Vi tog til anti-sexistisk skak-fest på Chateau Motel

Chateau Motel er ikke ligefrem det første sted, jeg ville opsøge en fredag aften for at diskutere ligestilling og kvindelig empowerment. Ikke desto mindre er det lige præcis på Chateauet i indre København, at organisationen Outray Chess har arrangeret en skakfest for at gøre op med overvægten af mandlige spillere i skakmiljøet. Til anledningen har de inviteret nogle af ”verdens bedste og mest fresh kvindelige skakspillere,” som de skriver på Facebook-begivenheden.

Antallet af kvinder i gårdhaven foran klubben kunne tyde på, at der er brug for at ruske lidt op i kønsfordelingen i skakmiljøet. Gården, der i nat vil være fyldt med stive teenagere, der skiftevis ryger og snaver, er lige nu fyldt med fadølsdrikkende mænd i blazerjakker og løbesko og en enkelt kvinde i stilletter og en skakternet pallietkjole, der glimter i mængden. Hun hilser hjerteligt, da kvinde nummer to endelig dukker op. Champagnekølerne er blevet fyldt op med cheeseburgere – eller chessburgere – som alle aftenens gæster uden undtagelse joker med, at de burde kaldes.

Inde bag de røde plastikgardiner er dansegulvet under lysekronen blevet omdannet til et stort skakbræt med brikker, der går spillerne til knæene. Altså ikke så stort et spil som i Harry Potter og De Vises Sten, men stadig ret stort. Dj’en er ved at finde sig til rette bag pulten, og folk køber cosmopolitans i baren, inden de sætter sig ved et af de mange borde, hvor slagene skal udkæmpes i de røde lampers skær.

Der er langt fra fadølsanlæg og house til den kantine eller kælder, hvor den typiske skakturnering afholdes i total stilhed, fortæller Sofie Bech, der er skaktræner og i aften skal give gæsterne gode råd til deres næste træk. Sofie stoppede selv med at gå til skak, da hun være 11, fordi hun syntes, det var for hårdt at være den eneste pige til turneringerne.

“Det var småting og kommentarer som, ha! Jeg skal spille mod pigen – jeg vinder helt sikkert! Og det faktum, at alle vores trænere var mænd. Det hobede sig op, og til sidst endte jeg med at give op på noget, jeg virkelig godt kunne lide, og den følelse vil jeg ikke have, at andre piger skal sidde med,” siger hun.

Anna Rudolf fra Ungarn og Fiona Steil fra Luxembourg, der er to af de kvinder, som er blevet fløjet ind til skakfesten, har også et ønske om en større balance i kønsfordelingen i skakmiljøet.

Anna er International Master, hvilket på skaksprog betyder, at Anna officielt er en mand. Selv om der ingen begrænsninger er i forhold til at lade kvinder og mænd spille mod hinanden, så er der forskellige titler til mandlige og kvindelige spillere, og de øverste titler har mandligt fortegn. I aften skal hun spille på kvindeholdet i “Battle of the sexes”, hvor tre kvinder skal dyste mod tre danske mænd.

Fiona har spillet skak, siden hun var ni år, og har været på Luxembourgs landshold. I aften skal hun følge slagets gang ude i gårdhaven og live-kommentere spillene, der også kan følges på storskærm for dem, der helst vil nøjes med at drikke øl og se på.

Sofie, Anna og Fiona understreger, at de elsker skakmiljøet, og at de i langt de fleste tilfælde føler sig velkomne og godt behandlet, men de kan alligevel komme med eksempler på situationer, hvor det ikke altid er lige let at have dronningen på brættet som eneste kvindelige selskab.

For ti år siden spillede Anna den bedste turnering i sit liv. Da hun vandt, var der tre af hendes mandlige modstandere, der simpelthen ikke kunne forstå, at en pige på 20 år virkelig kunne være bedre end dem. De anklagede hende derfor for at have snydt ved at have en avanceret skakcomputer gemt i sin læbepomade. “Én gang i livet sker det, at man spiller sit livs turnering, og det kan være svært at tro på. Det var det i hvert fald for tre herre,” siger Anna.

Selv om det hører til sjældenhederne, sker det, at der bliver gjort forskel på kvindelige og
mandlige spillere. Ikke kun til turneringer, men også på nettet. Når Sofie spiller skak online, hænder det, at de fyre, hun vinder over, kalder hende luder, og én gang har hun også modtaget et dickpic. Hun ryster på hovedet og kan ikke lade være med grine lidt af det, da hun fortæller det.

”Til en turnering var der en mand, der sagde til drengen, jeg spillede imod, at han skulle fokusere på brættet i stedet for mine bryster. Man ville aldrig sige til en kvindelig skakspiller, at hun skulle koncentrere sig om spillet i stedet for sin modstanders pik,” siger Sofie.

Anna nikker genkendende til de typiske kommentarer på nettet og indvendingerne fra mænd i skakmiljøet, der mener, at de kvindelige spillere klæder sig udfordrende med vilje for at distrahere modstanderen. ”Det er både fjollet og urimeligt, for både mænd og kvinder har bare det tøj på, de har lyst til. Jeg elsker at gå med læbestift, og jeg vil ikke holde op med det bare, fordi nogen synes, det er distraherende,” siger hun.

Kvinderne griner, og Sofie påpeger, at læbestift umuligt kan være mere distraherende end lugten fra de mandelige spillere, der ikke har været i bad i en uge.

Selv om kvinderne ofte får spørgsmålet, har de svært ved at svare på, hvorfor der ikke er flere kvinder, der ligesom dem bruger deres fredag eftermiddag på at være til skakfest, men deres bud er, at det har en selvforstærkende effekt, at der er så få kvinder i miljøet. “Hvis en pige starter i en skakklub, og hun er den eneste pige, så stopper hun måske, og sådan fortsætter det,” siger Sofie.

Måske er en skakfest med dæmpet belysning og dj en del af løsningen på de manglende kvindelige spillere. “Et event som det her er med til at nedbryde stereotypen om skaknørden, der ikke har nogen venner og spiller computer hele dagen. I virkeligheden er der mange unge og sjove mennesker, der spiller skak,” siger Anna og undskylder sig, for nu skal tre kvinder i gang med at spille noget skak, vinde over nogle mænd og drikke et par drinks.