Folk, der skal til Lisa Nilssons søndagsshow i DR Koncerthuset, kommer til tiden. 25-års-jubilæumskoncerten for hendes legendariske album Himlen Runt Hörnet er sat til at starte klokken 20, og en halv time før er de store parkeringspladser foran DR Byen så fyldte, at de eneste gæster, der er presset på tid, er dem, der kører i cirkler for at finde et sted at stille bilen. De andre gange, jeg har været til koncert hos statsradiofonien på Amager, er folk kommet dryssende med metroen i sidste øjeblik. Men der er også en forskel på Lisa Nilssons primære fangruppe og publikum til den Giggs-koncert, jeg så herude for nogle måneder siden.
Det står hurtigt klart, at jeg er den eneste, der er mødt op til koncerten i joggingbukser. Jeg er også en af de få, der ikke er i aldersgruppen 50-70. Koncertsalen er en veritabel jungle af gråt pagehår, designerbriller og skjorter med smarte mønstre og kontrastknapper overalt (bravo, Mr. Jardex). På forhånd er både min far og min svigerfar kommet med den samme kommentar om, at jeg må sige til, hvis min ledsager bliver syg, så de kan overtage billetten. Kort sagt er Lisa Nilsson musikalsk crack for hvide, midaldrende danskere. Den svenske divas lune jazz og soul-pop er noget af det, jeg er blevet stopfodret mest med i min barndom. Hvilket vel gør mig til en crack-baby. Og sikkert også er grunden til, at jeg rent faktisk har glædet mig til at se den 48-årige sangerinde fremføre sit Grammy-vindende debutalbum live.
Videos by VICE
Hvis Lisa Nilssons navn endnu ikke ringer en klokke for dig, kan det være, at du kender hende for at have lavet titelmelodien til den folkekære danske komedie En kort, en lang. Den eneste kendis, jeg ser i løbet af aftenen, er Martin Brygmann, der for øvrigt spillede med i netop den film og står ved siden af mig i køen til garderoben. Da jeg bestiller to øl til den fuldvoksne sum af 140 kroner i baren, siger bartenderen, der er på min alder: ”Hvad skulle det være, hr.?” og ”Så gerne, hr.”
Klokken 20 viser det sig, at alle de stressede voksne i deres cirkulerende biler på parkeringspladsen har haft god grund til at være ophidsede over, hvad de skulle gøre af deres stationcars. Nærmest på slaget bliver man ringet ind i salen af en lille, ventetone-lydende melodi. I salen indtager folk pænt og ordentligt deres pladser, og man bliver ikke belemret med irriterende ventetid, før aftenens hovedperson går på scenen sammen med et band, der tæller en trommeslager, en bassist, en saxofonist, to korsangerinder og to fyre på keys. De mandlige bandmedlemmer har forskellige variationer af business casual på (jeans, blazer og t-shirt, fuck yeah!), mens kvinderne alle sammen er klædt i løst, sort tøj. Med andre ord ligner det et middagsselskab med mine forældre og et vilkårligt tværsnit af deres vennegruppe.
I midten af det hele står Lisa Nilsson, blidt vuggende, badet i spotlight som en ægte diva. Og hun misser ikke én tone. Det kan godt være, at det hele bliver lidt Wallmans-agtigt en gang imellem, at der er en underlig pause midt i det hele, og at alle sidder fuldstændig stille hele koncerten igennem, men fuck, hvor kan hun synge de her varme toner, så det føles som et moderligt kram.
Alt i alt en dejlig u-angst oplevelse, hvor jeg helt glemmer at stresse om, at jeg endnu ikke har rundet 1.000 følgere på Instagram, og slet ikke behøver spekulere over, om jeg uforvarende bliver fanget i en mosh-pit. Indrømmet, jeg dedikerer en god del af min tid til at være på sociale medier og i faretruende nærhed af mosh-liderlige teenagere til alverdens obskure koncerter – men derfor er det meget rart en gang imellem at tage en pause. Bare for at trække stikket ud og lade en generation, hvis største bekymringer er ting som livsforsikringer og at få installeret Quookers i deres nye køkken, tage sig lidt af mig.
Derfor gik vi ud blandt publikum og bad dem give vores generation deres bedste forældreråd. Sæt Lisa Nilssons Himlen Runt Hørnet på, og scroll videre for putte dig til rette i smørhullet mellem hr. og fru. Danmark:
John og Jeanette, 65 og 53
Noisey: Hej John og Jeanette, hvorfor er I her i aften?
John: Da den her plade udkom, spillede Lisa Nilsson i Pumpehuset, hvor jeg arbejdede, og jeg syntes, det kunne være skægt at gense showet, for det er en rigtig god plade. Så da jeg så, at hun lavede en jubilæumskoncert, ville jeg købe nogle billetter, men jeg ville ikke tage afsted alene, så jeg inviterede min lillebror og hans kone, Jeanette.
Jeanette: Ja, John har altid vidst, at jeg godt kan lide Lisa Nilsson.
Har I begge to børn?
Jeanette: Min mand og jeg har to drenge på 25 og 31. Og John er så deres kære onkel, som mødes med dem hele tiden.
John: Og går i byen med dem. Det er fedt.
Stærkt. Hvad ville jeres bedste forældre-råd være til jeres børns generation?
Jeanette: Bare giv den gas, vil jeg sige. Dans. Og nyd musikken.
John: Ja, ligesom vi andre gjorde, da vi var unge. Vi var ikke et hak bedre end de unge nu til dags.
Jeanette: Vi fik nok en øl for meget dengang.
John: Det er så nogle andre ting, de unge mennesker går og hygger sig med nu.
Jeanette: Ej, forhåbentlig ikke! Det håber jeg ikke.
John: Du kommer for lidt ud, min pige.
LOL. Hvad synes I om de unges musik nu til dags?
John: Jeanettes søn Rasmus, der egentlig skulle have været med i dag, er hiphopper og rapper, og jeg synes, det er fedt. Jeg har været til G-Eazy-koncert med ham, og vi skal også til London snart og se noget musik, for musik er jo musik. Om man er ung eller gammel-
Jeanette: -det er pisseligemeget.
John: Jeg kan huske i sin tid, da min bedstefar sagde: ”Det der ’Bi-artels’, hvad er det for noget larm?” Om det, vi andre kalder The Beatles. Men sådan var det, de syntes, det var larm. Og i dag er der mange ældre, der også synes-
Jeanette: -hvad for eksempel vores Rasmus laver om pik og patter er noget lort, men jeg synes, det er fedt, fordi han laver og skriver det selv.
Hørt. Tak for snakken.
Pia og Jan, 58 og 58
Hej Pia og Jan, hvad er jeres relation?
Jan: Vi er gift. Med hinanden oven i købet.
Okay, så det er ikke bare en Tinder-date. Hvem er den store Lisa Nilsson-fan af jer to?
Pia: Det er vi begge to. Det er ikke, fordi vi hører hende dagligt, men hun har en meget genkendelig, varm og fin stemme.
Jan: Og så passer det med, at det er en jubilæumskoncert for Himlen Runt Hörnet, som vi købte, da vi næsten lige var flyttet til København for 25 år siden.
Pia: Jeg har faktisk en historie til første gang, jeg hørte pladen.
Lad mig høre.
Pia: Vi er begge to scenekunstnere og har spillet mange musicals – jeg er operasanger, og Jan er rytmisk musiker.. På det tidspunkt spillede jeg Les Misérables på Østre Gasværk. Da jeg så kører hjem om aftenen, hører jeg albummet i bilen, og jeg må simpelthen holde ind til siden, fordi det var så breathtaking for mig at høre. Så det var fantastisk at få en billet til koncerten.
Det kan jeg godt forstå. Har I børn?
Pia: Ja, vi har en på 27 og en på 18.
Har de noget forhold til Lisa Nilsson?
Jan: Den lille har lidt, men den ældre har ikke rigtigt. Det er mere Kendrick Lamar og sådan noget.
Pia: Og Frank Sinatra også, de har en meget blandet musiksmag.
Nu siger du Kendrick – er den musik, der hitter hos den unge generation, noget, der siger jer noget?
Jan: Scarlet Pleasure synes jeg er meget godt. Alt musik der er komponeret, kan jeg godt lide. Alt musik, der er konstrueret, kan jeg simpelthen ikke lide. Jeg synes, der er for mange, der slipper for let om det. Og Lisa Nilssons plade er smukt komponeret.
Okay. Hvis I så skulle give jeres bedste forældre-råd til jeres børns generation, hvad skulle det så være?
Jan: Vær sød ved andre. Der er så meget egenrådighed for tiden, så giv lidt videre.
Pia: Jeg tænker også, at de skal stoppe op og ikke være så stressede over alle de ting, der bliver krævet af dem. Allerede før de er startet i gymnasiet, får de at vide, at de skal vide, hvad de vil på arbejdsmarkedet. Men det er for tidligt, synes jeg.
Så lad være med at lytte til ministeriet, og lyt til jer selv i stedet?
Pia: Ja, meget! Den stakkels ungdom.
Jan: Ja, men man skal jo også dygtiggøre sig. Man skal ikke bare gøre, som vi gjorde, og flagre rundt.
Pia: Og så er de unge mennesker smukke både udenpå og indeni. De skal ikke se så meget efter, hvad platformene viser af skønhed, hvor folk har photoshoppet og alt muligt.
Altså sluk lidt for Instagram?
Pia: Det skal de altså. Jeg synes, det er skræmmende.
Jan: Facebook også. Hvis man er ung og skal måle sig med det, må det fandeme være hårdt.
Pia: Og så skal de tillade sig at kede sig. Det er et meget gammeldags råd, men det er okay at kede sig.
Tak for det!
Pia og Søren, 48 og 48
Hej med jer. Er I gift?
Pia: Ja.
Har I børn?
Pia: Ja.
Hvor gamle er de?
Pia: De er 20 og 23.
Hvem tog initiativet til, at I skulle herind og se Lisa Nilsson?
Pia: Det gjorde Søren.
Okay, så det er dig, der er den store fan, Søren?
Søren: Nej.
Haha, okay – det er god stil så.
Søren: Ja, man må jo ofre sig.
Hvad lytter du så til normalt?
Søren: John Mayer. Coldplay. Og lidt andet.
Hvordan kan man beskrive Lisa Nilssons musikalske univers?
Pia: Det kan man beskrive som jazzet, men det er også en ret poppet plade.
Søren: Det er ikke vores veninde…
Pia: Tina Dickow?
Søren: Nej, den lille pipfugl.
Pia: Lisa Ekdahl?
Søren: Ja, Lisa Ekdahl!
Hvad er jeres bedste forældre-råd til jeres børns generation?
Pia: Lyt til noget musik.
Søren: Ja, smid tabletten og iPhonen, og lyt til noget musik.
Men hvor skal man så høre det henne?
Søren: Så gå ud og se det i virkeligheden.
Pia: Ja, gør det! Er unge overhovedet interesserede i sådan noget her?
Det håber jeg. Tak for snakken, I to.
Karsten, 55
Hej Karsten. Hvem er du herinde med?
Karsten: Kæresten.
Okay, er det dig, der er stor Lisa Nilsson-fan?
Nej, det er hende. Det må jeg indrømme.
Hvad er dit forhold til Lisa Nilsson?
Jeg har ikke hørt hende så meget, men det er meget livsbekræftende.
Hvad lytter du til normalt til derhjemme?
Puha, det er meget forskelligt. Drake. Det havde du nok ikke regnet med hva’?
Nej, ikke umiddelbart, må jeg indrømme.
”God Has a Plan”, er det ikke det, den hedder?
”God’s Plan”?
Ja, præcis. Og så kan jeg også godt lide Love Shop. Og så skal jeg ind og høre Nephew her snart.
Sejt. Har du nogen børn?
Ja, en datter på 17.
Hvad er dit bedste forældre-råd til din datters generation?
Prøv at have fokus, når I er til koncert. Når man for eksempel er inde i Vega, er der så mange telefoner under koncerten, og det kan man ikke være bekendt. Jeg synes, det er skræmmende, at man ikke kan være nærværende, når man står over for en kunstner. Du mister jo fokus, når du ser det gennem din mobil.
Der er heller aldrig nogen, der har bedt om at se mobiloptagelser fra den koncert, man var til dagen før.
Det er noget med, at folk gerne vil vise, at de er der, men hvad rager det i og for sig mig? Man vil gerne vise, at man er på. Nu har du to minutter tilbage, før jeg skal ind til koncerten.
Dem bruger vi på at tage et billede. Tak for det, Karsten.
