Vi gav Vellness Plader et engangskamera og fik en masse sommerbilleder tilbage, hvor de har det Nørrebroagtigt

I serien ‘Shows, Selfies, Summer’ i VICE Magazine – Music Issue 2017 bragte vi et udvalg af billeder, som vi fik tilbage, da vi gav en masse musikere nogle engangskameraer og bad dem om at dokumentere deres liv. Nu publicerer vi dem alle sammen her.

Da vi skulle uddele engangskameraer til 11 danske kunstnere, var vi ikke et sekund i tvivl om, at der skulle tyres et ind i det kunsteriske neksus, der er det pan-danske musikkollektiv Vellness Plader. Kollektivet opstod i efteråret 2015, da Odense-pladeselskabet Under Livet gik sammen med bureauet Gylden Booking fra Kolding, og det omfatter i dag Animmac, Anders Boserup, Jom Tones, Sjæl I Flammer, Franske Piger, Kvindekamp, Hong Kong og Ecstasy in Order. En smuk, broget skare, som har rødder i Kolding, Odense, Svendborg og København.

Videos by VICE

“Vi er vel nogle-og-20. Det er ikke fordi, vi holder mandtal på den måde,” siger Jens Rubin fra et af kollektivets bands, Sjæl I Flammer. “Det er meget flyvende. Det er ikke sådan, at man er med, ellers så er man ikke med. Ikke for at lyde for hippie-agtig – sådan er det ikke – men det er for dem, der er aktive og har lyst.”

Den samme happy-go-lucky energi kan mærkes på Vellness’ engangskameraserie, hvor vi blandt andet kommer med drengene i øveren og på sensommerturné til Aarhus. Og rundt om deres stam-hangout, Fætter Fætter toast bar på Nørrebro. Scroll videre for at se billederne fra Vellness Pladers engangskamera og læse, hvad kollektivets “talsmand” Jens Rubin havde at sige, da vi ringede ham op til en opsamlende snak om fotokunsten og Vellness-livet:

Noisey: Hey Jens. Hvordan ville du beskrive Vellness Plader for folk, der ikke ved, hvad I er?
Jens Rubin: Vi er en stor gruppe venner, der laver musik sammen på kryds og tværs, arbejder sammen og bruger hinanden som sparringspartnere og legekammerater. Vores operation er jo ikke så stor – vi kan bare godt lide at lave musik. Og så handler det jo bare om at få skudt så mange gode ting ud som muligt og dygtiggøre hinanden.

Har I nogle overordnede musikalske guidelines?
Der har aldrig været nogle dogmer omkring, hvordan det skal lyde. Der er ikke nogle regler, og jeg tror, at det er det, mange af os godt kan lide ved at arbejde sådan her. Du kommer uden om de store labels, og der er ikke nogen, der kommer og fortæller dig, hvordan det skal lyde eller hvornår, vi skal udgive det. Vi er totalt frie i vores skabelsesproces, og der er plads til det hele.

Er der ulemper ved ikke at have større labels i ryggen?
Det er ikke fordi, alle er independent – der er nogle af vores bands, der har managers. Men nu står jeg for mange af de mere administrative ting, og der kan jeg godt mærke, at man alligevel skal stå for det hele selv. Nogle gange er man nødt til at holde tungen i munden, fordi man skal jonglere sit eget presse og så videre samtidig med at lave plade. I stedet for bare at kunne fordybe sig i den kreative proces. Vi tjener jo også lidt penge på det, men jeg tror, at man kan tage mere for det, man laver, hvis man er signet. Uden at jeg egentlig ved så meget om det selv. Alle bands i Vellness har været ret heldige med, at folk har taget kontakt til os i forhold til at spille forskellige steder og lave ting.

Hvad har I gang i for tiden?
Vi fik tildelt 25.000 kroner af Roskilde Festival-fonden, så vi skal sætte et nyt mixtape sammen her i marts på lp, vores første eget tryk. Og så har vi nogle videoer på vej.

Svedigt. Hvad sker der her på billederne?
Vi havde en turné med Anders Boserups band til Aarhus, hvor nogle af billederne er fra. Vi spillede også sammen på Bremen Teatret. Så er der nogle billeder fra nogle sommerøvere i vores øvelokale. Noget fra Fætter Fætter på Griffenfeldsgade, sådan en toast-bar, der er vores stamsted. Det er alt muligt tilfældigt. Jeg har bare haft det med, mens vi har gjort vores ting. Det er meget Nørrebro-agtigt, fordi det er der, vi har vores øvelokale.

Havde I nogle overordnede kunstneriske bagtanker med jeres fotokunst her?
Det tror jeg ikke, der er nogen, der har tænkt så meget over. Det har bare været, når jeg lige har husket, at vi havde kameraet.

Klart. Tak for snakken, Jens.