Vi spurgte en dansk fremtidsforsker, om hvad vi spiser i 2050

Når jeg kigger ud af vinduet, ser jeg hverken flyvende biler eller jetpacks. Fremtidsvisionen fra Tilbage til fremtiden er allerede blevet fortid, og vi må skuffende konstatere, at vi nok aldrig får hoverboards. Til gengæld er filmens Master-cook nærmest allerede en realitet og vi har fået videosamtaler, droner og mobiltelefoner, så langt fra alle forudsigelser om fremtiden er forkerte.

Alligevel er det notorisk svært at spå om fremtiden – og særligt om mad og madlavning – selvom visionære personer har forsøgt med svingende held.

Ingeniøren John Watkins forudså i 1900, at vi i år 2000 kunne købe færdiglavede måltider i specialindrettede butikker, og at vi ville have drivhuse med varmelamper, som erstatning for solen. Og der havde han helt ret. Han forudså til gengæld også, at vi ville spise jordbær så store som æbler, og selvom GMO-teknologien er nået langt, er det måske alligevel at stramme den. Alligevel var hans forudsigelser generelt præcise.

Det samme kan ikke siges om den futuristiske kunstner Jean-Marc Côté, der blandt mange andre vanvittige påfund forestillede sig, at vi i år 2000 ville fange måger ved at gemme os under vandet.

Men hvordan ser verden ud om 35 år? I 1950 foreslog videnskabsredaktør på New York Times, Waldemar Kaempffert, at “kun nogle få fanatikere” vil kaste sig over madlavning i fremtiden. Det har han stadig ikke fået ret, men hvad med i 2050? Vil vi stadig lave mad eller har robotter taget over? Og spiser vi stadig oksekød, eller er vi alle sammen blevet veganere? Vi tog fat i en dansk fremtidsforsker for at høre lidt mere om, hvordan vores madkultur ser ud i 2050.

MÅ JEG BE’ OM EN WHOPPER MED SYNTETISK KØD?

Debatten om fremtidens mad handler ikke kun om afholdenhed og en mere begrænset kost, men lige så meget om hvordan teknologien kan hjælpe os til at omlægge produktionen og forsyne mennesker med de madvarer, vi så gerne vil spise – fordi de smager fandens godt.

Et af de initiativer kommer fra professor Mark Post fra Maastricht Universitet, som arbejder på at fremstille syntetisk kød. Hans hold påstår at være tæt på et færdigt produkt, der på alle måder efterligner kød, og det er realistisk, at man indenfor en overskuelig fremtid kan få laboratoriekød på sin McDonald’s-burger.

Fremtidsforsker Birte Linddal, som blandt andet specialiserer sig i madkultur, fortæller, at det ikke kun er syntetisk kød, der arbejdes på. Forskere fra Silicon Valley er også ved at danne æg ved hjælp af modificeret plantemateriale eller ved at parre forskellige molekyler.

“Man skal bruge en høne til at lave det første æg, men så kan man ud fra det materiale bygge videre, og det er det samme med muskelfibre,” siger Birte. “Det er et meget realistisk scenarie, at vi i fremtiden ved hjælp af teknologien kan producere den samme mængde kød og æg som i dag, men ved at bruge meget færre dyr og meget mindre plads. Man formår simpelthen at efterligne naturen.”

Forskerne arbejder også på at kortlægge uudnyttet potentiale i ukendte planter og dermed forhøje den andel af jordens planter, vi spiser. I dag er det kun 10% af de arter, vi kender, som vi bruger i madlavning. Selvom forskningen måske kan kaste noget godt af sig, sætter Birte mere sin lid til menneskets akkumulerede erfaring.

“Jeg tror, der har været en relativ deduktion gennem årtusinder hos os mennesker, hvor vi har fundet ud af, hvad der er godt at spise, og hvad der ikke er.”

Til gengæld tror Birte, at teknologien kan hjælpe os til at udnytte de sorter, vi kender, endnu bedre.

“Der er måske nogle ting, vi har glemt at spise. Så ud fra det materiale vi har, vil jeg tro, at der i fremtiden vil være mange flere forskellige varianter. Ikke helt nye frugter, som vi aldrig har set før, men mange flere forskellige slags eller krydsninger mellem grøntsager, vi kender. Her er ikke nødvendigvis tale om genmodificering, men traditionelt avlsarbejde.”

MIN KONDITOR-ROBOT ER BEDRE END DIN!

En typisk sci-fi ide handler om en pille med et helt måltids næring. Det, tror vores fremtidsforsker, dog ikke bliver udbredt.

“Vi har allerede viden om, hvordan vi presser næring nok til, at man kan leve af det ind i en pille, men det har folk ikke lyst til. Mennesker lever for at spise. Det er dagens højdepunkt. Mad er meget mere end energi. Man kunne sagtens holde folk gående på piller, men der er mange, som synes, at så ville livet ikke være værd at leve.”

Waldemar Kaempfferts spådom om, at kun fanatikere vil lave mad i fremtiden, kommer nok aldrig til at gå i opfyldelse, men vi kommer sandsynligvis til at lave mindre mad i 2050.

“Det er ikke fordi, man i dag ikke har tid til at lave mad, men man prioriterer noget andet. Det kan være at tage ud at træne, sidde på Facebook eller se TV. Folk vil hellere se Den Store Bagedyst end selv at bage en kage. Derfor er det nok rigtigt, at i fremtiden vil folk komme til at lave endnu mindre mad selv, og så kommer man til at gå mere på restaurant og spise mere på folkekøkkener.”

Den udvikling er tæt forbundet med den teknologiske udvikling, hvor robotter bliver mere og mere avancerede, siger Birte. Hvis en robot allerede for mange år siden kunne slå en stormester i skak, er det ikke urealistisk, at en maskine en dag kan vinde Den Store Bagedyst – eller få en michelinstjerne. At madlavningen fuldstændig forsvinder, og en robot laver alting for os, tror hun dog ikke helt på.

“Jeg tror, vi får mange flere robotter, både i det private og specielt i industrien. Robotteknologien udvikler sig helt vildt. Så inden længe har vi robotter, der kan luge en hel grøntsagsmark, så vi kan holde produktionen biodynamisk eller økologisk, fordi vi ikke behøver bruge sprøjtegifte. Og du har også robotter, som kan finde ud af at plukke, fjerne blade og udskære rabarber.”

DAGENS RET ER KAKERLAK-MOUSSE MED ALGESKUM

Forskning er ikke kun med til at skabe nye forudsætninger for produktionen, men kan også vende kostpyramiden på hovedet, som vi har set indenfor det seneste årti. Derved kan videnskaben hjælpe os til at leve sundere, uden at gå på kompromis med velsmag. Til gengæld kommer det ikke til at ske lige med det samme, hvis man spørger Birte.

“Med tiden skal folk nok begynde at spise sundere og spise mere grønt, men i snakken om fremtiden er det vigtigt at forstå, at det tager en generation at ændre en kulturel norm. Der er stadig rigtig mange mennesker, der ikke spiser frugt og grønt hver dag. Hvis videnskaben for eksempel siger, at vi får gigt af at drikke mælk, og at vi ikke må spise sukker, så vil vi også over tid nedsætte vores forbrug. Ligesom vi har set med rygning, som langsomt forsvinder. Der er en tendens til, at folk træffer de valg, der stiller dem bedre. Omvendt ville alle mennesker være stillet bedre ved at løbe en time om dagen, men det gør vi ikke, for det er for besværligt.”

Forskerne, der søger efter nye muligheder i planteriget, har fundet nye superfoods med enorme mængder næring, og de kommer til at fylde på vores tallerken i 2050. De fleste lyder lidt ulækre, som for eksempel kakerlakmælk, men vi kan lige så godt vænne os til at proppe larver, hamp og açaibær i munden, hvis vi skal have næring nok. Eller hvad med alger, som eftersigende indeholder mere protein, jern, kalk, mineraler, fibre, vitaminer og antioxidanter end de frugter og grøntsager, vi kender. Ifølge Birte går der nok lidt tid før, der er søplanter i køleskabet hos hr. og fru Jensen.

“Der er altid de 20%, der er klar på alt. De spiser insekter og presser grønne smoothies derhjemme og tager til styrketræning og hænger deres ben op i yogamåtter. Men det er ikke de fleste. De fleste holder fast i det, de kender. Kommer vi til at spise insekter? Det kan godt være vores børnebørn gør, men du får ikke en gennemsnitsdansker til at skifte svin ud med græshopper.”

MENNESKEKØD?

Vores rovdrift på naturen har skabt sår, der er svære at hele. Selv om vi køber fairtradechokolade og skifter kebabben ud med en falafel, ser det ikke godt ud for klodens fremtid. Mange borgere i den rigeste del af verden er mest nervøs for, om de stadig kan få deres perfekt stegte spejlæg med sprød bacon i 2050, og det ser heldigvis sådan ud.

Der er dog også en irrationel frygt, jeg bliver nødt til at vende med Birte, når nu jeg har fat i en fremtidsekspert. Man har hørt om, at fattige folk i slumkvarterer i den tredje verden er blevet slået ihjel, for at skruppelløse bagmænd kan høste deres organer og sælge dem på det sorte marked. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det samme på et tidspunkt vil ske for at skaffe kød – eller om det måske allerede sker. Hvor meget kontrol er der lige med det kød, der er i konservesdåser? Jeg spørger Birte, om hun synes det er sandsynligt at mennesker bliver parteret og ender i vores køledisk, men den tanke afviser hun blankt.

“Altså hvis vi bliver 50 milliarder mennesker, er der slet ikke ressourcer nok – men folk vil slå hinanden ihjel inden da i kampen om land og i kampen om ressourcer.”

Så kan jeg sove roligt.