FYI.

This story is over 5 years old.

Film

Folk fortæller om den første gang, de så en sexscene sammen med deres forældre

”Jeg synes, det var så pinligt, og det troede jeg også, at min mor syntes, men hun begyndte bare at forklare: 'De skal til at have sex, så nu er hun ikke jomfru længere'.”

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien

Det er hårdt at komme i puberteten. Der er bumser, og alt er pinligt, for slet ikke at tale om de sexscener, man skal se sammen med sine forældre. Det er selvfølgelig fint at se sexscener sammen med sine venner, men sammen med forældrene bliver al den stønnen fuldstændig uudholdelig. Det er så frygteligt, at du sikkert kan huske det den dag i dag.

Annoncering

Vi spurgte en masse unge mennesker, hvordan den første sexscene med forældrene var. Det er nogle frygtelige fortællinger.

Will, 24 år

VICE: Hej Will. Kan du fortælle os, hvilken sexscene var den første, du så med dine forældre?
Will: Åh Gud, det var Brokeback Mountain sammen med min mor i biografen. På det tidspunk var jeg ved at springe ud af skabet, men jeg havde ikke fortalt det til alle endnu. Jeg var 14 år gammel, og hun vidste det godt, så hun havde foreslået, at vi så den sammen.

Og så kom sexscenen?
Det var simpelthen så akavet, selvom hun prøvede at være forstående. Det var den scene, hvor Heath og Jake virkelig giver den gas, og Heath tager Jake hårdt i røven. De bruger jo ikke noget glidecreme eller noget. Det var virkelig svært at se sammen med min mor.

Prøvede hun at have en samtale om sex bagefter?
Jeg tror ikke rigtig, hun forstod homoseksuel sex. Hun kunne trods alt ikke fortælle mig, hvordan det var at have sex som bøsse. Jeg tror mere, hun var nysgerrig over, hvordan vi gør. Jeg tror aldrig, min mor har haft analsex.

Var Brokeback Mountain den første film, du så med din mor, efter du sprang ud?
Slet ikke. Da jeg lige var sprunget ud, spurgte hun, hvad jeg havde lyst til at lave til min fødselsdag. Jeg ville gerne se Mean Girls, så vi tog ind og så Mean Girls. Jeg ville ønske, at vi var stoppet der.

Dakota, 21 år

Hej Dakota. Hvad var den første sexscene, du så med dine forældre?
Den første sexscene nogensinde var, da jeg var 11, og jeg så The Notebook med min mor. Vi tænkte begge, at det ville være en romantisk film. Det var det også, men så var der også lige sexscenen, da de endelig ser hinanden igen.

Forstod du, hvad der foregik?
Jeg forstod ikke rigtig, hvad sex var. Jeg tror, at scenen hvor de er i det store hus, var første gang jeg så sex. Jeg synes, det var akavet, og jeg tænkte, at min mor også havde det sådan, men hun begyndte bare at forklare: "De skal til at have sex. Så mister de deres mødom."

Annoncering

Forklarede hun, hvad det vil sige at være jomfru, og hvad sex er, på grund af The Notebook ?
Ja, min mor var meget åben omkring det. Hun forklarede, hvad mødom betyder, og jeg vidste godt lidt om, hvad sex var. Jeg kunne selvfølgelig ikke forestille mig, hvordan det var, når jeg ikke var ældre. Jeg troede bare, at han lagde sig ovenpå hende, og så havde de sex.

Så det endte med at blive en informativ oplevelse at se The Notebook ?
Ja, det gjorde det. Det bekræftede også nogle andre tanker, jeg havde om sex. Jeg er romantisk anlagt, og det blev kun forstærket af at se The Notebook. Hele mit liv har mine forældre fortalt mig sandheden, og sagt det som det er. Da jeg spurgte om sex, tog de mig med på museum, og lærte mig om menneskekroppen. Derefter kom det hele af sig selv, og sex i The Notebook var en del af det.

Campbell, 18 år

Hej Campbell. Kan du huske den første sexscene, du så med dine forældre?
Fuck, det er sgu svært at sige. Mine forældre har ladet mig se rigtig mange ting, siden jeg var helt lille, så de har altid været ret seje. Jeg tror, det første, jeg kan huske, er fra Terminator. Der er en sexscene mellem Kyle Reese og Sarah Connor.

Hvad sker der i den scene?
Kyle rejser tilbage i tiden for at redde hende fra the Terminator, og de ender med at have sex, og faktisk få et barn sammen, som så er drengen i den næste film. Jeg tror, jeg så den, da jeg var seks år gammel, så jeg forstod ikke rigtig, hvad der foregik.

Annoncering

Var sex nogensinde noget I talte om derefter?
Mine forældre satte sig aldrig ned, og tog snakken med mig, og de gjorde ikke et stort nummer ud af sexscenen. Jeg læste meget som barn, og de gik ud fra, at jeg selv ville regne det ud, og det gjorde jeg også. Jeg havde videnskabelige leksikoner, og var meget optaget af anatomi i en periode, så det endte med at forklare det hele for mig i stedet for filmene.

Sandra, 26 år

Hej Sandra. Kan du huske den første sexscene, du så med dine forældre?
Det var en scene i Black Swan, hvor hovedpersonen onanerer i et badekar. Det er ikke så lang tid siden, vi så den, for filmen er vel kun 5-6 år gammel.

Det er en meget dyster film, men også meget erotisk. Hvad skete der?
Ja, den er meget erotisk og mørk. Jeg synes, det er helt naturligt at onanere, men det er bare meget akavet at se den slags med sin mor, når hun er super religiøs. Min mor er katolik, så jeg anede ikke, hvordan hun ville reagere. Heldigvis tog hun det i stiv arm. Det var både virkelig sjovt og mærkeligt at se det sammen, når jeg kender hendes tro.

Gjorde i noget for, at det ikke skulle være så anspændt?
Vi grinede rigtig meget. Det var et sjovt øjeblik, vi havde sammen. Når man ser en film, ved man ikke, hvad der kommer til at ske midt i det hele, men jeg er glad for, at det var Black Swan, for jeg synes, den er meget poetisk og smuk. Det er en god film, hvor der tilfældigvis er en, der onanerer.

Annoncering

Så vil du sige, at det er den perfekte film at se med sin religiøse mor?
Helt sikkert, det er den perfekte film.

Raquel, 32 år

Goddag Raquel. Kan du fortælle om første gang, du så en sexscene med dine forældre?
Det var et godt spørgsmål! Det har nok været en filippinsk film, for jeg voksede op på Filippinerne. Det tætteste man kommer på sex, er nok et par, der kysser. Det var det tætteste man kom på en sexscene dengang. Jeg kan ikke huske filmen, men den har helt sikkert været filippinsk.

Var dine forældre meget reserverede omkring den slags, eller talte de med dig om sex?
De lod bare som om det ikke skete. Jeg tror helt sikkert, de syntes det var akavet, selvom jeg bare var et barn.

Hvordan betragtede de nogen, der kyssede på skærmen?
Efter filippinsk målestok, især i 90'erne, var et kys på skærmen lidt det samme som en sexscene i en vestlig film. Hvis jeg husker ret, så blev de helt stille, og ventede bare til det var slut. Vi snakkede ikke om det bagefter.

Hvordan ville dine forældre reagere, hvis du så en rigtig sexscene med dem i dag?
De bor i Australien nu, så de er vant til, hvad australske og vestlige film kan tilbyde. Dengang ville de brokke sig, og sige "hvorfor har du valgt den film?", hvis der kom en sexscene, og prøve at ignorere, hvad der foregik. Jeg er glad for, at den første film vi så, var filippinsk, for hvis det havde været mere vovet – hvis vi havde set en moderne film med en sexscene – så ville det stort set have været ligesom at se porno med dem.

Annoncering

Zinzi, 21 år

Hey Zinzi. Hvilken sexscene var den første, du så med dine forældre?
Det var ikke en film, men jeg kan huske, at jeg så Sex And The City med min mor. Jeg har vel været 17, og jeg gik ind i stuen og satte mig ved siden af hende. Jeg anede ikke, hvad Sex And The City var, men lige pludselig var der en meget intens sexscene, og det var virkelig akavet. Jeg var i chok, men prøvede at være cool.

Hvad skete der, da scenen begyndte?
Min mor grinede, og jeg sad der bare. Jeg var 17, og havde ikke engang lyst til at være i samme rum som hende. Det var meget mærkeligt at se en masse hvide kvinder have sex, men jeg må indrømme, at det også var ret frækt. Kvinderne i Sex And The City er sgu meget lækre, synes du ikke? Men hvis der kom en sexscene i dag, ville det ikke være akavet på samme måde. Min mor og jeg ville bare grine af det.

Endte scenen fra Sex And the City med at føre til en snak om sex?
Nej, vi har aldrig haft den snak. Jeg tror, min mor regnede med, at jeg selv fandt ud af, hvad der skulle ske.

Så du ved stadig ikke, hvordan man laver børn?
Jeg har ingen anelse. Er der nogle børn i Sex And The City?