Egentlig er deres sag nobel. Men grundet lettere kuriøse metoder har verdens største dyrevelfærdsorganisation, Peta, på det seneste været skydeskive for en del kritik på sociale medier.
I sidste måned skrev britiske The Daily Telegraph, at Peta har forsøgt at få en lille engelsk landsby med navnet ’Wool’ til at skifte navn til ’Vegan Wool’. Hver af de 2.000 hustande i byen ville endda få et vegansk uldtæppe af Peta som belønning. “Åndssvagt” lød det fra internettet og indbyggerne.
Videos by VICE
Nu er organisationen igen endt i tumult, da de i sidste uge ’vovede sig ind i løvens hule’.
Peta gjorde sig bemærket på Twitter, da de offentliggjorde et diagram over udtryk, de anser som nedsættende over for dyr, men som amerikanerne bruger i deres hverdagstale. Og så gav organisationen forslag til alternative udtryk.
De skrev eksempelvis, at ’tage tyren ved hornene’ bør ændres til ’tage blomsterne ved tornene’.
For når du bruger sådanne udtryk, er du med til at normalisere dyremishandling, mente de.
Efterfølgende skrev Peta et opslag, hvor de sammenlignede udtrykkene med homofobiske og racistiske udtalelser. Det fik traditionen tro utallige vrede internetbrugere til tasterne, og Peta endte som ‘en hund i et spil kegler’.
Men hvad siger danske dyrevelfærdsorganisationer til det hele? Mener de, at vi herhjemme bør ændre velkendte vendinger som at ‘få en tudse i halsen’ eller ‘hyle som en stukken gris’?
For Juh Vinding, direktør i dyrevelfærdsorganisationen Anima, volder sproget ikke bekymring.
“Det er ikke vores sprog, der former, hvordan dyrene har det, men de forhold som vi lader dem leve under,” siger han.
Ifølge Petas diagram bør vi ikke sige ’bringing home the bacon’, som er et amerikansk udtryk for at tjene penge til hjemmet. Derimod bør vi erstatte ‘bacon’ med ‘bagels’ for at være gode mod dyrene.
“Vi spiser ikke bacon, fordi vi bruger negative vendinger om grise,” siger Juh Vinding. “Jeg tror, vi spiser bacon, og derfor bruger vi sådanne udtryk. Kausaliteten er omvendt.”
Dyr fremstilles negativt i vores faste vendinger, fordi vores syn på dyrene er negativt, mener han.
“Hvis folk har et billede af grise, hvor dyrene er beskidte og lever i deres egen afføring, så oplever vi dem som sølle, og det afspejler sig i vores sprog. Det øjeblik vi gør op med dyrenes dårlige vilkår, vil sproget ændre sig. Måske vil vi en dag sige ‘bringing home the plantefars’.”
Det danske sprog vækker heller ikke bekymring hos Gitte Buchhave, som er direktør hos den danske afdeling af World Animal Protection.
”Vi mener, at vi altid skal være påpasselige med at ytre os på en måde, som kan opfattes krænkende og respektløst. Det gælder både dyr og mennesker,” siger hun. “Og der er udtryk, som vi ikke bryder os om, som for eksempel ’dit dumme svin’. Men der er mere presserende sager om dyrevelfærd end spørgsmålet om passende sprog.”
Ifølge presseansvarlig hos Dyrenes Beskyttelse, Claus Nielsen, er danskerne ”kloge nok til at skelne mellem sproglige udtryk og reel dyrevelfærd”, så han finder ikke de gamle vendinger bekymrende.
Frem for at ændre danskernes hverdagssprog bør man hellere overveje måden, som man taler om dyr på i landbrugsindustrien, mener Claus Nielsen. For her bruges ord og udtryk, der har større konsekvenser for dyrevelfærden, lyder det.
”Alene det, at man internt i landbruget bruger udtryk som ’at producere’ dyr og taler om ’effektivisering’ og ’produktionsenheder’, når det kommer til levende væsner, er bekymrende. Det er et industrielt sprog, som man trækker ned over dyrene. Åbner man i dag en landbrugsavis, skulle man næsten tro, at de skrev om køleskabe eller fjernsyn.”
Selvom Claus Nielsen finder det bekymrende, vurderer han dog, at der er vigtigere ting at tage fat på: ”Dyr skal behandles med respekt, men det er ikke i sproget, vi skal tage kampen. Der er meget større udfordringer i forhold til dyrevelfærd.”
Siden Peta offentliggjorde deres diagram, har internetbrugere lavet diverse parodier over det til manges menneskers likes og morskab. Men herhjemme byder dyreaktivist Casper Hilt initiativet velkommen.
“Jeg er glad for, at Peta sætter fokus på problemet. Ikke at jeg regner med, at listen går ind og ændrer vores sprog, men det er ganske relevant at tage op. Ikke blot for at få folk til at tænke over deres sprog, men for at få dem til at tænke over, hvad der ligger bag de her udtryk,” siger han.
Det generer Casper Hilt, når han hører andre mennesker bruge de faste vendinger. Så kan han finde på at rette dem eller spørge ind til, hvorfor de bruger dem.
Udtryk som ‘logik for burhøns’ og ‘ingen ko på isen’ kalder han for “hyggespeciesisme” og sammenligner det med “hyggeracisme”. Begrebet speciesisme bliver af Anima defineret som “de rettigheder mennesket fritager dyrene, udelukkende på grund af at vi tilhører en anden art”.
“Det værste er, når vi bruger dyr som skældsord,” siger Casper Hilt. “Langt de færreste accepterer homofobiske udtryk som ‘bøsserøv’, men vi accepterer i højere grad ‘dumme svin’. Jeg tror da helt klart, at dyrene er ret ligeglade med at blive talt grimt om, men det støtter en holdning til, at dyrene er intet værd. Det synes jeg faktisk er rigtig ulækkert.”
En ændring af det danske sprog kan ikke i sig selv forbedre dyrenes velfærd, men Casper Hilt håber, at det kan få folk til at tænke sig om.
“Hvis jeg synes, det er i orden at bruge udtrykkene i daglig tale, må jeg også synes, det er i orden i handling. Og synes jeg egentlig det?”
