Som følge af Londons nøgenrestautant po-up, The Bunyadi, der nu kan berette om mere end 40.000 mennesker på ventelisten, har andre entreprenante restaratører sat sig for at kunne tilbyde sultne mennesker en mere frigjort spiseoplevelse.
Men da kulturelle attituder til menneskekroppen varierer fra land til land, er det ikke overraskende, at sådanne pop-ups også varierer. The Bunyadi er for eksempel inspireret af en simplere tid i menneskets historie, og man lover, at oplevelsen er fri for kemi, kunstige farvestoffer, elektricitet, gas, telefoner - og naturligvis påklædning.
Læs også : Der står 27000 på ventelisten til Londons nøgen-restaurant
The Noble Experiment i Melbourne opfordrer gæsterne til at smide tøjet i "det sunde og positive kropideals" navn. Og i den modsatte ende af spektret finder man en japansk restaurant, der har en mere puritansk og diskriminerende tilgang til nøgenspisning.
Tokyos The Amrita følger samme formel som både The Bunyadi og The Noble Experiment, men med med et sæt noget strengere adgangskrav. Ifølge RocketNews24 vil The Amrita - som betyder "det uddødelige" på sanskrit - ikke engang være helt nøgen. På trods af at man er inspireret af fortællingen om Adam og Eva, så vil de spisende blive iført "papirundertøj", der kan tildække deres underliv, efter at de har smidt tøjet.
Photo via The Amrita.
Gæsterne vil blive betjent af tjenere "med verdens smukkeste kroppe", der kun er iført g-streng, og man vil blive underholdt med en fryd for øjet i form af optrædende dansere, som er "cremen af amerikanske og europæiske herremodeller".
Men vent! Det bliver endnu mærkeligere. Folk med tatoveringer, dem der befinder sig uden for aldersgruppen 18 til 60, og alle der vejer mere end 15 kg mere end gennemsnittet er ikke velkomne. For at monitorerer gæsternes vægt, vil man tvinge folk til at gennemgå en BMI-test, og lever man ikke op til The Amritas strenge krav, vil man blive smidt på porten uden mulighed for at få sine penge tilbage.
På trods af stedets skamløst diskriminerende dørpolitik, og på trods af at man endnu ikke har løftet sløret for The Amritas præcise beliggenhed, så har pop-uppen allerede solgt alle billetter til både spisning og danseforestillinger; til priser mellem 740 og 3700 danske kroner.
Den ikke helt nøgne nøgenrestaurant er planlagt til at vare fra d. 29. til den 31. juli. Folk, der har reserveret billetter, har derfor god tid til at få sikret et optimalt BMI-niveau.
