Vi talte med den danske forsker, der siger, at du fylder dig med mikroplastik

Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA.

Hvis du er typen, der er til fisk og skaldyr eller salt, ved du måske ikke, at der også er andet på din tallerken end bare end bare rejer og majo: Mikroplastik. Når plastikposer og andet skrald ender i havet, bliver det langsomt nedbrudt til mikroskopiske størrelser, som derefter ender med at flyde rundt i vandet. Det anslås, at der findes mindst fem billioner stykker mikroplast i verdenshavene i dag, og de bliver blandet andet spist af de østers, du gladeligt slubrer i dig sammen med et glas bobler, eller ender i smuk forening med de saltflager, du krydrer din grillbøf med.

I løbet af de seneste år har en række undersøgelser påvist den omfangsrige tilstedeværelse af mikroplastik i vores fødevare, og det har forståeligt nok skabt en del bekymring blandt mennesker, der spiser mad. Tanken om utilsigtet at fylde kroppen med små stykker plastik er selvfølgelig knap så appetitlig, og flere videnskabelige artikler har undersøgt de mulige negative konsekvenser, mikroplasten kan have for vores helbred, når den ophober sig i kroppen.

Men en førende dansk forsker i mikroplastik advarer om, at de små partikler kan være den mindste af vores bekymringer, når det kommer til måden, plastik påvirker os og vores kroppe. Nanna B. Hartmann er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, hun skrev sin Ph.d. om økotoksikologi og mikroplastik, og hun forsker utrætteligt i de små, satans stykker plastik. Tidligere på året udgav hun en videnskabelig artikel sammen med tre kolleger, hvori de argumenterer for, at forskningen på området endnu er ved at tage sin spæde begyndelse, og at der er brug for yderligere studier i partiklernes effekt på vores helbred, før vi kaster armene i vejret, giver op og afskriver fisk og skaldyr helt.

Vi lever i en så gennemgribende plastikforurenet verden, skrev forskerne, at den mikroplastik, der findes i vores mad- og drikkevarer, sandsynligvis påvirker os minimalt, hvorimod at vi med brugen af genanvendlige fryseposer og plastikfilm kan være sikre på, at få kemikalier i os. Vi tog en snak med Nanna B. Hartmann om artiklen og lærte, hvorfor hun mener, at vi godt kan blive ved med at fylde os med scampirejer – indtil videre i hvert fald.

MUNCHIES: Hej Nanna. Kan du forklare, hvad mikroplastik er? Hvor stor en trussel, tror du, den udgør mod menneskers helbred?
Nanna B. Hartmann: Mikroplastik er meget små stykker plastik, i størrelseordenen mikrometer til millimeter, der enten er produceret i den størrelse – for eksempel til brug i kosmetik – eller som er et resultat af, at større stykker plastik bliver nedbrudt eller slidt. Det er for eksempel tilfældet med plastikposer, der ender rundt omkring i naturen, hvor de langsomt nedbrydes og afgiver små plastikpartikler.

Nogle undersøgelser har påvist en effekt af mikroplastik i miljømæssigt relevante koncentrationer. Andre undersøgelser har påvist ingen eller kun mindre økotoksikologisk påvirkning. Når det kommer til vores helbred, ved vi meget lidt om, hvordan mikroplastik påvirker os. Vi har for det første brug for at indsamle mere viden om, hvad og hvor meget vi egentlig bliver eksponeret for.

I jeres artikel skriver I, at “problemet er, at debatten om mikroplastik savner perspektiv.” Kan du forklare, hvad der menes med det?
Det, vi mener, er, at når der publiceres nye resultater, og de bliver nævnt i medierne, er der en tendens til, at der fokuseres på meget specifikke cases. For eksempel var der sidste år pludseligt meget fokus på mikroplastik i postevand på baggrund af nogle studier. Udover at indsamlingen af prøver og den analytiske metode, der blev brugt i de studier, måske ikke var den bedste, stemmer det meget koncentrerede fokus på mikroplastik fra en enkelt kilde ikke så godt overens med, at vi eksponeres for mikroplastik fra mange forskellige steder i vores omgivelser.

Stiller du en kop kaffe på bordet i 10 minutter, er det sandsynligt, at mikroplast fra luften vil ende i din kop – simpelthen fordi vi er omgivet af plastik i vores hverdag. En fleecetrøje afgiver for eksempel små plastikfibre.

Vi har kontakt med en masse plastik i vores dagligdag. Fødevareemballage, vandflasker og alt muligt andet. Mener du, at vi skal være mere bekymrede for det end for mikroplastik?
Jeg mener, at al brug af plastik skal tages med i ligningen, når det kommer til deres rolle som en potentiel kilde til mikroplastik. Det samme er tilfældet, når det kommer til vores eksponering for plastikrelaterede kemikalier. Plastikrelaterede kemikalier, der afgives fra større plastikemner såsom fødevareemballage og vandflasker, er sandsynligvis et større problem end de kemikalier, der afgives fra mikroplast.

Hvilke områder af vores forbrug bør vi så være mere bekymrede for? Er der vigtigere problemer, vi bør fokusere på?
Vores pointe er ikke, at vi ikke bør fokusere på mikroplastik. Vi argumenterer bare for, at vi er nødt til at tage højde for forskellige kilder til eksponering istedet for at “fare vild” i isolerede tilfælde. Når vi skal formidle vores resultater som forskere, er vi nødt til at bevare et bredere perspektiv. Og så er vi selvfølgelig også nødt til at have en bredere debat angående den globale produktion og brug af plastik, når vi skal diskutere, hvordan vi mindsker måden mennesker eksponeres for mikroplastik og plastikrelaterede kemikalier.

Tak, Nanna.