Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Rumænien
Jeg ser et live-signal og en smuk kvinde iført sort fløjls-heldragt. Hun sidder i skrædderstilling på en seng i et rumænsk filmstudie, der er indrettet så det minder om et hotelværelse. Hendes fødder er under knæene og hendes computer hviler på hendes lår. En besked dukker op på min skærm.
Videos by VICE
”Det tager et par dage for mig at komme til Rumænien,” skriver en anden online-seer, ”men når jeg når frem, vil jeg spidde dig som Vlad.”
Jeg synes, det er lidt underligt at henvise til en brutal voldelig prins fra 1400-tallet, når man skal snakke frækt, men pigen tager den tilsyneladende i stiv arm. Hun smiler sensuelt, mens hun skriver sit svar. De lange, røde negle flyver hen over keyboardet: ”Rid mig: Ja, men du må ikke komme – haha.”
Det siges, at den rumænske sexcamindustri har et årligt overskud på over to milliarder kroner, og det gør det til det mest lukrative marked af sin slags i Europa. Mange af de eksperter, jeg talte med, vurderer, at der er over 5000 webcamstudier rundt omkring i landet, som beskæftiger over 100.000 modeller. Men hvis man spørger den rumænske regering, så findes branchen slet ikke.
Det er godt nok ikke ulovligt at have en sexcamvirksomhed i Rumænien, men regeringen giver ikke sexcamstudierne et CVR-nummer, ligesom man gør med andre virksomheder, så de kan få skattefradrag og den slags. Resultatet er, at mange af firmaerne lader, som om de er almindelige modelbureauer eller laver telemarketing – for så kan de godt blive registreret som en normal virksomhed.
Jeg kontaktede det rumænske beskæftigelsesministerium flere gange, for at få svar på hvorfor regering ikke vil anerkende sexcamindustrien som en reel branche, men de vil ikke give mig et ordentligt svar.
Fordi de fungerer i en gråzone har hele branchen mulighed for at tjene penge uden at blive reguleret, og uden at staten har nogen anelse om, hvor stor branchen egentlig er – og det er fuldkommen lovligt.
”Vi vil ikke lyve for regeringen, men vi har ikke noget valg,” siger Maria, som er leder af et af de største sexcamstudier i Bukarest. ”Vi vil ikke have problemer – hverken for ejeren, modellerne eller de ansatte. Men hvis ikke vi benytter et falsk CVR-nummer, har vi ikke mulighed for at få de samme fordele som andre virksomheder.”
Maria fortæller, at der er tre grunde til, at den rumænske sexcamindustri er så dominerende: Fattigdom, en overflod af ufaglærte, smukke kvinder, som kan tale engelsk, og utroligt hurtigt internet.
Ungdomsarbejdsløsheden er oppe på 15 procent i Rumænien. Det gør det nemt for studierne at tiltrække universitetsstuderende og nyuddannede, som kan se frem til en indkomst, der ligger et godt stykke over landets mindsteløn, der ligger på 2000 kroner om måneden.
”Der er ikke så mange karrieremuligheder i Rumænien,” siger Vera Renczi, som har arbejdet som camgirl i flere år. Hun begyndte, da hun ikke havde råd til det udstyr som hun skulle bruge for at starte på et fotokursus. ”Vi er et meget fattigt land,” fortæller hun.
”Vi gør dine drømme til virkelighed,” står der i jobannoncen på et af sexcamstudiernes hjemmeside. ”Du får mulighed for at købe, hvad du har lyst til og leve som en filmstjerne.” Men især hos de små studier er der mange af modellerne, som slet ikke tjener lige så meget, som de var blevet lovet, så de giver hurtigt op. Det giver stor udskiftning.
Sådan er virkeligheden i mange uregulerede brancher. Vera fortæller, at der hele tiden er nye sexcamstudier, der åbner, og mange af dem gør det udelukkende for at udnytte sårbare kvinder. De lover lukrative kontrakter, inden de enten nægter at betale deres modeller eller lukker biksen igen, kalder den noget nyt og åbner et nyt sted.
”Det er ikke nemt at tjene penge,” siger webcammodellen Vera, da vi sidder og drikker te i hendes køkken i Bukarest, kun nogle få meter fra hendes soveværelse, hvor hun arbejder som camgirl for sit eget uafhængige firma. Hun plejede at arbejde for et af de store studier, hvor hun lærte de nye modeller alle de tips og tricks de får brug for, men nu er hun på den anden side af kameraet.
Vera forklarer, at nøglen til at være en succesfuld model ligger i at gøre en indsats for at opbygge en loyal base af faste kunder og finde ud af, hvad bestemte kunder godt kan lide. ”Det kan godt være, at du skal onanere en del gange foran en fyr, før han virkelig er på,” siger hun.
Det er bedst, hvis de unge modeller kan mindst ét fremmedsprog og har god forståelse for forskellige kulturer, fortæller Vera. Nogle studier har deres egne skønhedssaloner og træningscentre, mens de fleste af stederne underviser pigerne i engelsk.
”Det tager fem til seks minutter at onanere. Højest,” pointerer Vera. ”Så hvad skal man lave resten af den time? Man er nødt til at være interessant og dragende, men samtidig virke opnåelig. Jeg tror, at man skal være i stand til at kunne snakke med både lægen, som har en dårlig dag, fordi han mistede en patient, men også den håbefulde musiker.”
Veras kunder prøver at udleve de fantasier, som de ikke kan realisere i virkeligheden. Hun tilføjer: ”Det er virkelig svært af afsløre sine inderste, mørkeste seksuelle ønsker overfor sin kæreste eller kone, uden at føle man bliver dømt. Det er, fordi vi accepterer dem, at vi tjener penge.”
LiveJasmin er en af de mest populære hjemmesider for sexcams, og de har omkring 2,4 millioner unikke brugere hver dag, hvilket gør siden til nummer 65 på listen over de mest besøgte hjemmesider i verden. I modsætning til de fleste andre sexcamsider, så tager pigerne på LiveJasmin ikke alt deres tøj af, med mindre en kunde betaler for en privat session, som koster 750 kroner for ti minutter.
LiveJasmin kalder det for ”kæreste-pakken”, fordi deres camgirls er trænet i både private, erotiske shows – alt fra strip til onani med en vibrator, som er fjernstyret af kunden – og samtaler og gode råd om liv, kærlighed eller hvad der nu ellers optager kunden.
Perfect Lexy er en lille pige med kort, rødt hår. Hun har arbejdet for LiveJasmin i fire år, lige siden hun sagde sit job op på en bilfabrik i en lille by i det sydlige Rumænien, hvor hun tjente 1700 kroner om måneden. Da jeg mødte Lexy i nærheden af Best Studio i Bukarest havde hun lige tjent næsten 10.000 kroner på en otte-timers vagt.
”Jeg havde mit tøj på hele dagen,” praler hun. ”Jeg brugte næsten al tiden i en privat session med en af mine mest trofaste kunder – en kineser, som jeg har ’været kærester med’ i over et år.” I løbet af deres otte timer sammen snakkede Lexy og hendes kunde, spiste frokost og tog endda en lur.
”Vi har opbygget en slags parforhold,” fortæller hun. ”Han bekymrer sig virkelig om mig. For et par dage siden sagde han, at han ikke engang gik særlig meget op i at se mig nøgen, for han kunne jo bare se noget porno. Han vil have en følelsesmæssig forbindelse til mig.”
Det sker ret tit, at en kunde bliver forelsket i en model, fortæller Lexy. Nogle gange bliver forholdet så intenst, at pigerne er tvunget til at gøre en ende på det – som da en amerikaner truede med at begå selvmord, hvis Lexy ikke ville mødes med ham i virkeligheden.
Når det er sagt, er der også eksempler på, at modellerne ikke bare mødes med kunderne, men også at de bliver gift med dem. En af LiveJasmins tidligere camgirls er lige flyttet til Dubai for at være sammen med en kunde, og en anden pige endte med at have en kunde, som fløj hele vejen til Rumænien for at fri til hende, uden at vide at hun allerede var gift.
For tiden vokser branchen voldsomt, fordi der også kommer mange mandlige modeller nu. Ana, som er ejer af det eneste sexcamstudie i Bukarest, der udelukkende har camboys, har 21 mænd ansat, som er fordelt på tre daglige vagter, syv dage om ugen.
Ana åbnede studiet efter selv at have arbejdet som camgirl i nogle år, hvor hun lagde mærke til, at der ikke rigtig var nogen, der udnyttede potentialet i mandlige modeller. 21-årige Dylan Green er hendes mest populære camboy. Sidste år vandt han prisen for bedste mandlige model ved Bucharest Summit – den rumænske branche mest prestigiøse prisuddeling.
Dylan begyndte som camboy, da han var 18 og stadig gik i gymnasiet. Han stod i sit fitnesscenter, da en ven spurgte, om det var noget, han kunne tænke sig at prøve. Fristet af store penge og eventyr tog han forbi Anas studie næste dag.
Han anede ikke, hvad han skulle lave foran kameraet, og han brugte Google Translate for at kommunikere med sine klienter, men han tjente alligvel 300 kroner på sin første dag. Nu tre år efter kan han tjene op til 70.000 på en enkelt arbejdsdag.
Dylan får selv 75 procent af de penge, han tjener, resten går til Anas studie. Han arbejder seks-syv timer om dagen, og det meste af tiden skal han danse, flexe muskler og onanere, nogle gange klædt ud som gladiator, gorilla eller superman. Gennem sit hårde arbejde har Dylan opbygget en loyal skare af kunder – eller ”fans” som han kalder dem – som sidder og venter på ham online hver dag.
”De fleste af dem er rige, gifte mænd, som udlever deres homoseksuelle fantasier,” siger Dylan. ”De besøger mig i stedet for at være utro overfor deres koner.”
Dylan er ikke bøsse, men hans fans er ligeglade. ”Jeg er her for at drømme,” har en af kunderne sagt til Ana. ”Virkeligheden er ikke så relevant.”
Dylan mener, at hans succes skyldes, at han elsker sit job, og at han ikke kun gør det for pengenes skyld. Han opfordrer sine kollegaer til at blive venner med deres fans og snakke med dem, som om de var ude og få en øl med en god ven. ”Jeg siger altid til de andre, at de ikke skal se på deres fans som omvandrende bundter af penge, for det er de ikke,” siger han. ”De er almindelige mennesker.”
