FYI.

This story is over 5 years old.

Alkohol

Den her bar giver gratis drinks, hvis du klipper din ‘man-bun’ af

Nyt år, nyt hår? En bar i New York bekæmper 'man-bun'-frisuren med alkohol.
Hilary Pollack
Los Angeles, US
Foto via Flickr-brugeren Thomas Autumn

Som du nok ved, er 'man-bun' blevet hverdagstale for langt hår bundet op i knude, når det sidder på en mand. Og mandeknolden blev lynhurtigt en af historiens mest latterliggjorte frisurer, da den pludselig dukkede op for nogle år siden. En man-bun er ofte parret med en tung sweater eller en Henley-krave (eller en usædvanligt vid halsåbning) og sidder som regel på fyren, der ser sig selv som værende både grovkornet og modebevidst.

Annoncering

En bar i Brooklyn har set sig så sur på man-buns, at den nu vil hjælpe gæster med at finde nye frisurer i 2017. For at fuldføre den mission tilbyder baren Boobie Trap i Bushwick nu "en hel flaske sprut" til alle, der klipper deres man-bun af foran personalet.

Medejer af Boobie Trap, Kristen North, udtalte til Brokelyn: "Jeg mener ikke, de er nuttede, og jeg synes bare, at jeg har set alt for mange af dem, så nu vil jeg facilitere en stilændring." Den tredje januar havde endnu ingen taget imod tilbudet, men North sagde, at baren selvfølgelig ville filme eventuelle improviserede klipninger.

Men hvad mener de mandeknoldsbærende medlemmer af samfundet så om den politik?

LÆS MERE: Den her nordjyske kok kan lære dig at mestre japansk mad

Sam Lemonick er journalist. Og han har man-bun. Han mener, at verden har været hård ved folk, der har valgt den progressive frisure.

"Samfundet har stigmatiseret os med man-bun, men jeg mener også, vi har fortjent det," fortalte Lemonick til MUNCHIES. "Jeg er nok en selvhadende man-bun … mand."

Da vi spurgte ham, om han selv kunne finde på at sige farvel til frisuren til gengæld for sprut, spurgte han: "Hvor meget sprut?" En gratis øl ville ikke være nok, men han ville gøre det for en hel aften med fri bar.

Brett Veerheusen har også man-bun. Han siger: "Jeg ville lytte til min mor eller min forlovede, men jeg ville aldrig være desperat nok til at klippe mit hår, fordi en bar synes jeg skal gøre det. Men det er da et beundringsværdigt forsøg på at generere lidt PR, bravo!

Annoncering

"Frisuren er genstand for en sær offentlig afsky, og det er ikke noget, der rør mig det fjerneste. Du skal omfavne måden, du ser ud på, og er du villig til at klippe dit hår til gengæld for en gratis Moscow Mule, så er det jo din ret."

Black Axe shots

Ejer af Sociable Cider Werks i Minneapolis, Jim Watkins, havde en man-bun indtil for et par måneder siden, da han "var på TV og efterfølgende så mig selv på skærmen".

"Jeg lignede en kæmpe nar," fortalte han til MUNCHIES. På det tidspunkt var han faktisk tættere på hestehale-territorie. "Det havde min kone og min mor fortalt mig i et år. Men det var fjernsynskærmen, der fik mig til at vågne op. Folk hader virkelig mandeknolden."

Watkins tænkte, at en enkelt øl måske var lidt for nærigt, men han havde taget imod hvad som helst. "Jeg gjorde det jo uden nogen form for kompensation, så ja, det ville da have været dejligt, hvis jeg havde fået noget til gengæld."

Boobie Trap nægtede at udtale sig om deres man-bun-special, men tilføjede, at "de tjener penge på at drikke folk fulde", og at tilbudet var ment som en spøg. Baren er kendt for dens uærbødige attitude.

Så vidt vi ved, gælder tilbudet stadig, så hvis du leder efter en måde, du kan befri dig selv for dit skamfulde hår og få gratis sprut, næste gang du er i New York, så er der nu en løsning.