Den seneste tid er Danmark blevet ramt af en række fødevareskandaler. Først var der lusemiddel i en bunke æg fra Belgien og Holland. Derefter var der listeriabakterier i et parti laks, solgt i Dansk Supermarkeds butikker, der efterfølgende kunne relateres til et enkelt dødsfald. Og senest var nogle nordjyske ænder blevet forgiftet med en livsfarlig nervegift lige op til jagtsæsonen. Hverken almindelige forbrugere eller landets jægere kan altså vide sig sikre i denne tid.
Men hvor farlige er vores fødevarer egentlig? Bør vi være bekymrede for frekvensen af de her såkaldte skandaler? Sætter vi i virkeligheden livet på spil, hver gang vi smider en skinkesalat eller en broccoli ned i indkøbskurven, eller er vi bedre sikret mod maveonder end vores oldeforældre?
Videos by VICE
For at finde svaret ringede vi til Professor Hanne Ingmer, der blandt andet forsker i fødevarebårne patogener ved det sundhedsfaglige fakultet på Københavns Universitet.

MUNCHIES: Hej Hanne. Hvorfor bliver vi ved med at opleve de her fødevareskandaler
Hanne Ingmer: Vores produktion af fødevarer er blevet mere intensiv. Der er mange mennesker, der skal brødfødes, og fødevarerne skal gennem mange hænder, før de når ud til forbrugerne. Men overordnet set er den mad, vi spiser, helt ekstremt sikker. Jeg tror ikke, man på noget tidspunkt i historien har kunnet spise så sikker mad, som vi gør i dag.
Så det står ikke værre til i dag end før i tiden?
Nej, det har simpelthen aldrig stået så godt til, som det gør nu. Aldrig. Tidligere var maden ofte fordærvet, hvilket gjorde, at folk spiste svampetoksiner, der gjorde dem syge. Det kunne være egentlige forgiftningstilstande eller kræftsygdomme, der forkortede folks levetid.
I dag har vi ekstremt godt styr på fødevarernes holdbarhed. Det betyder, at vi ikke oplever, at der opstår svampegifte på fødevarerne, og at vi kan forhindre eksempelvis listeriabakterier, som vi oplevede i laks for nyligt, i at vokse i fødevarer. Så samlet set har der aldrig været så godt styr på sikkerheden, som der er nu.
LÆS MERE: Grumme fortællinger om sure smileys fra en dansk fødevarekontrollant
Virksomhederne sidder med ansvaret for deres fødevareproduktion, og de bliver holdt i ørerne af Fødevarestyrelsen, der tjekker, at produktionen foregår regelmæssigt, og at der ikke er mulighed for, at sygdomsfremkaldende bakterier kan vokse i produktionen.
Når det så alligevel går galt en gang imellem, er det altså ikke selve systemet, den er gal med?
Producenterne har en kæmpe stor interesse i at producere sikre fødevarer. Gør de ikke det, bliver de hængt ud i pressen med det samme, og så er deres eksistensgrundlag væk. Men i dag er det sådan, at rigtigt meget mad kommer fra nogle kilder, hvor der er menneskehænder inde over produktionen, og der kan der selvfølgelig ske fejl. Det er altså menneskelige fejl, der er en trussel, og ikke selve måden systemet er skruet sammen på.
Der er det så Fødevarestyrelsens ansvar at sikre, at producenterne gør det rigtige, og der er blevet skåret rigtig meget ned på ressourcerne til Fødevarestyrelsen over de sidste mange år. Man kunne måske godt ønske sig, at man fra politisk side havde respekt for, at det er vigtigt, at Fødevarestyrelsen kommer ud og kontrollerer en gang i mellem, så virksomhederne ikke lader sig friste til at slække lidt på nogle af deres forhold.

Nytter Fødevarestyrelsens arbejde noget som helst, når de fødevarer, den er gal med, er importeret fra udlandet, som vi for eksempel oplevede med de forgiftede æg fra Holland?
Vi står i hvert fald overfor en udfordring i og med, at vi importerer flere og flere forskelligartede fødevarer. Der skal vi sikre os, at dem, der importerer de her fødevarer, får tjekket op på, at fødevarerne er produceret på en forsvarlig måde. Man bør afsætte ressourcer til at tjekke op på eventuelle problemer i andre lande, så man kan reagere og tage hånd om sådanne problemer, før vi selv ender med at stå med dem.
Er der ikke noget paradoksalt i, at fødevareproduktionen er rykket længere og længere væk, samtidig med at fødevaresikkerheden tilsyneladende er blevet bedre og bedre?
Jo, det er der måske nok. Men jeg tror, at de systemer, vi har opbygget for at øge sikkerheden, har reduceret risikoen for, at der sker menneskelige fejl. Øget pres fra forbrugerne har også resulteret i en stigende erkendelse af, at vi ikke vil have en masse tilsætningsstoffer i vores fødevarer. Vi kunne jo i virkeligheden bare tilsætte en masse konserveringsmidler, for så ville vores fødevarer nærmest kunne holde sig uendeligt. Vi kunne også bare putte det hele på konserves. Det sikreste, man kan spise, er i virkeligheden mad på dåse. Men det ville jo ikke være så spændende, hvis vi kun skulle spise dåsemad.
Nej, det ville være lidt kedeligt.
Ja, men det er altså lykkedes at etablere nogle kontrolsystemer, der tager hensyn til, at vi som forbrugere foretrækker ting, der er lidt mere spændende at spise.
LÆS MERE: Hvor sikkert er det lige at spise rå kylling?
Hvad ser du som den største trussel imod vores fødevaresikkerhed i dag?
Jeg mener, at udover fortsat at have fokus på sikkerhed og hygiejne i vores fødevareproduktion skal vi måske også til at bekymre os lidt for spredning af antibiotika resistensgener via fødevarer. De kan både findes i sygdomsfremkaldende bakterier og i bakterier, der egentlig ikke gør os syge, og det har vi ikke haft så meget fokus på. Vi bør i hvert fald som samfund tage stilling til, hvordan vi har tænkt os at håndtere det.
Vi bør altså i højere grad fokusere på de trusler, der ikke lige umiddelbart gør os syge. Men det er områder, vi ikke ved helt så meget om endnu. Vi ved ikke, om vi har en pool af resistensgener, der allerede findes i vores fødevarer, eller om de kan komme ind i landet via import. Og kan de overføres til vore tarmbakterier? Lige nu ved vi overhovedet ikke, hvor mange der findes, og hvad konsekvensen af deres eventuelle tilstedeværelse vil være.
Skræmmende. Tak for snakken, Hanne.