Den berygtede Koryo-burger. Billeder af forfatteren.MUNCHIES' Kina-korrespondent Jamie Fullerton tilbragte for nylig en uge i den nordkoreanske hovedstad Pyongyang, hvor han fik et sjældent indblik i det isolerede lands madkultur.
For de fleste repræsenterer en tur til Nordkorea den mest ekstreme form for turisme. Det er en mulighed for at opleve verdens mest isolerede land og måske have et kort møde med en befolkning, der mere eller mindre konstant bliver trådt under fode af den diktatoriske Kim Jong-uns mægtige støvle.
Man siger tit, at de omkring 5000 vesterlændinge, der hvert år får adgang til landet, forlader stedet med flere spørgsmål, end de kom med. Det skyldes nok også, at alle gæster kun har adgang til meget restriktive rundture og kun får lov at se regeringsgodkendte turistattraktioner. Ligesom de 4999 andre gæster sad jeg også med et hav af spørgsmål, da jeg fløj til Nordkoreas hovedstad Pyongyang sidste måned. Men i det mindste kunne et af de mest nagende spørgsmål blive besvaret under rejsen dertil: Er Air Koryos burger så dårlig, som alle siger?
Koryo-burgeren er det eneste mad, der bliver serveret, når man flyver med Air Koryo, som er Nordkoreas nationale flyselskab. Burgeren har fået kultstatus blandt rejsende fra hele verden - ikke fordi den smager fantastisk, men fordi den smager fantastisk dårligt. Og fordi ingen kan regne ud, hvor kødet kommer fra. Den grålige kødklump sovset ind i en brunlig væske er uden tvivl medvirkende faktor til, at Air Koryo gentagende gange er blevet kåret som det dårligste flyselskab i verden af hjemmesiden Skytrax, der samler folks anmeldelser. Og kundernes kommentarer er langt mere positive end hjemmesidens egen vurdering. Som en ægte fastfood-connoisseur var jeg nødt til selv at smage for at vurdere hvem, der havde ret.
Jeg havde læst alt for meget om Koryo-burgeren inden afgang, så jeg var forberedt på at knække mig, så snart stewardessen rakte maden til mig. I en forholdsvis venlig anmeldelse af burgeren, som MUNCHIES nævnte i en historie fra september 2015, stod der, at det var et "mysterium", hvilket kød bøffen var lavet af, og at den "ikke var særlig god, og jeg spiste ikke op". En kommentar på Facebook fra Jim Frisk var mere klar i spyttet, og beskrev burgeren som "det værste mad jeg har spist i hele mit liv".
Jeg spiste heller ikke op, men det var mest fordi, Koryo-burgeren var sej og intetsigende på samme tid, og ikke fordi den var direkte klam. Kødet var tørt og ekstremt kedeligt, og ganske rigtigt var det fuldkommen umuligt at identificere hvilket dyr, det kom fra. Det mindede lidt om kylling. Meget lidt.
Nogle sparsomme stykker rødkål, en tør bolle og en slags ost gjorde ikke det store for at komplimentere kødet. En mystisk form for rød sauce dukkede op, når man pressede kødet sammen. Det var heldigvis alt for tyndt til at kunne være blod, men det var kun med til øge forvirringen. De bizarre propagandafilm på tv-skærmene, der emmede af krig, gjorde ikke det hele mindre mærkeligt. Burgeren var desuden køleskabskold, og det er altså en meget underlig følelse i munden, når man er vant til den betryggende mikroovnsvarme fra en Big Mac.
I rimelighedens navn skal jeg huske at nævne, at det nordkoreanske køkken er baseret på to søjler, kimchi og nudler, og at de historisk ikke har de store erfaringer med at lave burgere. Så det er ikke helt fair at forvente bøffer på niveau med Tommi's Burger Joint.
Der er blevet serveret burgere i Pyongyang siden 2009, da en restaurant startet af singaporianske investorer begyndte at lange dem over disken. "Der er flere forskellige steder, hvor man kan få burger, og de smager fint," siger Simon Cockerell, der er chef for Koryo Tours, som arrangerede min tur til Nordkorea.
"Kæden, som de singaporianske investorer har startet, har restauranter, der ligner McDonald's," tilføjer Cockerell. "Men maden er aldrig klar, når du kommer, så man skal sidde og vente et kvarters tid. De har fastfoodhylderne, hvor burgerne kan ligge klar, men de er altid tomme. De har ikke nok kunder til at kunne forsvare at lave maden på forhånd og forvente, at nogen kommer og køber det indenfor en halv time."
Cockerell har fløjet med Air Koryo omkring 200 gange, og han er enig med min vurdering af Koryo-burgeren: Alle historier om hvor klam den er, er lidt overdrevne. "Hvis man er en verdensmand, bør den klammeste ting, man har spist, være noget helt ufatteligt ulækkert," siger han. "Man har altså haft et kedeligt liv, hvis et stykke kød, der mest smager af pap, er det værste, man nogensinde har proppet i munden."
Inden afgang havde Cockerell fortalt mig, at det vegetariske alternativ hos Air Koryo var "ikke at få nogen burger". Jeg troede, at han mente at sulte, men da en medpassager bad om en vegetarisk menu, fandt jeg ud af, at det virkelig bare var en Koryo-burger uden bøf - men med et par ekstra skiver tomat.
Om man vælger den originale eller den vegetariske udgave er ikke så vigtigt, for flyturen mellem Beijing og Pyongyang tager under to timer, så manglen på velsmag og næring er lige til at holde ud. Man skal mere se Koryo-burgeren som en oplevelse, man kan blære sig med bagefter. Visse kritikere af de nordkoreanske turistbureauer påstår, at det er den eneste autentiske oplevelse, et besøg i landet egentlig kan kaste af sig på grund af de voldsomme restriktioner på turismen. (Efter at have tilbragt en helt igennem bizar uge i landet er jeg fuldkommen enig.)
Den mest slående beskrivelse af Koryo-burgeren kom fra en kommentar på Facebook, skrevet af Ian Bell: "Ja okay, den smagte mærkeligt og var kold, men det var interessant at smage et nordkoreansk forsøg på at lave en burger Min eneste anke er, at vi sad ved siden af en stiv mand i en mærkelig hat, som blev ved med at falde i søvn op af min far."