Det kan efterhånden ikke overraske nogen, at videoer af henrettelser og tortur er noget, der eksisterer på internettet. Fra at være noget, der kun fandtes i mørke afkroge for nogle år siden, er de begyndt at gå viralt – nærmest på samme måde som den der totalt rørende video af løven Kristian, der virkelig har savnet sin tidligere ejer.
Og i den her uge nåede klippet, der angiveligt viser drabene på en dansk og en norsk kvinde, der blev slået ihjel i Marokko i december, ud til flere danske folkeskoler. Og mens det er ret let at forstå, hvad der får folk til at se og dele videoer af nuttede dyr eller perfekt Nutella-glasur, kan det være svært at sætte sig ind i, hvad der får helt almindelige mennesker til at gøre det samme, når det kommer til rigtige drabsvideoer af rigtige mennesker.
Videos by VICE
“Der er to ting i det,” siger Eivind Harbeck Johansen, der er klinisk psykolog hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen i København. “Vi får et kick ud af forholde os til noget, der opleves spændende eller farligt, men som stadig er inden for vores egen kontrol,” fortæller han og forklarer, at det kan sammenlignes med at springe i faldskærm. “Man oplever en form for glædes-rush, der kan være svært at sætte sig ind.”
Men det er ikke den eneste grund, for faktisk er der også et biologisk aspekt, der kan spille ind. “Der er en lidt morbid mekanisme i det her, som handler om overlevelse. Vi forsøger at forstå, hvad der er foregået i en given situation, så vi selv kan undgå at ende i noget lignende,” siger han og uddyber: “Ligesom hvis der sker et trafik uheld eller en ulykke, som togulykken på Storebæltsbroen. Grunden til, at mange stopper op og kigger, er simpelthen, at hjernen vil forsøge at afhjælpe, at vi selv havner der.”
Godt så. Vi vil enten sikre vores egen overlevelse eller få et adrenalinkick. Men har det ikke værre konsekvenser at se mennesker blive dræbt, end det har at køre vildt på snowboard?
“Der er igen flere typiske reaktioner,” siger Eivind Harbeck Johansen. “For nogle sidder billederne fast, og de kan komme til at genopleve filmen for deres indre – som en mild version af posttraumatisk stress. Andre, især dem, der ser meget af den slags, vil opleve det modsatte – de bliver følelseskolde,” siger han og uddyber: “På længere sigt kan det have den effekt, at folk bliver mere bange for verden, end der er grund til. Man kan begynde at frygte terrorhandlinger og blive angst for at rejse i bestemte dele af verden, ligesom der kan opstå mistillid og angst forbundet med bestemte etniciteter eller religiøse grupper. Og det er trist.”
“Desuden er der en meget udbredt misforståelse om, at folk, der ser de her videoer, kan blive påvirket til selv at blive voldelige. Og det passer ikke. Det er grundigt undersøgt, og der er ingen beviselig sammenhænge – med mindre man tilhører en meget lille gruppe af folk, der i forvejen har tendenserne i sig.”
For at prøve at finde ud af, hvad folk selv tænker om at se drabsvideoer, har vi spurgt fire unge danskere, hvorfor de ser den slags, og hvad de får ud af det.
Molte Neerskov, 19 år, går i 2.g på Niels Brock
VICE: Hej Molte. Har du set nogle af de her voldelige videoer, der bliver delt på nettet?
Molte: Ja, jeg har set en del. Blandt andet den video fra Marokko, der bliver delt meget nu. Og en video af en mand, som bliver henrettet ved at blive kørt over af en tank.
Har du selv opsøgt videoerne, eller har du set dem ved en fejl?
Forleden sad jeg i skolen med nogle venner, og vi gik ind på en hjemmeside, hvor der bliver vist sådan nogle ting, og så blev vi nysgerrige og besluttede at se det. Det er jo også en måde at blive oplyst om, hvad der egentlig sker ude i verden.
Hvad får du ud af at se sådan noget?
Jeg finder ud af, hvor farlig verden faktisk er. Man skal virkelig passe på. Det er ikke så sikkert at rejse, som man tror. Jeg er ikke så bange for, at der sker noget i Danmark, men i Mellemøsten og sådan nogle lande, der skal man altså passe på.
Hvordan påvirker det dig at se den slags videoer?
Jeg tænkte på, at det lige så godt kunnet have været mig. Jeg har også rejst i de dele af verden. Så på den måde blev jeg bange.
Det er jo nogle ret voldsomme videoer med blod og rigtige mennesker. Tænkte du over det, mens du så dem?
Ja, der er jo virkelig meget blod, og det kan man godt få det skidt over. Og jeg blev som sagt bange og fik det ubehageligt. Men det er ikke noget, jeg tænker over bagefter. Det bliver ikke siddende i mig.
Kunne du finde på at se det igen?
Både nej og ja. For man tænker selvfølgelig over, at det er rigtige mennesker, og det ikke er godt, at det bliver delt. Men samtidig giver det sådan en wow-følelse. Det aktiverer noget adrenalin, ligesom når man ser gysere. Så i virkeligheden er svaret nok ja.
Kunne du finde på at dele den type videoer selv?
Nej. I hvert fald ikke over nettet og på sociale medier. Heller ikke i beskeder. Man ved jo også, hvad straframmen er for delinger. Men jeg kunne måske godt finde på at foreslå det til mine venner i skolen, ligesom vi gjorde forleden.
Isabel Nygaard Edwards, 19 år, går i 3.g på Niels Brock
VICE: Hej Isabel. Har du set voldelige videoer på nettet?
Isabel: Ja, jeg kan ikke huske indholdet tydeligt, men jeg tror, der var en video, hvor nogen blev skudt. Og også nogle slåskampe og nogle seksuelle ting.
Så du har faktisk set en del. Hvorfor?
Jeg har aldrig direkte opsøgt det selv. Men nogle gange kommer den slags videoer frem i mit Facebook-feed. Det er ofte sådan nogle, hvor man ikke kan se, hvad de indeholder, før man godkender, at man er over 18. Så man ved godt, at det er noget, der nok burde være censureret, men man bliver alligevel nysgerrig og kommer til at kigge.
Hvad får du ud af det?
Jeg får bare stillet min nysgerrighed. Ikke rigtig andet.
Det er jo rigtige mennesker og rigtigt blod. Hvordan påvirker det dig?
Det påvirker mig ikke mega meget. Det, der påvirker mest, er, at det synd for dem, det handler om, og man jo heller ikke vil bidrage til, at det bliver delt mere.
Kunne du selv finde på at dele det?
Nej. Aldrig.
Snezana Jordanovski, 19 år, arbejder som phoner
VICE: Hej Snezana. Du har set voldeligt indhold på nettet. Hvorfor?
Snezana: Det var slet ikke med min gode vilje. Min ven og jeg sad hjemme hos mig, og så kom vi til at snakke om Marokko-videoen. Han viste mig et screenshot, og jeg blev allerede helt kvalm og sagde udtrykkeligt, at jeg aldrig ville se videoen. Så gik jeg ind ind i et andet rum for at lave noget mad, og pludselig kom lyden fra videoen ud af mine højtalere, fordi hans telefon var slået til. Og så stak han telefonen op i hovedet på mig, og jeg flippede helt ud på ham, selv om jeg kun så meget lidt.
Wow. Hvordan påvirkede det dig?
Jeg fik faktisk et angstanfald og græd virkelig meget og mistede fuldstændig appetitten. Det var så voldsomt. Får det helt dårligt af at tænke på det.
Så du kunne ikke finde på at se den slags igen?
Nej, aldrig. Jeg råbte også af ham og sagde, han skulle slette med den samme og aldrig måtte dele hverken den eller noget, der minder om, nogensinde igen.
Pedro Lugano, 18 år, går i 2.g på Niels Brock
VICE: Hej Pedro. Har du set voldelige videoer på nettet?
Pedro: Ja, jeg har set en, hvor en række mænd sad på knæ og blev henrettet med en stor kniv.
Voldsomt. Hvorfor så du det?
Jeg er med i en gruppe på Facebook, hvor nogen postede en video, man ikke kunne se indholdet af, før man accepterede, at man godt ville se det. Jeg vidste godt, at det ville være voldeligt eller ulækkert, men jeg blev nysgerrig og så det alligevel. Men jeg klikkede væk, da der kom en masse blod.
Hvad fik du ud af det?
Jeg var bare nysgerrig, så ikke rigtig andet end det.
Hvordan påvirkede det dig at se den?
Jeg følte mig dårlig tilpas med alt det blod og prøvede bare at få det ud af hovedet. Det lykkedes faktisk helt fint, for jeg har ikke rigtig tænkt på det siden.
Ville du se sådan noget igen?
Nej. Ikke frivilligt i hvert fald.
Kunne du finde på at dele den slags med indhold med andre?
Nej, det kan jeg ikke se nogen grund til.