En fremtidsforsker hjalp mig med at finde ud af, hvordan min død kommer til at foregå

FYI.

This story is over 5 years old.

begravelser

En fremtidsforsker hjalp mig med at finde ud af, hvordan min død kommer til at foregå

Bliver min krop pulveriseret og hejst ned i en specialdesignet urne lavet af majsstivelse, så jeg kan genopstå som en monsteraplante uden for mit yndlingsværtshus?

Illustration af Erik Pontoppidan

Jeg er vokset op i teknologiens tidsalder og bekender ingen tro til nogen religion whatsoever. Den gennemsnitlige levealder i Danmark ligger på ca. 80 år. Nu er jeg mangeårig ryger, så for god ordens skyld tager vi fem år (7-9-13) fra. Jeg er 30 år gammel, så lad os sige, jeg dør som 75-årig i 2062. In the future. Grunden til mit endeligt forbliver forhåbentligt i det uvisse lidt endnu, men spørgsmålet er, om jeg kan gisne om, hvordan min begravelse kommer til at foregå?

Annoncering

Alt tyder på, at der kan være langt fra bedstemors kirkebegravelse til den ceremoni, der venter mig – og dig – en dag i fremtiden. For det første bliver vi mere og mere gudsforladte – ifølge en undersøgelse lavet af Megafon i 2013 foretrak 22 % af den danske befolkning at blive begravet uden folkekirkens indblanding. For det andet lever vi allerede i oplevelsesøkonomiens storhedstid, hvor selvudlevering og selviscenesættelse ligger latent i os, sammen med det evige behov for at være unikke. Derfor er der for længst opstået futuristiske alternativer til bedemandsforretningernes kerneydelser. Man kan for eksempel benytte sig af fænomenet "Capsula Mundi", der er en italiensk opfindelse, hvor dit døde korpus lægges i fosterstilling i en økologisk begravelseskapsel, der fires ned i jorden og omdanner dig til et træ. Eller var det noget med en kiste i pileflet eller en urne lavet af majsstivelse? I Sverige har man – selvfølgelig – taget skridtet videre i den gode sags tjeneste. Her kan du få frysetørret dit lig med teknikken "promession", hvor dine pulveriserede rester – ifølge teknikkens skaber – giver en mere miljørigtig død.

Det lyder måske excentrisk, men den teknologiske udvikling har det som bekendt med at tage røven på os. Så hvad er et realistisk bud på, hvordan min og resten af Generation Y's begravelser kommer til at foregå?

Marianne Levinsen er fremtidsforsker og arbejder som forskningschef hos Fremforsk. Ud over at have 10 års erfaring fra folkekirken har hun holdt foredrag for bedemænd i Danmark og skal holde et oplæg for kirkegårdsledere i Norden til en stor konference til september. Jeg tog en snak med Marianne om fremtidens begravelser.

Annoncering

VICE: Er begravelsen, som vi kender den, på vej ud?
Marianne Levinsen: Ja, kirkebegravelsen er på vej ud, for det mest almindelige er jo bisættelser, hvor folk bliver kremeret. Der er jo to dele i en begravelse: Selve begravelsen og så hvordan den skal foregå. Og vi bliver nok ved med at blive brændt, for det er en meget pladseffektiv måde at gøre det på. Men selve ritualet sker der nogle kæmpe forandringer med.

For det første er der spørgsmålet om, hvorvidt det skal være et kristent ritual eller ej. Dernæst om det skal være selvkomponeret – måske er den afdøde inspireret af tantrasex eller sådan noget, hvor der så bliver ritualiseret omkring det tema. Det kristne ritual i kirken er jo fint, men det har ikke udviklet sig særligt meget. Og for folk, der ikke føler sig hjemme i det, findes der flere og flere bedemænd, der slår sig op på rituelle begravelser.

Der er også folk, der sparer op til deres egen begravelse. Det er faktisk en af tendenserne lige nu.

Siger du, at folkekirken måske mangler lidt… hvordan skal man sige det, nytænkning?
De måtte gerne banke lidt rust af, ja. Folkekirken er lidt forældet, med de her meget tunge ritualer, der er langvarige og med en masse salmer og så videre. Hvis man føler sig kristen, men måske ikke kommer i kirken så ofte, så føles de her ritualer fremmede. Jeg kender for eksempel til et ungt menneske, der ved sin død selv havde komponeret en sang og en salme, men der var ingen præst, og Jesus var slet ikke inde over, det var nogle andre, personlige ting, der blev lagt vægt på. Og der er flere af den slags eksempler med kristne, der fravælger det traditionelle.

Annoncering

Alle de her skikke og ritualer fra kristendommen står over for et kæmpe skift, og det sker inden for de næste 5-10 år. Men det her område er noget af det, der udvikler sig langsomst i Danmark. Og det er jo, fordi alt det med død og begravelse ikke er en ting, man er udsat for så mange gange i sit liv. Og almindelige mennesker vil helst ikke forholde sig til det – man får for eksempel ikke lige skrevet ned, hvordan man gerne vil have, ens begravelse skal foregå, medmindre man har et langt sygdomsforløb eller er meget gammel.

Hvordan bliver min begravelse?
Den bliver todelt – du bliver kremeret og sat ned, måske et særligt sted til ateister til den tid. Ud fra hvordan jeg fornemmer din personlighed, kan det være, du på forhånd har besluttet, at du skal mindes ved en kæmpe fest, og så kan dine børn og børnebørn minde dig på diverse sociale medier.

Det lyder meget rigtigt. Men jeg synes, sådan nogle mindesider er ret smagløse. For eksempel mindet.dk. Hvad synes du?
Jeg synes også, det er rædselsfuldt, det lugter langt væk af bedemand, og jeg er ved at dø, når jeg er inde og kigge på siden. Men man skal respektere mangfoldigheden, og nogle mennesker har brug for den slags sider, hvor de kan finde trøst i andre mennesker, der sørger. Jeg kendte en ung fyr fra Singapore, der blev slået ihjel til det kinesiske nytår. Hans Facebookprofil er stadig aktiv, hvor hans familie sender hilsener og lægger nye billeder op. Det kom så vidt, så jeg også skrev en hilsen til ham derinde. Og det virkede faktisk ikke forkert, for det var tydeligt, at han skulle sendes videre med lykke til på rejsen, for det gør man i deres religion.

Annoncering

Hvor bliver de kommende generationer så begravet henne?
Nu bor du jo på Nørrebro med Assistens Kirkegård, hvor man kan opleve byens historie og de forskellige generationer af borgerskab. Den kirkegård skal nok bestå. Landsbykirkegårde uddør til gengæld, så der til sidst kun står en lille flok sten tilbage.

De virtuelle kirkegårde kan jeg sagtens se for mig, men når der kommer til, hvor vi anbringer de jordiske rester, har vi stadig begrænsede muligheder. Og så kommer der til at være stor mangfoldighed i forhold til udformning af især gravsteder til urner. Det drejer sig om selve stenene, personaliserede urner, hvilken udsmykning og hvilke omgivelser, begravelsen skal finde sted i – for eksempel en særlig skov eller et åndehul for den afdøde. Og her skal man jo tænke over regulerede områder i forhold til lokalplaner, ligesom når der skal bygges parcelhuse.

Ja, der er jo tit nabofejder i parcelhuskvarterer – for eksempel den med pensionisten, der ikke måtte bo i et blåt hus. Kommer vi til at se lignende stridigheder i begravelses-regi?
Ja da. Der var en lille dreng, der døde, og forældrene var fra Island eller Færøerne, hvor der er tradition for at lyse gravstedet op i en måned. Der klagede de andre pårørende på kirkegården. Men det rykker sig lidt – i gamle dage måtte man ikke sætte en gravko i plastik på et børnegravsted, det må man godt i dag.

Ud fra hvordan jeg fornemmer din personlighed, kan det være, du på forhånd har besluttet, at du skal mindes ved en kæmpe fest.

Hvordan hjælper jeg så mine efterladte, når jeg dør?
Jeg synes – og det gælder især, når man vælger noget andet end kirkebegravelsen – at det er en god idé at skrive en lille seddel med instrukser til de efterladte, så de ved, hvordan du vil sendes herfra. Der er også folk, der sparer op til deres egen begravelse. Det er faktisk en af tendenserne lige nu – man vil gerne lette byrden for de efterladte.

Spørgsmålet er så, hvad der kommer til at ske derfra. Generation Y føler ikke den samme forpligtelse som tidligere generationer, hvor man plejer gravsteder, vander blomster og den slags. For jeres generation er døden som en veninde, man ikke rigtigt gider at se til kaffe. Og man ved ikke, hvordan man dør, og derfor kan det være svært at planlægge.

Der er pludselig mange ting at tage stilling til…
Din generation tager jo generelt mere stilling i forhold til min generation. Og det er også i forhold til ting som dåb, konfirmation og bryllup. Det drejer sig om, at I har mange flere valg og besidder meget mere viden. I bliver bombarderet med informationer, og det, sammen med de her millioner af valg, gør jo ikke livet nemmere for jer.

Vi lever samtidig i en tid, hvor folk i større og større grad træffer deres valg på baggrund af følelser frem for videnskab og fornuft. Se bare på, hvem der er præsident i USA lige nu. Det er altså svært for sådan en gammel akademiker som mig at begribe. Men det kan også blive en trend inden for døden, det med at man i højere grad bare gør, hvad man føler for. Når manden bag Roskilde Festival dør, vil nogen sikkert også foreslå at holde årets festival på Assistensen for at mindes ham. Det får de nok ikke lov til, men man ved aldrig.