haft lyst til at prøve det.’ Jeg satte “What’s The Story (Morning Glory)” med Oasis på. Det var ikke mere middelmådigt end så meget andet sex, jeg har haft. Jeg husker ærligt talt musikken bedre.” –Sophie
“Jeg mødte en MMA-fighter på 160 centimeter i Zante, og han satte sit eget EDM-album på. Han havde lagener i grå satin og et eksemplar af “The Game” stående på sengebordet. En anden stærk sang er “Energy” med Drake, som han satte på repeat. Det er nok ikke svært at forestille sig, hvor lang tid det forhold holdt.” –Amelia
“Jeg datede engang en fyr, der kun ville knalde til John Butler Trios “Ocean”. Han havde også kondomer med patchoulismag. Det var klamt. Han havde også et Bob Marley-flag. Men jeg tog ‘hævn’ ved at kneppe hans sambo, mens der kørte Pig Destroyer på anlægget samme aften.” –Ed
“Da jeg var 14, mistede jeg min mødom til Nirvanas MTV Unplugged. “Lake of Fire” begyndte på et tidspunkt at køre i hak lige midt i “Where the bad, bad, bad, bad, f-f-f-f-f-f folks go when they d-d-d-d-d die”‘ Det gik mig så meget på, at jeg stoppede midt i det hele for at skifte nummer. Det var så, den første gang jeg havde sex.” –Jay
“Jeg havde sex til hele Kings of Leon-albummet Only by the Night, og det skammer jeg mig over. Jeg havde også sex udenfor en gang på gaden til “Birthday Sex.”” –Femi
“Jeg datede en normcore hipster fra Bushwick på et tidspunkt. Vi var mere sådan ‘venner,’ og så var vores ekskærester også ekskærester, så det var lidt sjovt. På et tidspunkt hooker vi op i ædru tilstand, og for at hans sambo ikke skal høre os, plugger han sin iPod i og spiller Don McLeans “American Pie”‘ og så ligger vi der og knepper, mens Don spørger, om jeg skrev kærlighedens bog, om jeg tror på Gud i himlen, når det står i biblen, og jeg tænker bare, at det her er det værste øjeblik i mit liv.
Da omkvædet går i gang, ligger jeg og tænker, wtf, mand, jeg kan ikke knalde til “American Pie”, og så kalder han mig pludselig ‘brother’ for at understrege, hvor platonisk vores forhold er. HAN SÅ MIG I ØJNENE, MENS HANS PIK VAR INDE I MIG, OG SAGDE ‘HEY BROTHER’ – og så visnede min skede fuldstændigt, og vi havde aldrig sex igen. Han påstår fortsat, at det bare var, fordi sangen begynder med ‘A,’ at den kom først, men det er ingen undskyldning for at spille ‘American Pie,’ mens man har sex.” –Helen
“En tynd, hvid middelklasse-fyr sang engang hele ‘Ignition (Remix)’, med guitar, inden vi havde mit livs værste knald.” –Sirin
“Simply Having A Wonderful Christmas Time.” –Monica
“I sidste weekend dyrkede jeg noget intens coke-sex til Big Baby D.R.A.M og Lil Yachtys “Broccoli” klokken 4 om morgenen, med en pige jeg havde mødt på Tinder, og jeg tror også, jeg rappede noget af teksten, mens vi bollede, før hun så mig i øjnene, og sagde: “Du minder mig om Hermione Granger.”” –Jessica
“Jeg sad og så et afsnit af Doctors i venteværelset på skadestuens gynækologiske afdeling. Midsommersolens stråler faldt ind gennem vinduet, og den paniske stemning, der altid hersker på en skadestue, gjorde det svært for mig at følge med i handlingen. Jeg har aldrig været på sådan en afdeling før, jeg har faktisk meget sjældent været på en skadestue. Luften var tung og kvælende. Jeg havde bestemt ikke regnet med at ende der på en af mine sjældne fridage fra arbejdet. Men der var jeg altså. Jeg sad og så Doctors og overvejede, hvor jeg ville være et par timer senere. Forhåbentligt langt væk fra skadestuen.
Skylden ligger hos én mand og én mand alene: R Kelly. Det skulle vise sig, at han ville hjemsøge mig i flere år efter, men på det tidspunkt havde jeg mest lyst til at forvise ham til Siberien og spærre ham inde i en eller anden mørk afkrog af Gulag. Der var sket en ulykke, og det var derfor, jeg sad på skadestuen og svedte af angst og havde sukkerabstinenser, mens Doctors kørte på skærmen i baggrunden. Ulykken, hvis detaljer vi af adskillige grunde ikke behøver at komme nærmere ind på, havde udspillet sig til tonerne af R Kellys festlige single “A Love Letter Christmas“. Spotify havde ført to unge elskende på afveje, og her var vi så, mens farver, åh så mange farver, smeltede sammen, mens fucking R Kelly vrøvlede løs om at være en snemand.
Det hele gik så hurtigt. Og så pludselig gik det så langsomt. Doctors var slut, men dagen fortsatte. Timerne gik. Skadestuen blev et fjernt minde. Broer blev krydset, og toge blev taget. Det gik alt sammen til sidst. Det var ikke en komplet katastrofe.” –Jack
Som du kan se, fører sex med et soundtrack kun til skuffelse eller skadestuen. Så lad nu bare være.
Note: Artiklen hævder, at billard-sexscenen i Footballers’ Wives udspiller sig uden musik i baggrunden, men der er rent faktisk musik på. Det er sådan noget virkelig forfærdeligt skurk-i-en- Bond-film-der-snart-bliver-afsløret musik. Men musikken ligger så langt i baggrunden, at man kun kan fokusere på Tanya og ham fyren, der kysser i total stilhed.