fusion

Burrito med phô-fyld er meget bedre end man tror

"Folk går altid ud fra, at jeg serverer den sammen med en skål fond, man kan dyppe den i. Men jeg sørger bare for, at kødet er så saftigt, at fonden udløses, når man tager en bid af den.”

af Javier Cabral
14 oktober 2016, 5:00am

Det man ser, at restaurant Komodo i Santa Monica har en "Phôrrito" på menuen, kan man ikke undgå at tænke: Hvad i helvede? Hvordan fungerer det overhovedet i praksis?

Burrito og phô er trods alt to af de bedste retter, mennesket nogensinde har udtænkt. Og hvis en phô-taco kan fungere, hvorfor skulle en burrito version så ikke også fungere? Når du tager din første (og skeptiske) bid af dette streetfood-partnerskab, bliver du velsignet med en mundfuld al dente risnudler, basilikum, hoisin, sriracha, sauterede løg, jalapeño, og tynde møre skiver ribeye, der er blevet let pocherede i en traditionel phô-fond. Det er på det her tidspunkt, det går op for dig, præcis hvor vild denne vietnamesisk-mexicanske bastard-ret er, og pludselig ser du, at kød og kulhydrat-torpedoen allerede har fundet vej ned i din mavesæk.

Komodos phôrrito fylder tre i år. Den er sæsonbestemt og kan kun fås fra 1. oktober til 31. december. I dens korte levetid har den opnået kultstatus, og de dedikerede købere minder mest af alt om de fanatiske ribwich-fans fra The Simpsons.

komodo_chef-1

Chef Tjahyadi

Hjernen bag verdens første phôrrito er kok Erwin Tjahyadi, der er førstegenerations indonesisk-amerikaner og opvokset i Los Angeles' asiatiske madcentrum, San Gabriel Valley. Han er en af partnerne bag Komodo, der gør sig i asiatisk-mexicansk fusion. Selvom Komodo har eksisteret næsten lige så længe som hæderkronede Kogi BBQ, er den en af de mest undervurderede LA-restauranter indenfor denne madgenre (Komodos foodtruck åbnede cirka en måned efter Kogi.)

opened_up_phorrito-1

Tjahyadi voksede op med phô til morgenmad – "hver eneste morgen" – og ifølge ham blev phôrritoen til virkelighed, fordi hans forretningspartnere konstant brokkede sig over, at Komodo ikke havde en suppe på menuen. "Det tog ret mange forsøg, før vi fik den til at være, helt som vi ville have den skulle være. Hemmeligheden er, at den skal være så saftig som muligt. Folk går altid ud fra, at jeg serverer den sammen med en skål fond, man kan dyppe den i, men jeg sørger bare for, at kødet er så saftigt, at phô-fonden udløses, når man tager en bid af den."

komodo_chef_rolling-1

Krydderierne han bruger i sin oksekødsfond er inspireret af Tjahyadis yndlings phô-restaurant, Noodle City, der også ligger i Los Angeles. Beslutningen om at bruge burrito i stedet for taco skyldes hans tid på restauranter i San Diego. Som dårligt betalt kok levede han da af mexicansk mad og mangt en pommes frites-fyldt California-style burrito, der i sig selv er en skør kreation.

phorrito-1

Bør en phô-burrito overhovedet eksisterer? Sikkert ikke. Men når resultatet smager så godt, og den bliver lavet med så meget kærlighed som her, kan det så ikke være lige meget?