Vi spurgte en ekspert, hvordan man slipper afsted med at svindle for 745 milliarder kroner

Nøjagtig hvor stort et pengebeløb, Danske Bank har hvidvasket, vides ikke med sikkerhed, men meget tyder på, at det sagtens kan snige sig op over 745 milliarder (ja, syvhundredefemogfyrre MILLIARDER, ikke millioner) danske kroner.

Hvidvaskningen har ifølge Berlingske, der har dækket sagen nøje de seneste år, fundet sted i Danske Banks filial i Estland mellem 2007 og 2015. Her har hyggelige typer som smuglere af ulovlige våben fra Nordkorea, Putins fætter og diktaturet i Aserbajdsjan (og mange andre) angiveligt brugt banken til at hvidvaske de svimlende milliardbeløb.

Videos by VICE

Hvis du nu sidder og undrer dig over, at svindelstregerne kan have stået på i så mange år uden at blive stoppet, er du ikke alene. For Danske Bank blev allerede i 2007 kontaktet af den russiske centralbank, der advarede om, at noget var helt galt, ligesom en whistleblower både i 2013 og 2014 forgæves prøvede at råbe bankens ledelse op. Og det er blot to af de de adskillige faresignaler, der burde have fået Danske Banks ledelse til at reagere længe før, det gjorde.

I sidste uge offentliggjorde banken så deres interne undersøgelse, der afviste, at bestyrelsesformand Ole Andersen og administrerende direktør Thomas Borgen skulle have slækket på deres juridiske ansvar. Alligevel valgte Borgen at gå af som direktør, hvilket banken kvitterede på ved at sende ham afsted med et gyldent håndtryk på minimum 13.7 millioner kroner, som han kan hygge sig med, indtil han finder noget andet at lave.

Men hvad er der helt præcist sket? Og hvordan svindler man lige for så mange milliarder? Vi har spurgt Linda Nielsen, der er professor ved Københavns Universitet og ekspert i jura med speciale i finansret.

VICE: Hej Linda. Hvad er det, der er sket?
Linda Nielsen:
Det er en filial af Danske Bank i Estland, der virkelig har lavet hvidvask i lange baner. Vi snakker svimlende høje milliardbeløb, der har været igennem banken siden 2007. Og grunden til, at man nu går efter Thomas Borgen og Danske Bank i København, er, at de ejer filialen i Estland, og at det er deres ansvar, at den slags ting ikke sker. Men de har ikke opfyldt deres ledelsesansvar, fordi de hverken har ført den kontrol, de burde, eller reageret på de mange faresignaler.

Men hvordan har det helt teknisk foregået?
Når forbrydere har tjent sorte penge, vil de gerne vaske dem hvide. Derfor sætter man typisk pengene ind på en bankkonto – måske flere konti – og flytter rundt på dem, så folk udefra ikke forstår, hvad der foregår. Derefter kan man bruge dem uden at blive opdaget.

For at forhindre det er det internationale samfund med Danmark, EU og USA gået sammen om nogle regler, der blandt andet forpligter bankerne til at kende deres kunder, så de kan sikre sig, at de eksempelvis ikke er ved at tage imod en masse penge fra lyssky russiske oligarker.

De skal altså føre en masse kontrol af kunderne, hvilket er både kompliceret og dyrt. Bankerne skal tilmed selv stå for det og betale det af egen lomme. Så bankerne har udvist en vis modstand fra start. De er jo vant til at koncentrere sig om at tjene penge, og pludselig skal de igennem en masse besvær, alene fordi samfundet vil have det.

Og Danske Bank har ikke ført den nødvendige kontrol – hverken af kunderne i estiske filial eller af selve filialen. Finanstilsynet har allerede været efter dem, og nu er bagmandspolitiet ved at se, om der er strafferetslige forhold at dykke ned i. Så det er en grim sag for Danske Bank.

Kan vi ikke bare være ligeglade? Det foregik jo i Estland…
Nej. Dem, der har ansvaret, er jo Danske Bank i København. De skal have styr på tropperne. Filialen i Estland er et datterselskab, og det skal banken i Danmark tage ansvar for – nøjagtig som forældre skal tage ansvar for deres børn.

Men det lader til, at ledelsen slipper ret billigt. Direktøren er i hvert fald lige blevet belønnet med 13,7 millioner for at gå af. Kan du forklare det?
Topchefer på det niveau får en stor løn, men de ved også fra start, at de formentlig ikke kommer til at blive i stillingen i mange år. Det er et hårdt job, og der kan nemt ske noget. Og fordi den type job ikke hænger på træerne, laver man tit en aftale fra start, der gør, de har krav på et gyldent håndtryk – altså et stort beløb – når de fratræder stillingen. Det står i kontrakten.

I forbindelse med med den her sag diskuterer man så, om det også bør gælde i situationer som Thomas Borgens, hvor han går af, fordi ikke har opfyldt sine forpligtelser. Men han er jo ikke blevet fyret – han har selv sagt op, så kontrakten gælder.

På de billeder, hvor Thomas Borgen går af, ser han ret ubekymret ud. Hvad kan man lægge i det?
På det tidspunkt har en advokatundersøgelse netop vurderet, at han ikke kan stilles til juridisk til ansvar for det, der er sket. Så han er formentlig lettet. Men nu går bagmandspolitiet også i gang med deres undersøgelse, og man ved jo ikke, hvad de når frem til.

Hvordan slipper man afsted med hvidvask af den her kaliber?
Det gør man heller ikke. I hvert fald ikke herhjemme. Danske Bank i København kunne aldrig slippe afsted med sådan et nummer. Men Estland ligger tæt på Rusland og er vant til nogle andre metoder, som vil blive gennemskuet i en dansk bank. Deres held har været, at der gik alt for lang tid, før man reagerede.

Hvordan skulle jeg bære mig ad, hvis jeg ville gøre dem kunsten efter?
Det, de har lavet i Estland, er meget indviklet. Sådan noget kan os almindelig dødelige slet ikke slippe afsted med.

Skal man være hvid mand i jakkesæt for at slippe afsted med det her?
Ja, det skal man nok i den forstand, at det er en ret snæver profil, der ikke vil virke mistænkelig med det samme. Det vil nok undre en del, hvis der kom en punker med tatoveringer og piercinger ned i banken med beløb i den størrelsesorden. Men det ved jeg i virkeligheden ikke – det er et kvalificeret bud.

Er vi færdige med den her type skandaler nu?
Ingen har lyst til at havne i den situation, Danske Bank er i nu, så man må gå ud fra, at andre banker vil prøve at undgå en lignende klemme. På den anden side var Nordea også i en værre skandale for nogle år siden. Der er en tendens til, at tingene hurtigt går i glemmebogen. Måske man bare må se tiden an.

Hvordan forhindrer man, at den her type kriminalitet finder sted?
Det handler om tonen fra toppen. De øverste ledelseslag skal holde fast i at tage samfundsansvaret alvorligt. Og så skal der afsættes ressourcer nok til at føre ordentlig kontrol. Både fra bankernes og statens side. For det nytter ikke, at Danske Bank sætter 1000 medarbejdere af til at føre kontrol, hvis der kun er ansat 14 mennesker hos bagmandspartiet, der skal tage sig indberetningerne.

Hvem er det, der virkelig bør stå for skud her?
Det er jo faktisk dem fra Estland. Dem glemmer man helt, når det handler om Thomas Borgen.