Vi prøvede nogle af de tømmermændskure, vi har skrevet om

Her på MUNCHIES kan vi godt lide at få os en lille én. Og en gang imellem bliver en lille én til en stor én, der resulterer i tømmermænd dagen efter. Vi skriver ofte om tømmermændskure fra hele verden, men vores foretrukne våben dagen derpå er som regel bare fedtede sandwiches. Så i journalistikkens navn besluttede vores hold i USA for selv at afprøve nogle af de kure, vi har skrevet om, for at slå fast hvilken kur der er den bedste.

Hilary Pollack, assisterende redaktør Jeg fik til opgave at afprøve Fergus Hendersons kur mod tømmermænd, en højt mistænkelig “cocktail” kaldet Dr. Henderson. Den består udelukkende af Fernet Branca, creme de menthe og is, og det lyder som en let måde at give sig selv kvalme på, når man i forvejen er en smule elendig. Men Henderson er kok, og han er brite, så jeg stolte på, at han har styr på, hvordan man håndterer tømmermænd. Og så er jeg også en af den slags irriterende mennesker, der allerede drikker Fernet regelmæssigt, så jeg havde allerede en flaske stående plus en halv flaske creme de menthe, der havde gemt sig under mit skrivebord siden dengang, hvor jeg gik igennem en mindre Grasshopper-fase. Kort fortalt: Dr. Henderson smager dårligt men virker chokerende godt. Jeg havde drukket et sted mellem seks og 12 Palomaer på halvtom mave aftenen forinden, men efter en enkelt Dr. Henderson følte jeg mig 100 procent funktionel. Kan varmt anbefales. Skål!

Javier Cabral, West Coast-korrespondent Skal jeg være helt ærlig, synes jeg, at det at have tømmermænd gør en ydmyg. Der findes ikke mange andre tidspunkter, man som Generation Y’er fra Vesten oplever en ret som haejangguk — en tyk koreansk oksekødssuppe fyldt med grøntsager — som værende en øjenåbnende oplevelse. Jeg har altid troet på, at kødsupper rent faktisk har styrkende egenskaber, og den her er ingen undtagelse. Klokken otte en lørdag morgen kørte jeg mod min lokale haejangguk-specialist med en dundrende hovedpine og drageånde og bad om en skål. Jeg forventede, at suppen ville smage af varmt vand kogt op med et stykke rustent metal, men det, jeg fik serveret, var en meget underspillet øksekødsuppe. Kombineret med kimchi og andre fermenterede ting serveret i banchan-skåle viste suppen sig at være en ekstremt nærende og tilfredstillende morgenmad. Da jeg vågnede op efter en efterfølgende lur, følte jeg mig så god som ny og klar til at drikke mig ned igen.

Matthew Zuras, senior redaktør Jeg har egentlig aldrigt troet på ideen om en “kur” mod tømmermænd. Jeg går altid ud fra, at de skader, jeg har forvoldt mine organer natten forinden, højst kan lindres, ikke kureres. Jeg er trods alt den eneste, jeg kan bebrejde for mine udskejelser, og det virker som en passende straf, at jeg har det elendigt dagen efter. (En følelse der kun blive værre i takt med, at jeg bliver ældre.) Men jeg følte mig alligevel tvunget til at fylde min krop med dårlig brændevin og for lidt vand for at afprøve et middel, jeg selv har skrevet om: Kishkiyya, den 1000-år gamle irakiske tømmermændskur nedfældet af en kok og læge fra kaliffens hof i Abbaside-kalifatets storhedstid. Retten er basalt set en stuvning bestående af kød, urter, grøntsager og to andre ingredienser: kishk, en tør masse man laver ved at blande hvede og yoghurt og moskus-rod, som er en urte, der gror i bjergene i Asien. På trods af massive tømmermænd lykkedes det mig at indsamle alle ingredienserne bortset fra den sidstnævnte, og resultatet var faktisk ret godt — den kurerede mig ikke ligefrem for min dårligdom, men den var trøstende som et varmt tæppe. Hvem ved? Måske moskud-rod ville have gjort arbejdet helt færdigt.

Sydney Mondry, social media-redaktør Jeg begik den fejl at melde mig frivilligt til at afprøve den mest omfattende tømmermændskur: En clamato med skaldyr og øl fra Campo Baja i Mexico City. Det lyder som en cocktail med bare tre ingredienser, men en clamato indeholder rent faktisk 12, inklusive rejepulver, fiskesauce, og noget der hedder Maggi-saft (det er egentlig bare ren natrium). Opskriften kræver en del planlægning, da dele af cocktailen faktisk skal stå og trække natten over, men — overraskende nok — er det alt besværet værd. Det her er en smagsbombe og efter min mening en forbedring af en Bloody Mary. Super umami, super salt, og ville passe perfekt sammen med chilaquiles. Jeg drak den til en bagel med det hele, og det fungerede også fint.