Vi ringede til Bigman Nkunkununu for at finde ud af, hvad det største navn i dansk kommunalpolitik lytter til

Så er den her endelig: dagen, du har gået og ventet på. Eller som du lige har fundet ud af, at det er, efter du fik stukket en gratis kanelsnegl i hånden og havde et nåh ja-øjeblik på vej på arbejde. Lige meget hvor meget du engagerer dig – eller ikke engagerer dig – i kommunalpolitik, er det blevet valgdag.

Fordi valg og demokrati er grundlæggende usexet, har det betydet, at landet de sidste tre uger har været forurenet med alle tænkelige former for forsøg på at gøre valget sjovt, indbydende og spændende. Nogle lokale politikere, som ham her fra de Radikale, har aktivt forsøgt sig med “sjove” videoer for at nå ud til de unge, mens andre har opnået meme-status på internettet blot ved at udsmykke lygtepæle med deres navne og ansigter. Bigman Nkunkununu, der for første gang stiller op i Vordingborg, er en af de sidstnævnte.

Bigman er kommunalbestyrelseskandidat for Socialdemokratiet i Vordingborg Kommune og står i dag over for en masse siddende, hvide kommunalbestyrere med betydeligt mere kedelige navne. Han er oprindeligt fra Zimbabwe, som han besøger mindst en gang om året, men har boet i Danmark i snart 30 år, er far til fem og gift med en sød dame, der hedder Gunhild.

Siden valgkampens begyndelse er den 61-årige virksomhedskonsulents objektivt set pimpin’ navn gået sin sejrsgang på sociale medier, blandt andet det danske Reddit. Fordi det ikke virkede, som om der var andre, der havde tænkt sig at gøre det, besluttede vi os for at tage fat i manden bag plakaten for at finde ud af, hvad man kan forvente, hvis man stemmer Bigman, og – vigtigst af alt – om hans musiksmag mon levede op til det borgerlige navn, der også sagtens kunne fungere fint som alias for en rapper eller 70’er-pladeboss.

Noisey: Hey Bigman. Hvad kan folk i Vordingborg Kommune forvente at få, hvis de stemmer på dig?
Bigman Nkunkununu: Jeg bor uden for Vordingborg by, i udkantsdanmark. Og vi har ikke nogen, der repræsenterer det område over for byrådet. Nogle gange føler jeg, at vi bliver glemt, når pengene i kommunen skal gives ud. Siden kommunesammenlægningen synes jeg, det er gået ned ad bakke for de her områder – Møn, Præstø og så videre – fordi de har flyttet kommunekontorerne ind til Vordingborg. Så jeg tænkte, at der var behov for, at en af os sad sammen med dem i byrådet og kæmpede for vores område. Lige nu føler jeg, at vi er usynlige for dem. Derudover kan vi få mange folk til at bo her og betale skat, hvis vi investerer i området og gør det attraktivt og børnevenligt.

Okay, så du vil gerne være bindeled mellem kommunen og erhvervslivet. Hvad har du ellers af mærkesager?
Integration. Jeg kan se, at integrationen går den forkerte vej. I Folketinget bruger man masser af tid på små ting inden for social integration. Hvorfor vil man have tørklæde på? Hvorfor spiser man ikke svinekød? Og der tænker jeg, at vi har masser af unge mennesker fra Syrien, Eritrea og så videre, der kommer hertil som 25-30-årige og er dygtige murere og tømrere, mens mange danske unge hellere vil på gymnasiet end erhvervsskole.

Klart – relevante mærkesager. Men lad os komme videre til det vigtige: hvad for noget musik hører du? Hvad er top-3 på Bigmans playlist?

Gnags – “Mr. Swing King“

Hvis min datter vil høre ny, ung musik, synes jeg, at det er okay. Men jeg kan godt lide de gamle danske klassikere. Se på Kim Larsen – han er en gammel mand nu. Men hans musik lever endnu! Der er også unge mennesker i dag, der ser Kim Larsen som en helt.

TV-2 – “Lanternen”

Min kone siger, at jeg er tosset nogle gange, men jeg elsker også TV-2. Jeg har virkelig meget TV-2. Mit yndlings TV-2-nummer er den, hvor de synger et eller andet om “…elskeeer diiig..” De er anderledes i melodi og den måde, de spiller på. De er så livlige.

Soul Brothers – “Amanikiniki”

Jeg hører meget afrikansk musik: musik fra Zimbabwe, sydafrikansk musik og sådan noget. Soul Brothers er fra Sydafrika og har mange album. Hvis jeg skulle vælge et, skulle det være Amanikiniki. Hele albummet er godt. Jeg kører hjemmefra ved en syvtiden om morgenen, fordi jeg skal aflevere barn. Når klokken er hel, hører jeg Radioavis, og når den er færdig, trykker jeg bare på musikken. Jeg har det på mp3, og det er det, jeg sætter på og kører til hver dag. De synger på ndebele, der stammer fra zulu. Afrikansk musik er ikke bare musik – det giver noget opløftende. Det giver et eller andet særligt i kroppen, når man lytter til, hvad de siger. Ægteskab, børn, den politiske situation…De synger om det daglige liv.

Fedt. Tak, Bigman.