Andreas Odbjergs single ”Icemoneyassbitch” er et trip. Moses:”Andreas”-frontmandens første solotrack er et dansksproget popnummer med ordene ice, money, ass, bitch og iPhone i omkvædet, der imod alle tænkelige odds ikke føles som et latterligt forsøg på at knække sociale medie-algoritmer og bryde igennem til det publikum, der smadrer replay-knappen på kalkulerede singler lavet af YouTube-stjerner. I stedet føles den som et dejligt poppet sommertrack – men et dejligt poppet sommertrack, man kan bruge lang tid på at forsøge at regne ud. Efter første gennemlytning hober spørgsmålene sig op:
Hvordan er det egentlig, sangen er bygget op? Hvordan hører en drysset aften i Kødbyen med efterfølgende engangsknald (ligegyldigt hvor romantisk, det er), hjemme i en skøn popsang? Og hvorfor giver det sådan en god fornemmelse i maven, når Andreas Odbjergs stemme binder det sammen?
Videos by VICE
”Det har aldrig været så let at høre musik, som det er i dag, så musikpublikummet bliver mere og mere musikalsk. Det betyder, at man godt kan eksperimentere med, hvordan man laver sange. Især Chance the Rapper og Kanye har været med til at ændre på, at vi ikke bare laver sange på samme måde hele tiden,” siger Andreas Odbjerg til Noisey. “Der er flere, der har sagt til mig, at de var i tvivl, om det var en single, første gang de hørte nummeret, men at de var sikre på, at det var en single, efter de havde hørt det tredje gang. Og heldigvis tager det jo også længere tid at blive træt af noget, man ikke kan gennemskue med det samme.”
Nu får singlen en visuel side, der lever op til sangens atypiske struktur. Den nye musikvideo er den perfekte visualisering af Odbjergs på én gang bedårende, fængende og cokesyrnede univers, og det er den 30-årige sanger selv, der (sammen med Marluze da Cruz) har instrueret, hvilket han aldrig har prøvet før. ”Jeg sad på møde på pladeselskabet, hvor vi skulle snakke om ideer til videoen og måtte bare stoppe det. Jeg kunne ikke overskue en instruktør, der får 10.000 for at få en idé, og så skal instruere mig, mens jeg står og surmuler på den anden side af kameraet,” fortæller han. ”Så jeg satte mig hjem, lukkede øjnene og prøvede at visualisere. Jeg forestillede mig, hvordan det ville være at se ind i hovedet på pigen, jeg synger til.”
Det har resulteret i en farverig video, hvor vi møder både nonner med ansigtstusser, et barn på en lille ATV, Marcus Gordon, en lille hund og Andreas Odbjerg med pink hår og perfekt krampagtige bevægelser. Der er også tekster til hele lyrikken, hvilket normalt er en automatisk deal-breaker i en musikvideo, men på en eller anden måde får Andreas Odbjerg og hans overlegne sangskrivning det til at fungere.
Det er lidt svært at forklare, men det er som sagt et smukt trip. Se videoen øverst i artiklen.
