For det meste er det en lidt blandet fornøjelse at høre: “Nu spiller vi et nyt nummer,” til en koncert. Folk har efterhånden en forventning om at blive maksimalt underholdt med minimal indsats hele tiden, hvilket nærmest gør det umuligt for en musiker at spille et nummer, publikum ikke kender tekst og melodi på, uden at der opstår en uro, hvor nogle folk instagrammer, nogle går i baren, og rigtig mange starter ligegyldige samtaler om deres kedelige job lige op i hovedet på dig, så du umuligt kan høre, hvad dit yndlings-indieband prøver at spille.
Men selv i en verden, hvor “SPIL NOGET VI KENDER” er blevet mere en livsfilosofi end et latterligt tilråb, findes der stadig bands, der kan overvinde over folks koncentrationsbesvær ved at være latterligt funky. Jungle er et af de bands.
Videos by VICE
London-gruppen består af barndomsvennerne Josh Lloyd-Watson og Tom McFarland. I 2014 udgav de deres selvbetitlede debutalbum, der fik hele verden til at gå amok over deres ubesværede neo-soul. For at skabe den rigtige liveoplevelse samlede de et band af yderligere fem venner, hvilket har givet dem et omdømme som noget, man bør se, hvis man har muligheden.
Nåh ja, de har også lavet flere overlegne musikvideoer. Og haft en ikonisk sang på FIFA 15-soundtracket. Med andre ord har gruppen brugt nogle år på at vinde i livet.
Undervejs har de også fundet tid til at have en ny plade på vej, som du allerede nu kan høre to singler fra. Med andre ord var der store chancer for “vi spiller lige en nye sang”-øjeblikke, da gruppen gik på scenen under Musik i Lejet 2018.
Mellem to korsangerinder, en percussionist, en trommeslager og en bassist, spillede, falsetsang og dansede Josh og Tom rundt, og udmærkede sig som de to mest akavet sexede og hipsterstilede briter i vores generation. De spillede de gamle sange, de spillede en af de nye singler (mit hjerte græder desværre stadig over manglen på “House in LA“), og så spillede de en masse musik, der endnu ikke er udgivet – fra en plade, der lyder til at blive mere alsidig, men lige så vanedannende som den sidste. Og på forunderlig vis forsvandt folk ikke ind i deres egen lille verden af likes og smalltalk undervejs. Der blev danset med armene over hovedet og ude af takt, der blev danset sexet og stilrent, der blev danset på skuldre, og der blev danset helt i udkanten af pladsen. Der blev røget, skålet, kysset, gramset og kylet med fadøl, på en scene med solnedgang over Kattegat i baggrunden. Lang historie herrekort: Det var smukt.
Missede du det? Eller vil du bare gerne opleve det igen? Ingen grund til bekymring, Jungle kommer og spiller til Noisey Festival til november i TAP1. Køb din billet her, og scroll videre for at læse, hvad Jungle havde at sige, da vi mødte dem før koncerten til en tur på stranden og en snak om om deres nye musik, smukke danskere og at vinde hårde typers hjerter gennem FIFA.
Noisey: Hej Josh og Tom, hvor lang tid har i været på turné efterhånden?
Josh Lloyd-Watson: Fem år.
Tom McFarland: Det slutter egentlig aldrig. Man vil altid gerne spille koncerter, så når der opstår muligheder, griber man dem, fordi det er ens passion.
J: Den her weekend bliver rimelig hård, fordi programmet er tæt. Jeg venter stadig på, at det bliver glamourøst.
T: Vi bor på et hostel, hvor man selv skal putte sengetøj på. Vi er færdige klokken 11 i aften og så skal vi videre klokken 4 i nat. Lige nu er alt mit blod faktisk bare erstattet med kaffe.
Men hvornår bliver det så glamourøst?
J: Når du er en soloartist og har solgt millioner af plader. Når du er Drake og har kids over hele verden, der er helt vilde med din musik. Men det er virkelig sjovt. Det er som en familie med os, og det er sådan, vi kan lide det.
T: Da vi var børn, kiggede vi på fyre i bands og tænkte, at vi gerne ville på en tourbus og køre tværs over USA. Nu betyder berømthedskulturen, at folk bare vil være rige, have en Lamborghini, gå på dyre klubber og være kendt på Instagram. Men det er ikke noget at aspirere imod, for hvad opnår du egentlig? Fuck all.
Hvordan sørger man så for ikke at blive skør, når man er på turné hele tiden?
T: Det har vi ikke fundet ud af endnu, tror jeg. Nej, som vi sagde, er det vores familie.
J: Marijuana!
T: Ja, cannabis hjælper.
Hvad er det første, I tænker på, når I tænker på Danmark?
T: Vi har det altid fedt her, men jeg tænker især på de smukke folk. Kvinder og mænd. Og det, vi ikke forstår, som med-nordeuropæere, er, hvordan I bliver solbrændt så meget hurtigere end os? Vejret må være cirka det samme, jeres vintre er måske endda mere lortede end vores, så hvordan fanden…
J: Jeg tænker, at folk må løbe ud i solen, så snart den er der.
Ja, så snart temperaturen bliver over 20 grader, er det nærmest en helligdag her.
J: Wow, jeg troede lige, du sagde: “Når man ser en pige, der er over 20 grader hot.” Det er sådan, man burde måle lækkerhed.
T: Jeg så en fyr tidligere, der var i hvert fald 50 grader hot.
J: Alle er så smukke. I hele Skandinavien faktisk.
Hvad med jeres hjemland?
J: Vi er fucking grimme, er vi ikke? Ignorante, grimme, sarkastiske…
Well played. Jeres liveshows er meget dynamiske – hvordan kan det være, at showet ikke bare er det samme efter fem års turnéaktivitet?
J: Fordi alle spiller forskelligt. Afhængigt af adrenalinen kan det være, at jeg spiller hurtigere, og groovet bliver lidt vildere. Hvis jeg har røget en joint den dag, eller alle ryger, bliver det mere… Det afhænger af folks humør og tilgang på dagen.
T: Den eneste konstant er forandring. Intet er perfekt.
J: Koncerter er en god måde at lære at slippe kontrollen. I starten ville vi gerne have det til at lyde præcis som pladen, men vi lærte at slippe det fri. Men det bliver interessant nu, for nu spiller vi ting, der ikke er udgivet. Så folk hører liveversionerne først, og så skal de bagefter vænne sig til, at det ikke lyder sådan på pladen.
Hvad er anderledes med de nye sange? Især “House in LA” virker som en ny retning for jer.
J: Hvor den første plade var os, der spillede GTA i vores soveværelse og forestillede os, hvordan der var i resten af verden, har vi været så heldige at kunne turnere rundt i hele verden nu, møde folk og have oplevelser, der har været med til at forme pladen. Og albummet er derfor meget mere selvbiografisk af den grund. Den handler meget mere om, du kan ikke forandre mig, for jeg er allerede i gang med en forandring, og jeg tror, at folk vil kunne relatere mere til det af den grund. Alt på den her plade handler om fucking følelser.
Mange danskere, jeg har snakket med, kender “Busy Earnin’” fra FIFA. Er der mange, der siger det?
T: Helt klart. Og vi elsker det lort, for vi spiller FIFA hele tiden. Det er ret fucking fedt, er det ikke?
J: Det, der også er fantastisk ved det, er, at der for eksempel kom fem kæmpe sydamerikanske gangstertyper på forreste række – folk, der ikke normalt kommer til vores shows – og de så ud til at have the time of their lives.
T: Da jeg gik ud for at ryge en smøg efter showet, var de der alle sammen, og sagde: “Vi er begyndt at elske jeres sang gennem FIFA, men nu elsker vi det hele.” Han sagde også, at vi skulle sige til, hvis vi havde brug for noget security. Men det er fantastisk, at FIFA kan hjælpe vores musik med at transcendere lande og kulturer.
Vi tager lige et par sidste hurtige spørgsmål. Hvis I skulle spille til jordens undergang, som bandet på Titanic, der spiller, mens båden synker, hvad skulle den apokalyptiske begivenhed så være?
T: Jeg ville gerne spille et show på den meteor, der rammer jorden.
J: Okay, nu skal jeg se…
T: Lad være med at gøre det for mørkt, mand.
J: Der er nogle mørke ting inde i mit hoved lige nu. Noget af det er så mørkt! Hvad hedder den der kæmpe vulkan, der gik i udbrud i Romerriget? Vesuvius? Jeg vil bare bades i lava og så prøve at løbe fra det med min bas på nakken.
Gode svar. Sidste spørgsmål: Hvis jeres musik var et rusmiddel, hvad ville det så være?
T: Det må være weed.
J: Vores næste plade er måske lidt mere svampet og LSD-agtig.
T: Sandt.
J: Så bare fucking laced marijuana. Sprayed skunk.
Lyder nice.
J: Cool, vil du købe noget?
Haha, tak for snakken, gutter.
OPDATERING: Grundet uforudsete årsager bliver Noisey Festival i TAP1 den 2. og 3. november desværre ikke gennemført i 2018, og billetter refunderes via Billetlugen.
