FYI.

This story is over 5 years old.

tatoveringer

En tatovering med din døde vens aske er det ultimative minde

“Hun ville gerne huskes på en smuk måde, og for mig var det sådan her, jeg ville huske hende.”

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

En helt almindelig tatovering er efterhånden standard i dag, hvor dens 'edge' er blevet udvisket og opslugt af mainstreamkulturen. Den skal sidde i ansigtet eller i øjnene på dig, for at nogen rigtig lægger mærke til den. Så da det for nogle år siden begyndte at komme frem, at folk fik blandet asken fra deres afdøde familiemedlemmer  ind i deres tatoveringsblæk, var det ikke nogen overraskelse, at folk gerne vil have en håndgribelig del af dem, de har mistet, indprentet i huden, indtil de selv dør – det er i hvert fald det, de selv mener, de gør.

Annoncering

"Man bruger en meget lille mængde blæk til en tatovering," siger Stenvik Mostrom, som er tatovør hos Liberty Tatoo i Atlanta. Han har lavet tre 'asketatoveringer' indtil videre, og det meste af asken samles på bunden af blækbeholderen. "Det flyder ikke ovenpå, og det bliver alligevel ikke rigtig blandet homogent med blækken alligevel." Man får måske bittesmå stykker aske – "på molekyleniveau" – i sin tatovering, men "det er mere selve ritualet i det, og tanken om, at de er en del af dig nu."

Taylor Oviedo var nede med det ritual: Da hun skulle have sin syvende tatovering, ville hun gerne tilføje "noget særligt" for at mindes sin bedstemor, der døde i december 2015. "Jeg havde hørt fra en ven, at hun havde aske i sin tatovering, og så vidste jeg, hvad jeg ville have lavet med en del af min bedstemors aske," fortæller hun mig i en e-mail.

Oviedo havde en plastikpose med sin bedstemors aske med i shoppen, hvor tatovøren blandede det med blækken og tegnede omridset af en lilla gladiolus-blomst – hendes bedstemors yndlings. "Hun ville gerne huskes på en smuk måde, og for mig var det sådan her, jeg ville huske hende," siger Oviedo, som nu bærer bedstemorens minde på sin overarm.

At tilføje rester af mennesker til en tatovering lyder måske som en overtrædelse af sundhedsreglerne. Men Sandra Whitehead, som er direktør for Program and Partnership Development ved National Environmental Health Association siger, at det ikke er mere farligt eller ulækkert end ikke-menneskelige blækingredienser.

Annoncering

"Det er altid bedst at være forsigtig og benytte en velrenommeret tatovør."

"Der er allerede en sundhedsrisiko forbundet med tatoveringer uanset hvilken slags blæk eller andre materialer, man sprøjter ind under huden," siger Sarah Whitehead, som har 10 års erfaring med regulering, lovgivning og evaluering af kropsudsmykning. "Generelt vil en meget lille mængde aske ikke udgøre en risiko, selv hvis den afdøde var meget syg."

Nogle mindes også et kæledyr med de her tatoveringer. Mostrom mener ikke, at det betyder noget, om asken er fra et menneske eller et dyr. "Aske er aske," siger han. "Det er lidt det samme." Han siger, at det vigtigste er at sikre sig, at det materiale, man tager med i shoppen, er blevet håndteret mindst muligt for at være sikker på, at alting er så hygiejnisk som muligt.

Aske er ikke engang den vildeste forespørgsel, Mostrom har fået i sin mere end ti år lange karriere. Han fortæller, at han i en shop i Castro-området i San Francisco fik en håndfuld forespørgsler om at inkorporere blod og sæd i sine tatoveringer. "Det meste blæk er pulveriseret pigment blandet med noget vædende – såsom propylenglycol eller noget – som kroppen kan nedbryde for så at efterlade blækken," forklarer Mostrom. Han sætter grænsen ved aske, når det kommer til at tilføje fremmede materialer i blækken.

Der findes også andre muligheder for at mindes sine kære ved at bruge deres aske. Et firma komprimerer den til diamanter, og et andet til ammunition. En enkelt kan endda putte dem i et timeglas, i tilfælde af du ønsker dig en konstant påmindelse om den uundgåelige død.

Men ifølge Oviedo bliver det ikke mere markant end en påmindelse indgraveret i huden. Hun fortæller, at hendes seneste oplevelse "helt klart gav en anden følelse end andre tatoveringer, jeg har fået før."

"Jeg mener, jeg har en død persons knogler i mig," siger hun. "Ved at have min bedstemors aske i min tatovering, føles hun tættere på mig."